Prøv avisen

Kaj Munk var nazisympatisør, ikke nazist

Kaj Munk var sympatisør af nazismens ideologi og Hitler, men erkendte, at han tog fejl, og det førte mere eller mindre til hans markante modstand i form af skuespil, prædikener og taler, skriver Lars Flemming Mogensen. – Foto: A.E. Andersen/.

"Kaj Munks eftermæle i historiebøgerne bør præciseres. Han var sympatisør af nazismens ideologi og Hitler, men erkendte, at han tog fejl, og det førte mere eller mindre til hans markante modstand i form af skuespil, prædikener og taler", skriver forfatter og lærerstuderende

I dag den 4. januar er det 70 år siden, at digterpræsten Kaj Munk blev likvideret.

Der blev efterfølgende sagt og skrevet meget om ham, ikke bare som modstandsmand, men også som en stærkt troende præst, der kunne inspirere, forarge og samle.

Når man til gengæld kigger i diverse historiebøger, synes jeg personligt, ikke bare som fan af Munk, men også som kommende lærer i historie og tilhænger af sandheder, at der ligesom mangler et eller andet nedskrevet eller noteret om netop hans politiske standpunkt før hans død.

Der står i de fleste, at han først og fremmest var præst, digter, dramatiker, debattør og så nazisympatisør. Dette er rigtigt: sympatisør, men ikke nazist, og han var langtfra alene om denne beundring i Danmark før Anden Verdenskrigs start.

Det, der mangler at stå, er det, at han faktisk erkendte sin fejlvurdering, da blandt andet jødeforfølgelserne tog til. Men kun det andet står fremhævet hans sympati for nazismen.

Når man modsat læser om forfatterne Hans Scherfig eller Martin Andersen Nexø, står der ikke, at de aldrig ændrede deres kommunistiske standpunkt, selvom kommunismen gjorde sig kedeligt og voldsomt bemærket med for eksempel invasionen af Ungarn i 1956, Tjekkoslovakiet i 1968 og så selvfølgelig Cuba-krisen.

Og hvilket regime eller hvilken ideologi var egentlig værst i praksis?

Nej, disse store danskere ændrede ikke standpunkt eller mening, men det gjorde Kaj Munk, og det er det, vi lige så meget skal huske ham for, og som burde tilføjes i de kommende historiebøger:

Han var sympatisør af nazismens ideologi og Hitler, men erkendte, at han tog fejl, og det førte mere eller mindre til hans markante modstand i form af skuespil, prædikener og taler.

Det og meget andet skylder vi alle Kaj Munk i et retfærdigt historiefaktuelt eftermæle.

Lars Flemming Mogensen, forfatter og lærerstuderende