Kald kommer før uddannelse

Passion er en mangelvare blandt teologer i folkekirken, skriver teologistuderende Henrik Jarman Topsøe

Det er sørgeligt for folkekirken, at den med en vis sandsynlighed ordinerer en stor gruppe af præster, som måske ikke engang kan betegnes som værende troende., skriver Henrik Jarman Topsøe
Det er sørgeligt for folkekirken, at den med en vis sandsynlighed ordinerer en stor gruppe af præster, som måske ikke engang kan betegnes som værende troende., skriver Henrik Jarman Topsøe.

JEG HAR TIDLIGERE i Kristeligt Dagblad skrevet læserbreve om, hvordan folkekirken vil gå usikre tider i møde i form af præstemangel, hvis den ikke snart får lysten tilbage til selv at finde sine fremtidige præster, så også de kommende generationer kan få glæde af beretningerne om Guds kødelige færden på Jorden for over 2000 år siden.

Jeg kom da også med mulige løsninger på problemet, hvoraf det seneste har været genindførelsen af diakonvielsen før præstevielsen, for dermed langt tidligere at inddrage teologistuderende i kirken og ikke mindst forberede dem til præstegerningen.

Det er dog mit klare indtryk, at det ikke er blevet vel modtaget rundt omkring i de danske sognegårde. Man har muligvis følt, at forslaget har været lige lovlig katolsk. Undertegnede synes dog stadig, at det ville være en fin måde både for den teologistuderende og for menigheden at afprøve potentielle præsters kald på.

Dette er der dog tilsyneladende ingen villighed til, eftersom den gængse opfattelse i folkekirken efterhånden er, at man kan uddanne sig til kaldet. Altså uddannelse frem for kald, hvilket virker alt andet end lidenskabeligt. Og lidenskab og kristendom kan vel næppe eksistere uafhængigt af hinanden i ret lang tid?

VED ÅRETS introduktionsarrangement til teologistudiet blev de nye teologistuderende da også pålagt at udfylde et spørgeskema, hvorpå man blandt andet skulle skrive, om man havde valgt studiet med henblik på at blive præst eller ej. Resultaterne fra de foregående års spørgeskemaer viser, at kun omkring 20 procent ved studiestart havde præstegerningen som målet med uddannelsen.

Det sørgelige er bare, at efter endt studium ender 80 procent med at blive præster. Hvorfor betegner jeg så udviklingen som værende sørgelig? Jo, for jeg er godt nok nervøs for de 60 procent, der i løbet af eller efter studium har skiftet mening omkring præstegerningen. De to mest åbenlyse forklaringer på, at så stor en procentdel ender med at blive præster, selvom de ikke havde det i sinde ved studiestart, må være, at de enten ikke har kunnet finde andet arbejde, eller at de simpelthen er blevet oprigtigt overbevist om deres kald.

Sidstnævnte er næppe tilfældet, idet teologistudiet ved Københavns Universitet ikke ligefrem bidrager til lidenskabelige omvendelser af kristen karakter. Kort sagt er teologi ved Københavns Universitet et akademisk fag, hvorfor sentimental og konfessionel indblanden er uacceptabelt. Og heldigvis for det. Jeg vil ikke have det på anden måde.

Men det er da sørgeligt for folkekirken, at den med en vis sandsynlighed ordinerer en stor gruppe af præster, som måske ikke engang kan betegnes som værende troende. Hermed bliver det åbenlyst, hvorfor folkekirken i vore dage ikke kan trænge ud til det danske folk med det kristne budskab, når selvsamme budskab ikke er trængt ind i mange af præsterne. Der er derfor et akut behov for at fastslå, at man ikke kan uddanne sig til et kald.

Således vil jeg også gerne sætte spørgsmålstegn ved, om det virkelig er nødvendigt for præster at opnå en kandidatgrad i teologi, før man overhovedet kan optages på Pastoralseminariet? Jeg mener, at man skal passe på, at man ikke "studerer sig dum" og dermed mister den kristne lidenskab.

Dette debatindlæg skal derfor ses som et opråb til folkekirken, som skal beslutte sig for, om den vil have "klokken 8-16-præster" eller oprigtige, lidenskabelige, kristne præster, som vil bistå hele menigheden i tykt og tyndt – også efter klokken 16! Og hvis sidstnævnte er tilfældet, så er det på høje tid at trække i arbejdstøjet og "lave" nogle ordentlige præster.

Henrik Jarman Topsøe,

BA i religion og historie og stud.theol.,

Islandsvej 11, Sorø