Birgitte Stoklund Larsen: Dokumentar giver skummelt indblik i et mediebevidst Islamisk Stat

Tirsdag aften på DR 2 kunne man se den interessante britiske dokumentar "Jagten på Jihadi John" fra 2019

”Jagten på Jihadi John” giver baggrundsviden fra en ikke særlig fjern fortid, skriver Birgitte Stoklund Larsen. - Foto: Reuters/Ritzau Scanpix.
”Jagten på Jihadi John” giver baggrundsviden fra en ikke særlig fjern fortid, skriver Birgitte Stoklund Larsen. - Foto: Reuters/Ritzau Scanpix.

En borgerreporter med en mobiltelefon kan afsløre overgreb på civile og give det berettiget opmærksomhed verden over. Samme mediedynamik kan også give fjendens propaganda vind i sejlene – eller det modsatte. Det er konflikten omkring Islamisk Stat i høj grad et eksempel på.

Det fremgik af den halvanden time lange interessante britiske dokumentar ”Jagten på Jihadi John” fra 2019, som DR 2 viste tirsdag aften.

Mohammed Emwazi, alias Jihadi John, var den IS-kriger, der som led i organisationens propaganda i en række videoer agerede bøddel for den amerikanske journalist James Foley og flere andre vestlige gidsler, som Islamisk Stat holdt fanget i 2013-2014. Det var dengang, terrororganisationens leder udråbte et kalifat i Mellemøsten med den syriske by Raqqa som hovedby. Emwazi var en af de fire IS-krigere, som de vestlige gidsler gav tilnavnet ”The Beatles” på grund af deres britiske baggrund.

Jihadi John var lederen af den lille gruppe, en karrierejihadist, der ikke stod højt i bevægelsens hierarki, men i en vestlig sammenhæng var han frygtindgydende, fordi han med sin britiske accent var ”fra os og af os”.

Emwazi blev født i Kuwait, men kom som seksårig med sin familie som flygtning til London. Som ung kom han i efterretningstjenestens søgelys, blandt andet i forbindelse med et forsøg på at tilslutte sig jihadister i Somalia. Dokumentaren rejser spørgsmålet, om efterretningstjenesten har skubbet til hans radikalisering, under alle omstændigheder reagerede Emwazi på opmærksomheden ved at give fokus på ”fuld jihad”.

Mediernes rolle handler i høj grad om proportionering og iscenesættelse. Islamisk Stat fik fuld valuta for Emwasis indsats i informationskrigen. De grusomme videoer af den maskerede englænder, der skar halsen over på vestlige gidsler i orange kedeldragter var iscenesatte mord, der blev rammesat af IS som en ”message to America”.

For hver video så det ud, som om vi tabte, som en amerikaner siger i dokumentaren om den bølge af information, der kom fra IS. Terrororganisationen iscenesatte på en gang kalifatet som et sted, man kunne bo – med legende børn og frugtbart land, virkeliggørelsen af en islamisk drøm, og samtidig iscenesatte de i bedste Hollywood-stil et eksorbitant voldsniveau, som fik almindelige muslimer til at se, noget var helt galt. En pointe i dokumentaren er, at IS’ hybris mindskede virkningen af propagandaen og skabte legitimitet for koalitionens indsats mod Islamisk Stat.

Og proportioneringen? Terrorister som Mohammed Emwazi er som en flue i en porcelænsbutik, lyder det fra en. Alene kan fluen ingenting gøre, men i øret på en tyr kan den ødelægge alt: ”Vi er tyren, de er fluen, vi skal ikke gå i panik.”

Al-Baghdadi er dræbt, og IS er ikke længere en territorial magtfaktor, men konflikterne er langtfra løst; situationen i Syrien og Irak er alt andet end betryggende. ”Jagten på Jihadi John” giver baggrundsviden fra en ikke særlig fjern fortid til en desværre stadig aktuel konflikt.

Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.