Prøv avisen
Global debat

Kamp om tre køn i Sverige rummer ideologisk opgør

I Sverige er der flertal for at indføre et tredje juridisk køn, ligesom Tyskland, Canada og flere amerikanske stater har gjort. Mellem 0,2 og 1,7 procent er født interkønnet. Den belgiske model Hanne Gaby Odiele, som ses her på billedet, sprang sidste år ud som interkønnet. – Foto: Lucas Jackson/Ritzau Scanpix

Sverige overvejer at gå i Tysklands fodspor og indføre et tredje juridisk køn. For dem, der føler sig fanget, kan det være afgørende for livskvaliteten, lyder det. Kritiker kalder udviklingen en urovækkende ideologisk kamp

Flere og flere svenskere fortæller, at de hverken føler sig som mand eller kvinde. Og tal fra børne- og ungdomspsykiatrien i Stockholm viser, at antallet af henvisninger til at få udredt køns-identiteten er vokset med mere end 100 procent hvert år siden 2013.

På landsplan viser tendensen sig i, at i alt 1000 svenskere sidste år fik undersøgt deres kønsidentitet, hvilket ifølge public service-mediet Sveriges Radio er en forøgelse på 25 procent i forhold til 2016.

For at imødekomme udviklingen ønsker et flertal i den svenske rigsdag nu at udrede muligheden for at indføre et tredje juridisk køn. Men det har rejst en større debat om normkritik, biologi – og ikke mindst i hvilken grad køn er en social konstruktion.

I Aftonbladet skriver biologen Henrik Brändén, at spørgsmålet er kompliceret, fordi hjernen ikke er så todimensionel, som mulighederne for variation i kønsorganer er. Han påpeger, at mennesket påvirkes af testosteronniveau, når det handler om, hvilket køn man er tiltrukket af, men at det ikke er entydigt, hvordan man præges af testosteronniveauet. Derfor kan man ikke reducere kønsdiskussionen til kun at gælde de to almindelige kønskategorier, mener han.

”Mennesket formes i et kompliceret samspil mellem arv og miljø, hormoner, social situation og kulturelle og samfundsmæssige strukturer. Og selv ikke når man kigger på den biologiske del, er det så enkelt, som at der ’rent biologisk bare findes to køn’ (…),” skriver Henrik Brändén i Aftonbladet.

Også den svenske landsorganisation for seksuelle minoriteter, RFSL, mener, at Rigsdagens overvejelse er et skridt i den rigtige retning. I et indlæg på internetmediet nyheter24.se skriver organisationens talspersoner Magnus Kolsjö og Emelie Mire Åsell, at de har svært ved at forstå modstanderne af det tredje juridiske køn, fordi det alene vil være en mulighed for dem, der ønsker det, og dermed i deres øjne ikke er et forslag, der har konsekvenser for andre. Desuden peger de på, at det vil have en stor positiv effekt for dem, der i dag lider af ikke at føle sig som han eller hun.

”Ikke at have et juridisk køn, der passer med selvforståelsen, er for mange en stor hindring for at kunne leve i overensstemmelse med deres kønsidentitet. Derfor er det i visse tilfælde et spørgsmål om liv eller død,” skriver de i indlægget.

I Sverige har debatten om et tredje juridisk køn kørt ved siden af diskussionen om det kønsneutrale pronomen hen, der blev optaget på Det Svenske Akademis ordliste i 2015. Det betyder også, at spørgsmålet langtfra kun handler om biologi, men også er led i et større opgør om traditionelle tankegange og strukturer, når det handler om kønsroller og seksualitet.

Et af argumenterne har været, at man bør gøre op med samfundsstrukturer, der udgør en stopklods for menneskets frihed ved at låse det i bestemte tankesæt. Og at mennesket er langt mere mangfoldigt, end hvad de to kønskategorier er udtryk for.

I avisen Dagen er lederskribent Elisabeth Sandlund dog ganske kritisk. Hun peger på, at der i dag er en række muligheder for at bytte køn. At debatten ikke handler om samfundsstrukturer eller minoriteters rettigheder og kønsroller. Og at køn i øvrigt ikke er en social konstruktion i hendes øjne.

”Diskussionen handler om, hvordan samfundet skal forholde sig til dem, der fornægter biologiske fakta (…) ’I dag føler jeg mig som mand, og vil kaldes han og Elis. I morgen tror jeg, at jeg mere hælder mod at være kvinde, hun og Elisabeth. På torsdag foretrækker jeg nok hen ’,” lyder det i avisen.

Også lederskribent Ivar Arpi fra Svenska Dagbladet er skeptisk over for idéen – først og fremmest, fordi den kædes sammen med diskussionen om normkritik. Han lægger ironisk op til, at tre køn måske er alt for lidt, når man i forbindelse med Stockholm Pride kunne identificere i alt 70 forskellige kønsidentiteter.

”Normalt er det, majoriteten kalder deres opførsel, og det har ingen relation til den objektive virkelighed,” skriver Arpi om sin oplevelse af normkritikens syn på samfundet.

Trods modstanden mener han dog, at de, der fødes med fysiske afvigelser, kan få glæde af muligheden.

”For dem, som faktisk er interseksuelle, kan et tredje køn måske være til gavn. Men den normkritiske ideologi, som forsøger at modvirke den såkaldte tokønsnorm, har ikke støtte hos den brede befolkning og videnskaben. Derfor er det urovækkende, at den har fået så stor indflydelse,” skriver Ivar Arpi.