I DENNE UGE kom den danske regering i skudlinjen i forbindelse med vedtagelsen af den såkaldte ”smykkelov”. Den britiske avis The Guardian portrætterede således Lars Løkke Rasmussen (V) i naziuniform, skønt ”smykkeloven” allerede er en realitet i mange af de lande, hvorfra de mest hysteriske udfald mod Danmark kommer.
Men som Kristeligt Dagblads politiske redaktør skrev, så har lande som Frankrig, Tyskland og Storbritannien ikke nogen interesse i at korrigere misforståelserne vedrørende ”smykkeloven”. Når de internationale medier er travlt beskæftigede med at karikere Danmark som et land, der nærmest genindfører Hitlers koncentrationslejre, så kan andre lande nemlig i ro og mag foretage deres egne asylstramninger.
Kristeligt Dagblads lederskribent bemærker, at den igangværende hetz er respektløs over for ofrene i holocaust: ”At sammenligne nazisternes drab på seks millioner jøder med et vestligt demokrati, der - mod et krav om selvforsørgelse - tilbyder asylsøgere adgang til et af verdens mest udbyggede velfærdssamfund med frihed, sikkerhed, gratis uddannelse og sundhedshjælp, er uhørt og skader kun den demokratiske debat.”
Men som Dagbladet/Sjællandske konstaterer, så befinder vi os i en overnationalt dirigeret bagvaskelse, der jo altså heller ikke bliver bedre af, at EU-parlamentarikere som Margrete Auken (SF) og Morten Helveg Petersen (R) gør sig til megafoner for smædekampagnen i Bruxelles.
Oberst Lars Møller sammenligner i Berlingske bemeldte politikere med de imamer, der under Muhammed-krisen rundspredte løgne om Danmark i Mellemøsten. Det er udtryk for en tilsvarende nederdrægtighed, skønt de samme politikere mærkværdigvis plæderer for humanitet og næstekærlighed tidlig og silde.
Hvad var det, digteren Jakob Knudsen skrev: ”Også under denne lille kampagne gør jeg den erfaring, at de, som mest fører blidhed og kærlighed i munden, er de ondskabsfuldeste modstandere...”
De ord blev man måske mindet om under læsningen af Mogens Lykketofts fødselsdagstale til sig selv i Berlingske.
Lykketoft indleder med en heftig anprisning af sit eget virke. Talen skal tydeligvis efterlade indtrykket af en politiker, der aldrig tager fejl og ingensinde sætter sin fod forkert. Men pludselig ifører fødselaren sig hidsigt åsyn og fortørnet stemmeføring, idet han rubricerer sine politiske modstandere i den kategori, digteren Ivan Malinovski betitlede ”modmennesker”.
”Angrebene på både 'vennerne' i eget parti og fjenderne i den borgerlige lejr (eller er det omvendt?) er ikke engang en uprøvet ungdomspolitiker med kløe i skydefingeren værdige,” bemærkede chefredaktør Troels Mylenberg i Fyns Amtsavis. Og Morgenavisen Jyllands-Posten skrev på lederplads, at fødselsdagstalen mest minder om fuldemandssnak ud på de små timer.
På Facebook ærgrer Mogens Lykketoft sig angiveligt over offentliggørelsen, men hvorfor har han så selv mangfoldiggjort fødselsdagstalen via sin e-mail? Det er da en leg med ilden, der aldrig går godt, og lektor Klaus Kjøller udtalte til Morgenavisen Jyllands-Posten, at man derfor må spørge sig selv, hvor Lykketoft mon har deponeret dømmekraften: ”Man kan se figuren i en Holberg-komedie. Manden, der er lettet fra jorden og svæver rundt, hvorefter han pludselig tumler ned - forsvarsløst.”
Berlingske kaldte Lykketofts fødselsdagstale for en ”kloaktale”, og lederskribenten mere end antydede, at Mogens Lykketoft ikke er nogen stor statsmand, men blot et barn af sin tid med en holdning og horisont, som tiden er løbet fra og i grunden ikke kan bruges til noget.
En læserbrevsskribent i Berlingske sammenfattede ugens forløb med følgende ord: ”Vi er i disse dage vidne til et besynderligt kapløb om, hvem der kan skade Danmark mest. Er det en lille gruppe fornærmede EU-parlamentarikere, som er kørt ud på et sidespor herhjemme, eller er det Mogens Lykketoft, der aldrig formåede at blive statsminister, på sin høje stol i FN?”.
Ugens debat skrives på skift af tidligere biskop i Aarhus og klummeskribent på Kristeligt Dagblad Kjeld Holm og præst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard. En af de to samler hver fredag op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter