Prøv avisen

Kan Danmark huse tusindvis af flygtninge uden at spare på ældre og børn?

Jesper Kiel (Ø) og Joy Mogensen (S).

På langt sigt kan det ramme vores velfærd, at kommunerne skal modtage så mange flygtninge, mener Roskildes borgmester, Joy Mogensen (S). Flygtningestrømmen er en gevinst for små lokalsamfund og behøver ikke at betyde ringere skoler, ældrepleje og børnehaver, siger Enhedslistens kommunalordfører, Jesper Kiel

JA,

mener Jesper Kiel, folketingsmedlem og kommunalordfører for Enhedslisten. Jesper Kiel har for tiden orlov fra Svendborg Byråd og bestyrelsen i Kommunernes Landsforening (KL). 

Danmark modtog sidste år 14.000 flygtninge, og i år kommer der mindst lige så mange. Kan kommunerne klare integrationen af så mange mennesker uden at skulle spare på kernevelfærd som ældre, skoler og børn?

Hvis regeringen vælger at tage penge fra kommunerne, så er det klart, at det bliver svært at få enderne til at mødes. Hvis regeringen samtidig giver flygtninge så få penge at leve for i integrationsydelse, at de reelt ikke har råd til at leje en bolig, og kommunen derfor ender med at skulle betale regningen, så er det klart, at man skubber udgiften over på kommunerne. Det er et politisk valg, som regeringen må forholde sig til. Derfor har vi foreslået, at kommunerne bliver fuldt ud kompenseret for udgifterne til flygtninge.

Men pengene skal komme et sted fra. Derfor kan det vel ikke undgås, at det rammer uddannelse, ældre og børn, når Danmark modtager så mange flygtninge?

Hvis regeringen har planlagt skattelettelser og fastholder, at man skal bruge 30 milliarder kroner på at købe nye kampfly, så er det klart, at man må spare andre steder. Det er et politisk valg. Men det er ikke en naturlov, at modtagelse af flygtninge indebærer besparelser på ældreområdet. Man kunne jo politisk beslutte ikke at satse på skattelettelser eller på indkøb af nye kampfly.

Tror du generelt, at det er holdbart, at der kommer mindst 14.000 flygtninge til Danmark om året?

Det er en stor opgave. Jeg kommer selv fra Svendborg Kommune, hvor vi modtager 160 flygtninge i 2015. Vi har i flere år lidt under, at vi har mistet omkring 100 borgere i kommunen hvert år. Men befolkningstilbagegangen er nu standset, blandt andet fordi vi modtager flygtninge. Det er jo ikke, fordi der ikke er plads i kommunen. Men vi får et kæmpe problem med de nye og lavere integrationsydelser. Flygtninge modtager så få penge, at det er meget svært at skaffe en bolig.

Du mener, at flygtningene på mange måder er en gevinst for et lokalsamfund som Svendborg. Men mange kommer med en dårlig uddannelse og er derfor svære at integrere. Den udvikling kan vel ikke undgå at belaste de kommunale budgetter?

Mange af de syriske flygtninge er veluddannede, men der er også en gruppe uden uddannelse. Vi skal bruge de veluddannedes kompetencer og hjælpe de ufaglærte til at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Men det er ikke kun negativt alt sammen. I Svendborg sætter tilflytningen af flygtninge gang i udlejning og andre aktiviteter.

Flygtningestrømmen er ikke kun et midlertidigt fænomen. Alene i uge 45 krydsede 10.900 flygtninge de danske grænser. Bliver både lands- og lokalpolitikere ikke nødt til at erkende, at der er en grænse for, hvor mange flygtninge et land som Danmark kan tage imod på lang sigt?

Der er klart en opgave med at finde fælles løsninger for fordelingen af flygtninge i Europa. Først og fremmest må der findes en løsning på konflikten i Syrien. Det kan heller ikke nytte, at alle flygtninge tager til nogle få lande. I det sidste lange stykke tid har Danmark ladt Sverige i stikken.

Men opgaven her er stadig ikke nær så voldsom som i Libanon, hvor befolkningen er blevet forøget med 25 procent på grund af de syriske flygtninge. Jeg er enig i, at vi skal finde fælles, internationale løsninger. Men samtidig er antallet af flygtninge ikke noget, vi på forhånd kan bestemme. Vi kan aftale en fælles fordeling i Europa, men vi kan ikke bestemme, om mennesker rejser væk fra krigen. Vi skal have gjort noget ved den desperate situation i nærområderne. Men vi kan ikke nægte asylsøgere at søge beskyttelse.
 

NEJ,

mener Joy Mogensen, der er socialdemokratisk borgmester i Roskilde Kommune. Her har kommunen problemer med at skaffe boliger til de 200 flygtninge, som kommunen skal integrere, efter at de har fået asyl.

Roskilde Kommune skal i år hjælpe 200 flygtninge, der har fået asyl. Kan I klare den opgave uden at spare på kernevelfærd som ældre og børn?

Indtil videre er svaret ja. Det største problem er boliger. Boliger i Roskilde har en ret høj markedspris, og det er rigtig svært at finde permanente boliger til flygtninge. Flygtningene får fremover, hvad der svarer til SU. Og de får derfor knap nok råd til at leje et værelse i Roskilde. De lave ydelser presser os økonomisk og praktisk på alle måder. Jeg hører heldigvis, at der er forskellige diskussioner i Folketinget om, hvordan regeringen kan bistå kommunerne. Al hjælp på den front ville lette meget.

Selve integrationsopgaven synes jeg faktisk, vi har rigtig godt fod på, især takket være de mange frivillige, der hjælper i lektiecaféer og inviterer flygtninge med ud i foreningslivet.

Vi har modtaget 200 flygtninge i år. Af dem er 33 flygtninge under 18 år, og i den gruppe er alle i dag i job og uddannelse. De unge har gode chancer for at lære sproget og blive godt integrerede. Men på længere sigt kan vi ikke fortsætte med at tage imod flere hundrede flygtninge om året.

Hvorfor kan I ikke fortsætte med at modtage så mange flygtninge?

Vi har i år modtaget det højeste antal flygtninge siden krigen i det tidligere Jugoslavien. Vi har fået at vide af Udlændingestyrelsen, at vi skal modtage 200 næste år. For tre år siden lå tallet på 50 flygtninge om året. Det kan godt være, vi kan klare at modtage så mange flygtninge et år eller to mere, men ikke i al uendelighed. I fremtiden afhænger meget af, hvordan regeringens støtteordninger kommer til at se ud. Men derudover afhænger den gode integrationsproces af, at frivillige engagerer sig og får skabt bånd til flygtninge i lokalsamfundet. Spørgsmålet er, hvor længe vi har nok frivillige til at løse den opgave.

Hvad betyder flygtningene konkret for jeres økonomi?

-9-13, så har vi endnu ikke været nødt til at skære ned på børn og ældrepleje. Men hvis ikke staten hjælper os med den udgiftstunge post, som det er at finde boliger, så kan jeg ikke afvise, at det bliver tilfældet. Især fordi staten også pålægger kommunerne yderligere besparelser. Indtil videre har vi sagt, at vi ikke sparer på grund af flygtninge. Vi har en økonomi i Roskilde, der betyder, at vi kan dække udgifterne. Vi har optaget lån, og så har vi brugt lidt af vores opsparing.

Hvorfor er du bekymret for fremtiden?

Det her er et meget større spørgsmål end Roskilde Kommunes økonomi. Hele Europas økonomi har været bygget på, at vi har åbne grænser, og at vi handler sammen. Hele den model er under pres på grund af flygtningestrømmen. Det er en trussel, som er meget større end de 200 flygtninge, der kommer til Roskilde.

Ja, flygtningestrømmen er en udfordring for kommunerne. Men det vigtigste er, at de mange flygtninge presser hele måden, som vi demokratisk, politisk og erhvervsmæssigt har strikket Europa sammen på. 200 ud af 85.000 indbyggere i Roskilde Kommune kan vi godt håndtere, især hvis vi har lidt samarbejde på boligfronten. Den store brændende platform er, at Europa er ved at lukke sig om sig selv.

Det er uholdbart, at vi ikke kan få skabt en mere organiseret måde at hjælpe flygtningene på både i nærområderne og i form af en fælles fordeling af flygtninge i Europa. Det kan ikke være en politisk fremtidsplan, at flygtningestrømmen bare fortsætter. Det er der ingen, der kan holde til. Der er nogle i EU og FN, som må tage sig sammen og skabe internationale løsninger.