Kan en kunstner dømmes ude på grund af sin opførsel?

I dokumentarfilmen ”Leaving Neverland” anklages nu afdøde musiker Michael Jackson igen for at have misbrugt drenge. Tobias Nielsen, der er ansvarlig for spillelisterne på flere radiostationer, mener, at man ikke kan adskille et stykke musik fra sangeren. Tidligere sognepræst og kritiker Johannes H. Christensen ser det som en trend, at man er moralsk på andres vegne

I dokumentarfilmen ”Leaving Neverland” står to mænd frem og fortæller, hvordan de som drenge blev seksuelt misbrugt af musikeren Michael Jackson. Men kan man stadig nyde den afdøde kunstners musik, eller er han dømt ude som kunstner? Det er debattører uenige om. Dokumentar-filmen vises på DR’s streamingplatform fra den 8. marts. På billedet ses Michael Jackson til en koncert i Wien i 1997. –
I dokumentarfilmen ”Leaving Neverland” står to mænd frem og fortæller, hvordan de som drenge blev seksuelt misbrugt af musikeren Michael Jackson. Men kan man stadig nyde den afdøde kunstners musik, eller er han dømt ude som kunstner? Det er debattører uenige om. Dokumentar-filmen vises på DR’s streamingplatform fra den 8. marts. På billedet ses Michael Jackson til en koncert i Wien i 1997. – . Foto: Leonhard Foeger/Reuters/Ritzau Scanpix.

JA, mener Tobias Nielsen, ansvarlig for al indhold hos Bauer Medier, som driver radiostationerne The Voice, Nova, Radio Soft, Radio 100 og Pop FM.

Foto: Krestine Haveman

Hvorfor hører Michael Jackson ikke hjemme på jeres radiostationer, hvis der føres bevis for, at han har misbrugt børn?

Som en stor radiogruppe har vi et medieansvar for, hvem vi giver taletid. Og som en naturlig forlængelse af MeToo er det også vigtigt at tage stilling til, om der er nogle artister, som har gjort sig skyldige i så alvorlige forbrydelser, at vi vælger ikke at spille på vores radiostationer. For noget tid siden besluttede vi ikke længere at spille R. Kelly (r&b-kunstner, red.) på baggrund af stærke indicier om pædofili.

Det er en svær og kompleks beslutning at udelukke nogen, så det er noget, vi vurderer fra sag til sag. Hvis der falder en dom i anklagerne mod Michael Jackson, vil vi derfor tage op til overvejelse, om vi skal spille ham i vores radioer fremover.

Vil du selv høre Michael Jackson derhjemme?

Jeg ville ikke kunne undgå at kæde beskyldningerne mod ham sammen med hans musik. Jeg mener ikke, man kan adskille kunstner og kunstværk. I hvert fald ikke, når det drejer sig om den udførende artist, og i tilfældet Michael Jackson er kunstneren en meget vigtig del af kunstværket.

Så nej, hvis du spørger mig som Tobias, som lytter til musik ligesom fem millioner andre danskere, ville jeg ikke kunne lade være med at tænke på beskyldningerne, når jeg hører hans musik. Men sådan havde jeg det faktisk også før dokumentaren ”Leaving Neverland”, for anklagerne om seksuelle overgreb på børn har været der længe. Jeg ville heller ikke kunne sætte mig ned og se ”The Cosby Show” uden at tænke på de domme for sexovergreb, han har fået.

Bør kunst dømmes efter, hvad udøveren mener eller mente privat?

Hvis forbrydelsen er stor nok, er det svært ikke at lade være. Jeg er stor fan af den norske forfatter Jo Nesbø, men hvis det kom frem, at han havde bortført og misbrugt tre 12-årige piger, ville jeg have det mærkeligt med at gå ned og købe den nye Jo Nesbø-bog. Jeg ville ikke kunne adskille tingene og tænke, at selvom en forfatter er et modbydeligt menneske, så hold nu op, hvor han skriver godt.

Så man skal have en ren straffeattest for at komme på spillelisten?

Vi spiller masser af kriminelle artister. Jay-Z (amerikansk rapper, red.) blev dømt for at sælge crack på gadehjørnerne i Brooklyn som teenager, ham spiller vi.

Der er danske popkunstnere, som har afsonet voldsdomme, dem spiller vi også. Så der er ikke noget kodeks om, at man skal have en ren straffeattest, men i forhold til det ansvar, vi har, er der nogle forbrydelser, som er så slemme, at vi sætter en grænse.

Hvad retssystemet ellers gør, er ikke noget, vi har nogen holdning til. Vi forholder os bare til, hvem vi kan stå inde for at spille i radioen. Så hvis Michael Jackson bliver dømt posthumt, vil vi tage op til overvejelse, om vi skal holde op med at spille hans musik. Det betyder ikke, at vi som kommercielle radiostationer gør os til herre over, om folk er skyldige eller ej, men at vi tager stilling til, hvilke artister vi har lyst til at give spilletid.

NEJ, mener Johannes H. Christensen, tidligere sognepræst samt film- og litteraturkritiker.

Johannes H. Christensen.
Johannes H. Christensen. Foto: Leif Tuxen

Vil du kunne sætte Michael Jackson på anlægget fremover?

Jeg vil kunne sætte hvem som helst på. Også Michael Jackson eller Elvis Presley, som jo var stofmisbruger, hvis man tager de briller på. Albert Speer var topmålt nazist, men det ændrer ikke ved, at han er en interessant arkitekt. Og at Knut Hamsun havde en hengivenhed for Hitler, laver ikke om på, at han var en god digter.

De store Hollywood-instruktører Frank Capra, Howard Hawks og måske Alfred Hitchcock som den værste var alle sammen nogle bisser, men deres kunst er ubestridt. Det er så nemt at fortryde fortiden og at være hellig på andres vegne. Til gengæld kan jeg ikke tåle John Lennons musik, selvom han sikkert var et mildt og venligt menneske. ”Imagine” er det værste, jeg ved.

Så bare kunsten er god, er det lige meget med mennesket bag?

Nej, men meget kunst er nu engang sat i verden af skrøbelige mennesker med forkastelig livsførelse og store forseelser bag sig. Alligevel ville jeg ikke drømme om at kassere Knut Hamsun eller Hitchcock, eller hvem det måtte være.

Og selvom jeg har det lidt svært med Hans Kirk, jeg er vokset op i missionen, så jeg ved, hvad jeg taler om, må alle gerne læse ”Fiskerne” for min skyld – selvom han havde lagt sit bedetæppe foran Stalin. Jeg kan også godt lide sangen ”Jeg ved en lærkerede”, selvom Harald Bergstedt faldt for nazismen.

LÆS OGSÅ: Harald Bergstedt - en børnedigter, der kom på afveje

Men et vist moralsk kodeks må der vel være?

Det er en trend i tiden, at man konstant skal være moralsk på andres vegne. Moralske krav kan man stille til sig selv. En af de ting, jeg beundrer ved kristendommen, er, at den sætter enhver af os på plads, fordi vi har ikke har noget at lade vores næste høre. Men selvfølgelig findes der folk, som opfører sig på sådan vis, at man ikke vil vide af dem. Jeg synes bare, der skal en hel del til. Vi er alle syndere, nogle værre end andre ud fra moralsk målestok, men skal man altid grave i mennesket bag kunsten for at finde smuds, bliver der næppe mange film, bøger og musikstykker tilbage.

Bare man er en stor kunstner, så går det nok med resten?

Nej. Men spiller man for eksempel Michael Jackson for sine børn, kan man jo høre ham som god musik, og så, hvis man er nervøs for følgerne, forklare, at manden var en stor kunstner, men han var også en tvivlsom karakter, der nok foretog sig forkastelige ting.

Man bestrider jo heller ikke, at Céline, som beundres og udgives i stor stil i dag, var en af Frankrigs største forfattere i det forrige århundrede, selvom han desværre var glødende antisemit.