Prøv avisen
Dilemma

Kan man kalde Rasmus Paludan for nazist?

Vi skal bruge historien og tænke på historiens fortilfælde, men ikke smide skældsord i hovedet på andre. For det passer ikke. Det, der virkelig gør mig ked af det, er, at Martin Krasnik relativiserer nazismens ugerninger, skriver historiker og Berlingske-skribent Bent Blüdnikow. Foto: Ritzau Scanpix

Rasmus Paludan er nazist. Det skrev Martin Krasnik, chefredaktør for Weekendavisen, i avisens leder i fredags. Men historikeren og Berlingske-skribent Bent Blüdnikow mener, at man forfladiger historien ved at kalde nutidige politikere for nazister

JA, mener Martin Krasnik, chefredaktør for Weekendavisen

Jeg opfatter Ramus Paludan som nazist. Naturligvis er det ekstreme jødehad nazismens særlige bidrag til fascismen. Og hvis man i den nazistiske ideologi skifter ”jøder” ud med ”muslimer”, så består Rasmus Paludan prøven. Hvis folk siger, ”jeg er muslim” og står ved deres ophav, er det ifølge ham nok til, at de skal deporteres. Sådan et menneskesyn har ingen andre end nazisterne haft. Samtidig omtaler han muslimer som folkefjender. Hvis man ikke vil have, at folk skal tro, at man er nazist, skal man lade være med at lyde som en nazist og argumentere som en nazist.

Paludan afviser selv at være nazist ved at påpege, at han eksempelvis bakker op om homoseksuelles rettigheder i modsætning til nazisterne. Hvad siger du til kritikken om, at man kun kan kalde folk, der abonnerer på hele den nazistiske ideologi for nazister?

Man kan selvfølgelig godt vælge de steder, hvor han ikke er ens med nazisterne. Det kan man sagtens. Han siger også selv, at han ikke har noget imod jøder.

Men vigtigst for at forstå nazismen er det helt særlige sorte menneskesyn, hvor man tager to mennesker og siger til den ene, at uanset hvad du ellers går og laver og siger, så hører du ikke til her. Du er en folkefjende, og du skal renses ud. Det er nazismens bidrag til idéhistorien. Og det er lige præcis dét, Rasmus Paludan siger om muslimer.

Kan man ikke bruge andre ord end nazist til at beskrive og fordømme ham?

Jo. Det kunne man da sikkert godt. Men jeg synes, det her er det mest rammende. Han er tydeligvis også rablende, højreradikal og ekstrem. Nazist passer bedst til ham, hvis man skal forstå det menneskesyn, han går og udbreder.

Har du trukket nazi-kortet før?

Naturligvis ikke. Man skal kun gøre det, når man står over for en nazist. Man skal ikke gøre det mod andre, der vil udtrykke deres modstand mod indvandring, eller hvad det nu kan være, så længe det er inden for demokratiets rammer. Så er man jo ikke nazist. Det er jeg med på. Og jeg er med på, at samtalen stopper, når man bruger det ord.

Men man må bruge det ord, der er rigtigst til at forstå ham. Og hvis den forståelse kan bidrage til, at man kan advare nogle mennesker om at føle sig tiltrukket af ham, fordi de mener, han er sjov, overraskende, provokerende eller en tiltrængt stemme, så er det det værd at trække nazi-kortet. Det er faktisk lige på kornet.

Hvad er faren ved ikke at måtte bruge ord som nazist?

Det kan tydeligvis være, at man er upræcis, når man taler om dem, diskuterer dem, definerer dem og dermed ikke forstår dem rigtigt. Jeg ville ønske, vi ikke skulle tale om Rasmus Paludan. Det er virkelig nedtur, at vi skal bruge kræfter på ham. Men der står en nazist på stemmesedlen, så skal vi selvfølgelig tale om ham og kalde ham det, han er.

NEJ, mener Bent Blüdnikow, historiker og skribent for Berlingske

Jeg mener principielt, man skal afholde sig fra at bruge fortidens begreber i nutidens politiske virkelighed. Den slags historiske analogier og paralleller passer aldrig. For nazismens ugerninger var så uhyrlige og handlede blandt andet om dæmonisk onde handlinger ved andre mennesker, som ikke kan sammenlignes med nogle af de gerninger eller ord, som nutidige politikere siger og gør.

Vi skal bruge historien og tænke på historiens fortilfælde, men ikke smide skældsord i hovedet på andre. For det passer ikke. Det, der virkelig gør mig ked af det, er, at Martin Krasnik relativiserer nazismens ugerninger. Hvilke ord skal vi bruge næste gang nogen har forfærdelige holdninger?

Det er klart, at Paludans gerninger ikke er lig med nazisternes gerninger. Men i Stram Kurs’ partiprogrammer italesætter de, at man skal være etnisk dansk, ellers skal man deporteres, og det minder om nazisternes partiprogram allerede fra 1920’erne. Er det ikke fair at lave en sammenligning af, at de to holdninger kommer fra samme tankegods?

Man kan tilsværte politiske modstandere med alle mulige ord, hvis man vil. Kommunisterne – Lenin, Stalin og Mao – deporterede også mennesker i lejre, hvor de døde i millionvis. Skulle man endelig lave en historisk sammenligning, ville det give mere mening at sammenligne det med kommunismens gerninger. For de deporterede løs af storbønder, politiske modstandere og senere jøder til alle mulige lejre.

Så kan man sige: Jamen, Paludan er til højre, og de andre er til venstre – men så let er det ikke i historien. Nazisterne kaldte sig socialister og var til venstre i deres egen opfattelse. Vi bringer det 20. århundredes mennesker ind i nutiden, der ikke har noget at gøre med fortiden. I de sammenligninger mangler der altid noget. Det er altid forkert.

Nu er der ligheder mellem Rasmus Paludan og nazisterne i særlig grad i forhold til fokusset på etnicitet. Så er det ikke korrekt nok, at Rasmus Paludan minder om nazisterne?

Kommunisterne deporterede folk efter klasseanalyse. Så kan man stille det principielle spørgsmål: Er massemord efter klasse værre eller bedre end massemord efter etniske kategorier. Er der forskel moralsk set på de to ting?

Det er slet ikke, hvad Krasnik beskæftiger sig med...

Hvad beskæftiger Krasnik sig egentlig med, andet end at bruge et ord fra forrige århundrede, som han smider i hovedet på folk. Hvorfor kalder han ikke Paludan for kommunist?

I hvilket tænkt tilfælde kunne man forestille sig, at det var berettiget at trække nazi-kortet?

Hvis én stillede sig op med hagekors, heilede, havde billeder af Hitler og sagde: ”Jeg er nazist og alle jøder skulle gasses og deporteres.” Så kunne vi tale om en genfødsel af nazismen, men så er det i den udgave.

Hvordan vil du beskrive Rasmus Paludan og hans politik over for muslimer?

Det er svært. Jeg har ikke sat mig ind i hans partiprogram, så det kan jeg ikke svare på.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix