Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Kan man sammenligne islamisme med nazisme?

Folketingskandidat Naser Khader fik idéen til De Konservatives omdiskuterede plakat med ordlyden ”Stop nazi islam isme”.Kampagnen skaber had frem for at bygge bro, mener SF's folketingsmedlem Özlem Cekic

JA, mener Naser Khader, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti:

Jeres kampagne bliver kaldt et lavpunkt i dansk politisk historie. Synes du stadig, at det var den rigtige måde at komme med budskabet på?

Jeg kan måske godt forstå, at plakaten ved første øjekast kan give en chokeffekt. Mange skulle lige lade budskabet synke. Man kan aldrig lave en plakatreklame med tre-fire ord som et slogan, der er nuanceret og indeholder alle forklaringer. Det er ligesom, når aviser laver overskrifter, der skal skabe nysgerrighed og til tider kan virke lige lovligt strammet. Men når man så læser resten af teksten, finder man nuancerne. Det er ikke anderledes end det. Målet med plakaten var at skabe nysgerrighed, og folk blev nysgerrige. Målet er nået.

De skjulte sproglige budskaber på plakaten er blevet kritiseret. Kunne I ikke være mere tydelige i det egentlige budskab?

Reaktionerne var forventelige. Muslimske talking heads ser problemer i alt. Jeg kalder dem for muslimske grædekoner, som altid kan finde en stavefejl. Så er der andre, der føler sig ramt, og det er dem, som vi præcis henviser til, som også har sendt beskeder til mig på mine profiler på sociale medier og kalder mig alt muligt ubehageligt. Og så er det ærgerligt, at velmenende danskere, heriblandt journalister, bruger mere krudt på at tale om mellemrum og manglende tankestreger mellem ordene på plakaten end på selve indholdet.

Hvorfor sidestille de to ismer?

Jeg har brugt udtrykket naziislamisme tidligere og siden Islamisk Stat første gang halshuggede den amerikanske journalist James Foley og begyndte massedrab på kristne og shia-muslimer. Det får mig til at tænke den nazistiske periode. Så det handler om at skære det ud i pap, hvad vi er oppe imod, og hvilken ideologi der er tale om. En ideologi, som også bliver udbredt herhjemme af muslimske prædikanter. Vil vi acceptere danske muslimer, der elsker Hitler og holder foredrag om det for danske teenagere? Jeg ved godt, at islamisme ikke er det samme som nazisme. Men islamisme udviklede sig fra 1920'erne og nogle årtier frem og var præget af tidens fascisme og had til jøder og demokrati. Der er elementer i begge ideologier, der ligner hinanden.

Mange opfatter også kampagnen som en kritik af islam som religion.

Man skal selvfølgelig skelne mellem religionen og islamisme - men uden islam, ingen islamisme. Islamisterne henter deres tankegods i den voldelige del af islam. Jødehadet begyndte ikke efter Israels oprettelse, men længe før. Og hadprædikanterne henviser til de samme passager i Koranen, hvor der opfordres til at slå jøder ihjel. Jeg har i ugens løb fået mange hadske beskeder, som blot bekræfter vores pointe. Flere henviser til netop Hitler og gasning. Jeg vidste godt, at disse personer eksisterer i det danske samfund, men det gør den gennemsnitlige dansker ikke. Det er folk, vi har gået i skole med, som har de holdninger.

Er radikalisering et stort problem for det danske samfund?

Det er ikke det største problem i Danmark i dag. Men integration og radikalisering er højt på listen over danskernes bekymringer og vil blive en del af valgkampen. Om der er valgkamp eller ej, synes jeg, det er et vigtigt emne at sætte fokus på.

Hvorfor er det en særligt konservativ mærkesag?

Mange vil ikke skelne mellem islam og islamisme og vil ikke erkende problemet og bagatelliserer det. Det konservative budskab er et verdenssyn med udgangspunkt i fædrelandet med nogle grundlæggende demokratiske værdier, vi skal værne om og passe på. Som Dronningen sagde forleden, så er der folk med andre værdier, som ikke vil leve med os andre i det danske fællesskab.

NEJ, mener Özlem Cekic, medlem af Folketinget for SF:

Det overrasker mig, at det er De Konservative, der kommer med denne meddelelse. Partiet har stået for borgerlig anstændighed, og dette var aldrig sket med Lars Barfoed (tidligere formand for Det Konservative Folkeparti, red.) for bordenden. Det må være et udtryk for desperation, når man går så langt og opfinder et nyt begreb, naziislam.

Hvordan oplever du selv kampagnen?

Uanset hvad intentionen har været, så er følelsen, at der sættes lighedstegn mellem nazisme og islam. Jeg synes, det er meget uheldigt, og at man dermed er med til at puste til frygten og sætte befolkningsgrupper over for hinanden i stedet for sammen. Jeg forstår ikke, hvad det skal gavne andet end at hjælpe ekstreme grupperinger med at rekruttere flere medlemmer. Hizb ut-Tahrir elsker den slags kampagner og kan sige: Se bare, de sammenligner jeres religion med nazisme. De kan spille på hadet, ligesom De Konservative gør det. Det er ikke dialog, og det er naivt at tro, at had bekæmpes med had. Jeg er muslim og skammer mig ikke over det. Det er min grundlovssikrede ret, og alligevel sættes jeg i bås med nazister. Hvis intentionen er at adressere et jødehad, nytter det ikke at pege på en bestemt gruppe som et problem. Man skal hellere prøve at komme det had til livs uden at stigmatisere et andet mindretal. Kampagnen bygger ikke bro, men brænder broer mellem befolkningsgrupper.

De Konservative ønsker at sætte fokus på et reelt problem?

Sådan læser jeg ikke plakatens budskab, hvor man giver et indtryk af, at man har noget imod islamisme og islam. Det bliver tvetydigt i måden, ordene er sat op på. Der findes rabiate kræfter i alle religioner. Jeg synes, man taler til den indre svinehund hos danskerne. Jeg kan forstå, at det er en international kampagne, og partiet nævner Islamisk Stat og Boko Haram. Men de er jo ikke i Danmark. Og De Konservative glemmer, at de, der kæmper imod disse grupperinger, også er muslimer. I stedet sparker man til en hel gruppe af danskere, som i forvejen ligger ned og hver uge er udsat for had og nedgørelse. Enten er man en belastning eller halvt kriminel, fundamentalist og nu oven i købet nazist. Sådan bliver ytringsfriheden altså brugt i Danmark i 2015. Det er for groft.

Er der ikke et problem med radikaliserede muslimer?

Jo, vi er jo enige om, at det er et problem, som vi i fællesskab skal løse. Men det er signalet, jeg reagerer mest imod. For man løser intet ved at stemple samtlige danske muslimer. De fleste er jo demokratiske, og dem skal man ikke støde fra sig. Jeg kørte forbi et busstoppested, hvor en muslimsk kvinde stod foran plakaten. Jeg tænkte, hvilket signal man sender til de unge, der vokser op i et land og konstant bliver stigmatiseret. Og anvendelsen af ordet nazi er i mine øjne en negligering af holocaust. Det er uacceptabelt, for der er ikke noget, der i den størrelsesorden kan sammenlignes med det, nazisterne gjorde. I så fald kender man ikke sin historie.

Naser Khaders pointe er, at islamisme er vokset ud af islam?

Den køber jeg ikke. Det er ikke et religionsproblem. Det er fundamentalistiske mennesker, der tolker religionen, som er et problem. I enhver hellig bog er der passager, der kan overfortolkes. De Konservative siger også, at de nu slår ring om de demokratiske muslimer. Men det føler jeg ikke. Jeg vil ikke gøres til offer og har ikke brug for beskyttelse.

Vil islamisme ikke blive et emne i valgkampen?

Jeg frygter, at det bliver en valgkamp, hvor man spiller på de sikre kort og går efter mindretallet. Men det er for kortsigtet. For hvilket samfund ønsker vi os, hvordan skal vi udvikle os, og hvordan skal vi tale om vores medborgere? Når unge muslimer vågner op til kampagner som denne og hadefulde budskaber, hvordan kan vi så forvente, at de indgår i de demokratiske fællesskaber?

Med Stop-kampagnen om islamisme, som danskerne kan møde ved blandt andet busstoppesteder rundt i landet, er De Konservative gået for langt, mener mange, heriblandt SF's Özlem Cekic. - Foto: Petra Theibel Jacobsen