Prøv avisen

Kan maskiner erstatte mennesker?

Velfærdsteknologi og digitalisering flytter i øjeblikket grænser for, hvordan vi kan hjælpe ældre og syge borgere, mener Anne-Mette Winther Christiansen. Robotten på billedet er i første omgang dog ikke tiltænkt arbejde på et plejehjem, men en tilværelse ude i rummet. Foto: SVEN HOPPE Denmark

Vi skal med andre ord tænke i nye baner, hvad angår hjemmepleje og personlig omsorg - et sted mellem maskiner og mennesker

ET GODT debat­indlæg begynder ofte med et spørgsmål. Et spørgsmål, der gøder jorden og skaber en undren. Her vil jeg forsøge mig med et af de mere absurde: Kan maskiner erstatte mennesker?

Det lyder umiddelbart som et spørgsmål fra en moderne science fiction-film, men er i dette tilfælde ganske jordnært. Det er faktisk hverdagen i Syddjurs Kommune, når vi taler hjemmepleje og behandling af psykisk syge borgere. Det hurtige svar på spørgsmålet er selvfølgelig nej, men velfærdsteknologi og digitalisering flytter i øjeblikket grænser for, hvordan vi kan hjælpe ældre og syge borgere.

LÆS OGSÅ: Den intelligente ble er genial

På Syddjurs har vi indledt et forsøg, hvor hjemmebesøg skal erstattes af eksempelvis videosamtaler. For mig at se er det et spændende projekt, og potentialet er ganske stort. Den digitale kontakt, hvor nærværende den end kan siges at være, åbner nemlig en række døre.

For det første frigør den en masse tid, som kan prioriteres og fordeles blandt dem, der virkelig har brug for hjælp. Vi skal erstatte transporttid med kvalitetstid, hvor det giver mening.

For det andet sætter teknologien os i stand til at handle hurtigt og effektivt, når det er nødvendigt; videokontakt indebærer hverken kødannelser eller myldretrafik, og det skal vi udnytte.

Og for det tredje skal innovative løsninger skabe selvhjulpne borgere, der fungerer længst muligt i eget liv. En smartphone eller en intelligent støvsuger kan være et godt værktøj i hverdagen til de borgere, der ønsker det.

LÆS OGSÅ: Mange handicappede ønsker velfærdsteknologi

Når det er sagt, må de digitale løsninger aldrig stå alene. Borgere, der har brug for personlig hjælp, må aldrig tvinges til at blive brugere af digitale løsninger. Og hjemmeplejen må aldrig blive en spareøvelse, hvor menneskene glemmes i processen.

Det betyder, at vi skal finde en balance. Vi skal kombinere nærvær med digitale løsninger. Lad mig give et eksempel: Hvis en sindslidende borger tager imod et tilbud om øget kontakt gennem smartphone og it-udstyr, så skal vedkommende ligeledes tilbydes alternative former for personlig kontakt og netværk.

I Aalborg har man netop evalueret en ordning, der tilbyder psykisk syge borgere en såkaldt netværksfamilie. Ordningen betyder, at den enkelte borger mødes med en familie til alt fra kaffe og fodbold og til biografture.

LÆS OGSÅ: Mig og min robot

Det handler om, at den enkelte skal tilbydes en aktiv hverdag i tæt kontakt med andre mennesker. Resultaterne fra projektet taler deres eget sprog. Blandt de psykisk syge, som modtog tilbuddet, blev antallet af sengedage reduceret med 25 procent.

Vi skal med andre ord være klar til at tænke i nye baner hvad angår hjemmepleje og personlig omsorg. Netværksfamilier kan aldrig erstatte professionel hjælp fra trænede fagfolk. Men jeg tror på, at vi kan finde en middelvej et eller andet sted mellem maskiner og mennesker der gør, at vi anvender ressourcerne på den bedst mulige måde til gavn for både borgere og personale.

Det er min ambition, og jeg er glad for, at Djursland går forrest i spørgsmålet om borgernær teknologi og innovative velfærdsløsninger.