Prøv avisen
Mediekommentar

Kan vi behandle religioner forskelligt?

Mattias Tesfaye (S) havde i TV Avisen svært ved at redegøre for sagen om forbud mod bederum. Foto: Tor Birk Trads/Polfoto

Er vi i færd med at drive al religion ud af gymnasier og universiteter – og måske i længden generelt ud af det offentlige rum – eller vil vi blot nedtone islam, spørger Sørine Gotfredsen, i forbindelse med nyt forslag om bederum på uddannelsesinstitutioner.

Det kan umiddelbart lyde som en lille sag, men den er stor. Det handler om de bederum på uddannelsesinstitutioner, som Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ser som problem, og som konfronterer os med et bestemt spørgsmål.

Er vi i færd med at drive al religion ud af gymnasier og universiteter – og måske i længden generelt ud af det offentlige rum – eller vil vi blot nedtone islam? Dansk Folkeparti skelner åbent mellem de to religioner, men Socialdemokratiet vil ikke, og partiets uddannelsesordfører Mattias Tesfaye havde det svært i TV Avisen forleden, da han skulle gøre rede for sagen.

Han stod dér, hvor mange kan havne, for mens han gerne vil have religionen nedtonet, tøver han med direkte at beskrive hvorfor, eftersom han næppe har lyst til at gå i detaljer med lovreligionens stride væsen. Og som socialdemokrat må han lade som om, at al religiøsitet udgør et samlet problem. Tesfaye er efter alt at dømme klog nok til at skelne, men må af principielle grunde afstå fra at diskriminere og taler derfor uklart.

Andre er til gengæld ikke kloge nok. Lyt blot til satireholdet ”Platform” på P1, der ikke er specielt morsomt og oven i købet angående dette emne helt forvildet. Onsdag formiddag forsøgte man at lave sjov med religionens dominans i samfundet, illustreret ved to ophidsede stemmer, der smed skriftsteder i hovedet på hinanden. Den ene citerede fra Koranen og den anden fra Det Gamle Testamente, og man spørger: Hvornår har vi sidst hørt nogen citere fra Mosebøgerne i det offentlige rum?

Hvorfor laver en flok skuespillere – nærmere betegnet Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby – en sammenstilling mellem Koranen og Det Gamle Testamente, som var det et billede på tidens møde mellem muslimer og kristne?

Fordi de ikke ved bedre, naturligvis, og fordi det sidder dybt i den værdirelativistiske tidsånd, at den ene religion umuligt kan være mindre problematisk end den anden. ”Platform” illustrerer, hvordan viden og dannelse er en forudsætning for begavet satire, og desuden at et elementært kendskab til kristendom og islam er afgørende for overhovedet at kommentere samtiden.

Skridt for skridt kan vi komme til at indse nødvendigheden af at skelne mellem religioner, og bederums-sagen antyder, at vi måske nærmer os dagen, hvor vi vil tage konsekvensen, som Grundloven jo faktisk giver rum for.

Idet den hævder religionsfrihed, men ikke -lighed, hvormed man vel kan argumentere for, at offentlige institutioner må rumme kristendom, men ikke islam. Vi kredser om den varme grød, for alle ved det. Det skyldes udelukkende islam, at vi i dag diskuterer disse ting, og folk som Mattias Tesfaye og hans formand Mette Frederiksen (S) har fået noget at diskutere bag lukkede døre. Vil de trække kristendommen med ud af det offentlige rum, eller vil de tage skridtet og begynde at forskelsbehandle? Dette er et af tidens væsentligste temaer, og vi får se. Socialdemokratiet har før taget skridt i en retning, man tidligere gjorde alt for at forsage.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.