Prøv avisen
Etisk set

Kan vi ikke gøre det lidt bedre?

"Hvad skal der til? Ser vi i vores højteknologiske samfund ikke længere ”mennesket” i offeret, ”mennesket” i patienten og ”mennesket” i den abortsøgende? Skygger systemet for mennesket?" siger Tove Videbæk.

I 2007 vedtog Folketinget en lov om forløbskoordinatorer. Loven indeholder bestemmelser om, at alle patienter skal have en forløbskoordinator.

I 2009 blev det yderligere vedtaget, at patienter med svære kræftsygdomme eller hjerteproblemer skulle have en fast kontaktperson.

Virkeligheden i 2015 er desværre, at de allerfærreste patienter i praksis kender deres forløbskoordinator eller kontaktperson. Nogle patienter har fået at vide, at de har en sådan, men har aldrig kunnet komme i kontakt med vedkommende. Og nogle patienter har aldrig hørt om nogen af delene. Det skriver Berlingske den 11. april på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse.

For patienter og pårørende kan det føles både utrygt og forvirrende, når de ikke ved, hvem de skal henvende sig til.

I 2012 vedtog Folketinget en offerpakke med henblik på at styrke offerets retsstilling, rådgivning til ofrene m.v.

I 2015 siger Foreningen Hjælp Voldsofre, at offeret stadigvæk ikke har en central rolle i sin egen retssag. Og offeret får stadigvæk ikke den rådgivning og sammenhængende hjælp, vedkommende har behov for.

I 2005 vedtog Folketinget en lov om støttesamtaler. Den betød, at kvinder, som ønskede en provokeret abort, skulle tilbydes en støttesamtale forud for og efter en eventuel abort.

I loven fremgår det helt klart, at kvinden af sin praktiserende læge skal kunne henvises til støttesamtale i privat/frivilligt regi, fordi der er aktører i dette felt, som har kompetencer til at give kvinden en rådgivning, der både kommer omkring de følelsesmæssige, sociale, økonomiske og juridiske forhold omkring beslutningen.

Støttesamtalen skulle således kunne foregå enten hos en selvvalgt læge, via Mødrehjælpen, en frivillig forening eller på hospitalet. Ved abort efter 12. uge har kvinden desuden også ret til psykologhjælp.

Bestemmelsen blev til, fordi ”flere undersøgelser tyder på, at risikoen for, at der vil komme negative følger efter en abort, øges blandt andet ved tvivl vedrørende graviditeten, psykiske problemer, ustabile livsforhold, manglende socialt netværk og støtte, brudt parforhold og arbejdsløshed”. (Birgit Petersson med flere i Ugeskrift for Læger).

Desværre viste den seneste undersøgelse, at kun otte procent af abortsøgende kvinder havde fået tilbud om en abortstøttesamtale.

Hvad er det, der sker? Politikerne i Folketinget ser et behov, som skal dækkes. De knokler for at få samlet materiale, statistikker, baggrundsviden og meget mere. Og så fremsætter de eller regeringen et lovforslag. Lovforslaget bliver vedtaget. Nu har politikerne gjort deres del af arbejdet. Og så skulle det problem jo egentlig være på vej til at blive løst. Og så dog alligevel?

Ovenstående tre eksempler viser med al tydelig klarhed, at lovgivning ikke alene kan løse alle problemer.

Hvis ikke sundhedsvæsenet tager forløbskoordinatorer og kontaktpersoner til sig og indarbejder dem i deres system, efterlades patienter med lange sygdomsforløb stadig forvirrede og utrygge.

Hvis ikke offerpakken bliver implementeret, og aktørerne på området tager den til sig, så bliver der ikke mere retsstilling, rådgivning og sammenhængende hjælp til ofrene.

Og hvis ikke tilbuddet om støttesamtaler til abortsøgende kvinder tages seriøst, vil der stadig være rigtig mange kvinder, som risikerer negative følger efter aborter.

Hvad skal der til? Ser vi i vores højteknologiske samfund ikke længere ”mennesket” i offeret, ”mennesket” i patienten og ”mennesket” i den abortsøgende? Skygger systemet for mennesket? Er vi blevet for stressede til at ”se” det enkelte menneske? Skal der nye samarbejdsmodeller til? Eller er det et kulturskifte, der skal til?

Vi må kunne gøre det bedre!

Etisk set skrives på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm og formand for Hospice Forum Danmark Tove Videbæk