Et af de interessante aspekter af coronakrisen er diskussionen af, om kapitalismen som økonomisk system kommer til kort over for dybtgående lammelser af samfundets infrastruktur. Nogle mener, at kapitalismen er styrtet i grøften og ligger og vånder sig med åbent benbrud.
”Corona bør få den sidste liberalist til at lunte hjem,” skriver direktøren for tænketanken Cevea, Per Michael Jespersen, i Politiken. Man hører for øjeblikket ikke mange forsvar for minimalstaten.
Selv Anders Fogh Rasmussen (V) er som bekendt krøbet til korset, hvilket har udløst følgende kommentar i Berlingske: ”Hykleriske Anders Fogh kaster sin borgerlighed over bord for penge.”
Mange liberalistiske meningsdannere er tilsyneladende krøbet i flyverskjul, men ikke alle.
Ifølge Information påstår liberalisterne Martin Ågerup, leder af tænketanken Cepos, og Christopher Arzrouni fra tobaksgiganten Philip Morris hårdnakket, at ”krisen viser, at vi har brug for mere, ikke mindre, kapitalisme”. Forstå det, hvem der kan.
Fra sit corona- og skattely i Schweiz proklamerer rigmanden Lars Seier Christensen i Berlingske: ”Ja, jeg tror på kapitalismen.”
Andre toner lyder fra flere end 3000 forskere fra 600 universiteter med Nancy Fraser, Axel Honneth, Chantal Mouffe og Thomas Piketty i spidsen. De har alle tilsluttet sig et manifest, der i dansk oversættelse blev offentliggjort i Politiken.
I manifestet kan man blandt andet læse følgende:
”Menneskers sundhed og plejen af de mest udsatte kan ikke styres af markedskræfterne alene. Hvis vi bare overlader den slags til markedet, risikerer vi at forværre ulighederne i en sådan grad, at det kan koste de svageste livet.”
Støjberg i knibe
Normalt er kommissioner temmelig søvndyssende foretagender. Anderledes med den såkaldte instrukskommission, som Folketinget har nedsat til at undersøge Inger Støjbergs (V) embedsførelse som udlændinge- og integrationsminister i regeringen Lars Løkke Rasmussen (V). Hver dag har budt på overraskende og belastende afsløringer.
Det centrale spørgsmål er, om Inger Støjberg sad advarsler fra embedsværket overhørig, da hun i strid med loven gav instrukser til adskillelse af asylpar, hvor den ene part var mindreårig. Oven i dette undersøges det, om hun har forbrudt sig mod ministeransvarsloven ved at vildlede Folketinget.
”Som landet ligger, vil det kræve en udbryderkonge som Houdini at komme ud af den knibe, som hun er havnet i.” Sådan udtaler Jens Elo Rytter, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, på Altinget.dk. Hvis daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen skulle være orienteret om ulovlighederne, kan sagen ifølge Jens Elo Rytter også blive farlig for ham.
I Ekstra Bladet opregner politisk kommentator Hans Engell tre mulige udgange på sagen:
1) Støjberg renses og erklæres ”hvid som sne”. Det er på forhånd udelukket, for den tidligere ombudsmand har konstateret lovbrud i hendes embedsførelse.
2) Støjberg udsættes for kraftig kritik og udstyres med en stor ”næse”. Det vil hun ifølge Engell fint kunne leve med og nærmest betragte som en delvis frifindelse.
3) Resultatet af dommerundersøgelsen er så belastende, at det peger på en rigsretssag på linje med det, der for 30 år siden overgik daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen (K). Vil det mon komme så vidt? Hans Engell har lyttet på vandrørene: Blå blok agter at holde hånden over Inger Støjberg, medens rød blok i givet fald vil være tilhængere af en rigsretssag. I den proces vil Radikale Venstre ifølge Engell være bannerfører.
Ægte fortid – hvad er det?
DR’s nye miniserie ”Grænseland” er blevet modtaget forskelligt i pressen. Morgenavisen Jyllands-Postens Katrine Sommer Boysen hæfter sig som flere andre ved valget af Lars Mikkelsen som gennemgående fortæller. Ikke fordi han gør det dårligt, men fordi han er Lars Mikkelsen og måske hellere skulle have været en kvinde.
I Berlingske savner Bent Blüdnikow ”ægte fortid” i fremstillingen uden dog helt at forklare, hvad han mener. Han giver afsnittet tre ud af seks stjerner.
I Politiken er Henrik Palle mere gavmild. Han noterer sig, at historien er flot fortalt, ja, ligefrem elegant og ”fremragende underholdning.”
Mest dybdeborende er Informations anmelder Anita Brask Rasmussen, der efter en indgående analyse konkluderer, at ”danskerne er godt tjent med DR’s dramatiske formidling af Genforeningen”.
Hun rammer plet, synes jeg. Og jeg ser frem til resten af serien. Vi har noget godt i vente, fornemmer jeg. Under alle omstændigheder er serien et plaster på såret oven på alle de forliste jubilæumsfestligheder i 100-året for Genforeningen.
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.