Kapløb for at se sejren over døden!

”De løb begge to, men den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og nåede først til graven.”

Johannesevangeliet 20, 4

Ja, sådan hørte vi det i mandags i kirken! Gad vidst, hvorfor evangelisten Johannes har taget dette træk med? Men det er da sjovt at se det for sig. To mænd, som spæner afsted i deres lange dragter, som jo i virkeligheden slet ikke egner sig til sådan et kapløb.

Men det er alt sammen lige meget. Præcis som det var lige meget, da den fortabte søns far fik øje på sønnen i det fjerne. ”Han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham” (Luk. 15, 20).

På disse kanter løber mænd med respekt for sig selv ikke! Det kan man ikke. Det er uværdigt. Men den slags fornuftige tanker er helt ude af billedet, når det drejer sig om Jesu opstandelse.

Både Peter og Johannes har hørt det utrolige, og nu handler det bare om at komme ud til graven i en fart. Johannes er den yngste og åbenbart derfor bedst i form, så han kommer først. Han ser den åbne grav, og han ser linnedklæderne, men han vover ikke at gå ind i graven.

Anderledes med den ivrige, impulsive Peter. Da han når frem, stormer han lige ind i graven, og hvad ser han? Se, det husker Johannes, så han fortæller: ”Han går lige ind i graven og ser linnedklæderne ligge der og klædet, som Jesus havde haft over hovedet; det lå ikke sammen med linnedklæderne, men rullet sammen på et sted sig selv.”

Johannes gik også ind i graven og så det med egne øjne. ”Han så og troede,” fortæller han.

Indtil da havde de ikke for alvor forstået det med, at Jesus skulle opstå fra de døde.

Nu så de tøjet, som var lagt pænt sammen. Nu var de klar over, at liget ikke var stjålet og lagt et andet sted. Nej, stille og roligt havde Jesus rejst sig fra de døde og lagt ligklæderne pænt sammen. Den levende Kristus havde ikke brug for ligtøj, for døden var for evigt besejret! Nu kan vi synge disse ord fra den gamle påskesalme af Anselm af Canterbury:

Han sig har svunget

fra, hvor orme vrimle,

evig besunget

over alle himle;

dødninger mange i grav

han livet og gav.

(Den Danske Salmebog nummer 231, vers 3)

Bibelrefleksionen Ordet skrives af pastor emeritus Frede Møller.