Kapløb mellem Buddha og Jesus: Et vidnesbyrd om et Danmark i forandring

Er kirken god nok til at skabe positiv betydning for menneskeheden? Eller er den bare for dårlig til at fortælle om alt det, den rent faktisk gør, spørger generalsekretær i Bibelselskabet

Tegning: Peter M. Jensen
Tegning: Peter M. Jensen.

Buddha ånder Jesus i nakken. Sådan stod der med store typer på forsiden af Morgenavisen Jyllands-Posten skærtorsdag, hvor forsiden var ryddet helt og aldeles til en tidstypisk historie om religion i Danmark.

Buddha ånder Jesus i nakken. Meget mere dramatisk kan det næppe blive i en sætning, når det handler om tro. Man ser det hypotetiske møde for sig. Giganternes kamp, en historisk kappestrid, tæt på liv og død. Jesus fører, men Buddha er så tæt på, at de kan høre hinandens åndedræt.

LÆS OGSÅ: Religionskapløb: Meditativ Buddha ånder Jesus i nakken

De tre journalister, som stod bag historien om Jesus og Buddha netop denne dag i påsken anno 2013, havde faktisk noget at have deres dramatik i. For Rambøll/Analyse Danmark havde været på sagen.

Analyseinstituttet havde spurgt 912 repræsentativt udvalgte danskere over 17 år om deres syn på de fem store verdensreligioner. Resultatet var og er virkelig opsigtsvækkende.

For godt nok scorede kristendommen 6,4 point, og dermed lå Kristus og kirken og kristentroen rigtignok forrest i religionernes store kapløb om danskernes gunst. Men lige efter med 6 point kom buddhismen. Blandt regeringens og Enhedslistens vælgere scorer buddhismen faktisk højere end kristendommen, kunne avisen tilføje. Til sidst kom islam, mens hinduisme og jødedom lå i midterfeltet.

FIRE UD AF FEM danskere er medlemmer af folkekirken. Ikke engang en ud af 100 er medlemmer af et egentligt buddhistisk trossamfund. Men når danskerne skal vurdere, hvilke religioner der har størst positiv betydning for menneskeheden, så ligger kristendom og buddhisme i praksis næsten på linje.

Buddhismen i Vesten betragtes ofte som en slags wellnessreligion, og den tjener gode point på, at danskerne er optaget af spiritualitet, personlig udvikling, meditation og mindfullness, vurderede lektor Jørn Borup fra Aarhus Universitet.

Chefrådgiver og ph.d. Ina Rosen forklarede videre over for journalisterne, at buddhismen har et godt brand via blandt andre Dalai Lama, og at buddhismen opfattes som en meget positiv, fredselskende og ikke-konfliktorienteret religion, hvilket dog er en sandhed med modifikationer.

Siden 1968 har Østens spiritualitet i en blid og optimistisk vestlig udgave bidt sig godt og grundigt fast i danskernes bevidsthed. Det er blevet in at meditere, dyrke yoga og opsøge alternative terapeuter, der skal hjælpe med den personlige udvikling.

Før i tiden stod de religiøse og kirkelige kampe i Danmark især mellem missionsfolk og grundtvigianere. Tænk bare på serien Matador, som familien Danmark lige har set for syvende gang. I den tidstypiske tv-serie findes alt fra faster Anna, der skal til missionsstævne i Haslev, til den grundtvigske Kathrine Larsen, der i det sidste afsnit gør op med Mads Skjerns opfattelse af synd.

KIRKEN ER MED som en naturlig ramme om store begivenheder i familierne i tv-serien. Men i det Danmark fra 1920erne til 1940erne, som Matador afspejler, er der endnu ingen blød buddhisme på programmet og ingen meditativ selvudvikling a la Dalai Lama.

At Buddha nu ånder Jesus i nakken er med andre ord en reel nyhed i en dansk sammenhæng. Kristus-figuren fra Jellingstenen indgår stadig i vores pas. Korset udgør en naturlig del af vores flag. Folkekirkens særlige status er indskrevet i Grundloven. Men når borgerne skal vurdere, hvilken tro der har størst betydning for menneskeheden, så vinder kristendommen kun med en nuance i forhold til buddhismen.

LÆS OGSÅ: Danskerne er vilde med Buddha - i teorien

Den udvikling fortæller, at vi i dag befinder os langt væk fra det billede af Danmark, som Matador har været med til at skabe. Vi er i dag langt mere globale og langt mere individualistiske, end nogen indbygger i Korsbæk var. Autoritetsopgøret, indvandringen, alle kulturmøderne og myriaderne af informationer fra de nye, elektroniske medier har virkelig haft en indflydelse.

VI STÅR MIDT I et grundlæggende holdningsskifte, et opbrud i det mentale danmarkskort, som kirkeligt set kalder på grundig eftertanke: Er kirken god nok til at skabe positiv betydning for menneskeheden? Eller er den bare for dårlig til at fortælle om alt det, den rent faktisk gør?

Er befolkningens positive vurdering af buddhismen velfortjent? Eller trænger også denne religion til et religionskritisk eftersyn på linje med det, kristendommen har været udsat for siden 1800-tallet?

I et tillæg til Morgenavisen Jyllands-Posten skærtorsdag kunne man også læse et stykke om danske sognegårde. En undersøgelse, der tidligere har været omtalt i Kristeligt Dagblad, viste, at hver sognegård i Aarhus Vestre Provsti i gennemsnit har cirka 250 besøgende pr. uge året rundt. Et så overraskende højt tal, at avisen gerne skrev: Sognegårde drager som magneter.

Alt imens Buddha ånder Jesus i nakken på det nationale plan, så har kirken på det lokale plan i sognet altså stadig succes med at tiltrække borgerne. Mange opfatter bud-dhismen positivt, men holder samtidig fast i folkekirken.

Sådan er den nye tid. Her er intet enten-eller, men et stort både-og. I Danmark lang tid efter Matador blander befolkningen tro og værdier og livsopfattelser som aldrig før.

Kirkeligt set bliver skrevet på skift af folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm, teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm og generalsekretær i Bibelselskabet Morten Thomsen Højsgaard