DE KONSERVATIVES politiske ordfører, Mai Mercado, bliver af ”flere fremtrædende samfundsdebattører” kaldt for ”historieløs”, fordi hun tillader sig at sammenligne islamisme med nazisme. Dette fremgår af et interview i Kristeligt Dagblad onsdag den 15. april. Der er bare det problem, at det er eksperterne selv, der er ”historieløse”, fordi de ikke er ordentligt orienterede.
De ved for eksempel ikke, at selveste Karen Blixen allerede i marts 1940 gjorde præcist det samme. På det tidspunkt befandt hun sig i Berlin og begyndte meget hurtigt at filosofere over, hvad hun undrende kunne observere overalt. Og hun skriver:
”Mon der vel nogensinde har været noget som dette Tredje Rige? Af de foreteelser, som jeg i mit liv har kendt til, er den, der kommer det nærmest, Islam, den muhamedanske verden og Verdensanskuelse.”
Og læg godt mærke til, at Blixen er langt mere direkte og også frygtløst generaliserende end Mercado. Hun fortsætter: ”Den muhamedanske verdensanskuelse har som nazismen en uhyre selvfølelse: Den rettroende står over alle vantro, én rettroendes sjæl er mere værd end hele verdens guld (“). I sine ritualer har islam lighed med Det Tredje Rige: De Rettroende får ikke tid til at blive fremmede for hinanden. Nogle ting i 'Min Kamp' ligner kapitler i Koranen.”
Det skulle man lige prøve at sige i dag. Ingen ville drømme om at påstå, at islam og islamisme var to alen af et stykke. Så ville der meget hurtigt dukke muslimer op og komme efter dig! Men det interessante er jo, at Karen Blixen ikke er det mindste sart og, fordi tiden jo var en anden, uden skrupler vover at tale lige ud af posen. Hvad hun så i øvrigt også gør i det følgende: ”Islam blev udbredt med sværdet (“). Selve Islams forestilling om Paradis er skabt af en kriger-fantasi, det er et ideal af en hær på march.”
Og hvem kan vel undgå at komme til at tænke på vor tids Islamisk Stat, der vil oprette et altdominerende kalifat i verden ved at høre følgende malende Blixen-svada:
”Så længe I marcherer, må I underkaste eder alle savn og bevare eder afholdende, prøvede, rede til kamp. Men når staden er indtaget, og vi er gået i lejr, så bliver det hele noget helt andet.” Til dette højstemte islam-citat bemærker Blixen bare tørt konstaterende: ”Det er en femårsplan i en overnaturlig dimension.”
Det er ikke opmuntrende at læse lederartiklen i Kristeligt Dagblad fra samme dag. Igen skal vi konfronteres med denne, typisk moderne, vattede religionsrelativisme, hvor man endelig skal have udstillet sin korrekthed.
”Man kan være muslim på lige så mange måder, som man kan være kristen.” Jamen, det er jo lige præcis det, man ikke kan. Alene af den grund, at kristendommen ikke er en lovreligion. Sig dog lige ud, at islam ikke på samme måde som kristendommen frisætter mennesket, når Muhammed på forhånd kender alle svarene og tvinger sin menighed til at finde dem i Koranen! For en ordens skyld skal det anføres, at ovennævnte omtale af islam står at læse i artiklen ”Breve fra et land i krig”. Den kan findes i bogen ”Karen Blixen Essays” udgivet i 1965 på Gyldendals Forlag.
Sten Abrahams, tidligere seminarielektor, Seminarievej 30, Lemvig