Prøv avisen
Debatinterview

Kasper Støvring: Vi har undervurderet kulturens betydning for unge mænds kriminalitet

Andelen af unge mænd med libanesisk, syrisk eller somalisk baggrund, der har brudt loven, er langt større end andelen af danske unge mænd, viser en ny undersøgelse af unge mænd født i 1987. Det kalder på et opgør for at mindske kriminaliteten, mener Kasper Støvring. – Foto: Jesper Nørgaard Sørensen/ Ritzau Scanpix

Unge mænd med oprindelse i lande som Libanon, Irak og Somalia er kraftigt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, viser nye tal over dømtes oprindelsesland foretaget for tænketanken Unitos. Det er alarmerende og kalder på et kulturopgør både indefra og udefra, siger Kasper Støvring, forfatter og debattør samt medstifter af Unitos

VI HAR I ALT FOR LANG TID undervurderet kulturens betydning, når det kommer til unge nydanske mænds kriminalitet.

Det siger den nationalkonservative forfatter og debattør Kasper Støvring, som er medstifter af tænketanken Unitos. Tænketanken har netop fået foretaget en samkørsel af kriminalitetsstatistikker for mænd af forskellig herkomst født i 1987 fra Danmarks Statistik og isoleret tallene på mændenes oprindelseslande.

Her viser det sig, at eksempelvis mere end halvdelen af nydanske mænd født i 1987 fra eksempelvis Libanon og Somalia er dømt for kriminalitet. For danske mænd er tallet 17,5 procent.

”Det interessante er, at den ikke-vestlige gruppe dækker over så mange forskellige oprindelseslande. Og det giver os et mere præcist billede. Jeg er sådan set ikke overrasket over, at niveauet er højere for afrikanske og arabiske lande og muslimske lande generelt, mens det er relativt lavt for eksempelvis asiatiske lande. Men at det er så højt, er alarmerende. Selv når man korrigerer tallene for alder og socioøkonomiske faktorer, får man stadig en markant overrepræsentation af personer med oprindelse i de lande,” siger Kasper Støvring og fortsætter:

”Der er noget i den muslimske kultur, der er modstandsdygtigt over for at blive vestliggjort. Det gælder i forhold til respekt for kvinder, lighed mellem kønnene og det at styre sine driftsimpulser. I dansk kultur er det forbundet med tab af værdighed, hvis man ikke kan kontrollere sine impulser, for eksempel når det gælder vold. Sådan forholder det sig ikke nødvendigvis i andre kulturer. Der kan det være et tegn på styrke. Det står ekstremt klart, at vi har undervurderet det. Fordi vi har været så homogene og troet, at det bare var et spørgsmål om tid, før indvandrere og efterkommere ville blive assimileret til vores kultur.”

DET TALER IND I DEN VERSERENDE debat om integration og assimilation. Hvor langt skal nydanskere gå for at tage den vestlige levevis, vores kultur og tro – eller mangel på samme – til sig? Hvilke krav skal der stilles? Og hvem skal stille de krav?

”Det er ikke bare økonomiske eller sociale kampe. Det er et spørgsmål om kultur. Kultur er det allervigtigste for mennesker. For det handler om, hvem du er, hvilke normer du lever ud fra. Dit syn på religion, på autoritet, på mand og kvinde og demokratiet. Det er ikke noget, der er genstand for social ingeniørkunst, hvor man bare kan dreje på nogle tandhjul,” siger Kasper Støvring.

Han påpeger, at det kalder på et opgør for at mindske kriminaliteten – fra det danske samfund, fra lovgivers side, hvor man skal bryde med parallelsamfund og den fremmedgjorthed og manglende samhørigshedsfølelse, mange unge mænd i de særligt udsatte områder føler.

Men opgøret skal også komme indefra. Et opgør, der allerede er i gang, og vi ser det med folk som Sara Omar, der brød igennem med sin roman ”Dødevaskeren”, hvor hun talte imod kvindeundertrykkelse, vold og en patriarkalsk kultur i indvandrermiljøer. Et andet eksempel er digteren Yahya Hassan, der siden sin digtsamling om at vokse op i et undertrykkende muslimsk miljø har oplevet alvorlige trusler på livet og selv er endt i fængsel.

”Det er et jo et eksempel på en ung mand, der skildrer en voldskultur i muslimske miljøer, som han har forsøgt på en måde at bryde ud af. Desværre med tragiske konsekvenser for ham selv,” siger Kasper Støvring og tilføjer, at opgøret også må udspringe fra det omkringliggende samfund:

”Man kan ikke tvinge folk til at assimilere sig, det modsiger jo sig selv. Men vi skal kræve, at man bliver en del af det danske samfund ved at bruge gulerod og en pisk, og som privatperson mener jeg, vi skal udvise kriminelle udlændinge i så høj grad, vi kan,” siger han.

Mens kriminalitetsraten er høj for unge nydanske mænd, er den mindre for den ældre generation. Kasper Støvring erkender da også, at mange herboende indvandrere og efterkommere lever et fredeligt liv. Men så meget desto mere ødelæggende for dem er det, at en specifik gruppe ødelægger det for majoriteten.

”Det er i den grad en kulturkamp, og et udtryk for, at det ér en kulturkamp, er netop, at vi heldigvis har set forsøg på udbrud fra den her traditionelle patriarkalske og muslimske kultur blandt kvinder med anden etnisk baggrund,” siger Kasper Støvring og uddyber:

”Og hvis du for eksempel kan udvise kriminelle udlændinge, så vil du også gøre udlændinge, der bor i landet, en stor tjeneste. Nemlig at få frasorteret de mennesker, der åbenbart ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, fra de mennesker, der følger reglerne.”