Bent Avlund tager i et debatindlæg her i Kristeligt Dagblad den 28. juli afstand fra min påstand om, at den katolske kirke skulle være imod forandringer, og hævder i stedet, at den kun er "modstander af de menneskeskabte forandringer, som den opfatter som værende i modstrid med Guds frelsesplan og skriftens klare ord, herunder for eksempel abort, skilsmisser og homoseksuel praksis".
Nu har disse forhold vel altid været en del af menneskehedens historie, så her er der vel næppe tale om forandringer i sig selv. Men det er på den anden side ganske rigtigt, at den katolske kirke med næb og kløer kæmper mod de vestlige demokratiske samfunds ret til at indrette sig efter flertallets ønsker. Den katolske kirke mener nemlig, at den på Guds vegne både kan og skal diktere, hvordan vi skal indrette vores samfund. Samfundet skal indskrænke individets frihed, udelukkende fordi den katolske kirke mener, at Gud skulle kræve noget sådant. Det er nemlig et overset faktum, at det ikke bare er inden for islam, at politik og religion ikke er adskilte størrelser.
Det er i øvrigt meget sigende, at Bent Avlund påstår, at den katolske kirke kun er modstander af menneskeskabte forandringer, når disse er i modstrid med Guds frelsesplan og skriftens klare ord. For det er beklageligvis et overset faktum, at den katolske kirke med alle midler i 1800-tallet kæmpede mod demokratiseringen af de katolske lande. For eksempel påstod pave Gregor XVI, at kravet om, at borgerne skulle have ytrings- og religionsfrihed, havde sine rødder i den afskyelige indifferentisme. Sådanne krav, hævdede han, var urimelige, ja, direkte vanvittige, og han påstod, at accepten af sådanne friheder ville medføre både kirkens og statens sammenbrud.
Når den katolske kirke i 1800-tallet bekæmpede menneskerettighederne og demokratiseringen af de katolske lande, var det så fordi, menneskerettigheder og demokrati er imod Guds frelsesplan og skriftens klare ord? Eller var det måske fordi, man fortvivlet klamrede sig til en samfundsorden, der sikrede den katolske kirke en række privilegier? Mon den katolske kirkes nuværende modstand mod de vestlige demokratiers accept af abort, skilsmisser og homoseksuel praksis ikke på samme måde kunne været styret af ret så fejlagtige menneskelige motiver?
Den katolske kirke har historisk set bekæmpet alt det, som den vestlige verdens moderne samfund bygger på, nemlig demokrati, religions- og ytringsfrihed, liberalismen, individets frihed, kvindefrigørelsen og naturvidenskaben. Hvis den katolske kirke havde haft magt, som den havde agt, ville Europa være i den samme ynkelige situation, som de muslimske lande er det i dag. Det skal man altid have in mente, når den katolske kirke med alle midler bekæmper den moderne samfundsudvikling.
Karen M. Larsen, adjunkt, Løjtegårdsvej 30 B, Kastrup