Den nationalkonservative skribent Kasper Støvring lagde sidste år en omtale af en bog af den konservative klummeskribent Ross Douthat på sin Facebook-side. Den liberale chef for tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, var den første til at kommentere. Han skrev:
”Der går ikke lang tid, før du konverterer til katolicismen, Støvring.”
Hvad Mchangama henviste til med et glimt i øjet var ikke bare Kasper Støvrings begejstring for den katolske The New York Times-skribent Ross Douthat, men hans mere generelle begejstring for tankegods formuleret af en gruppe katolske intellektuelle i USA. Ud over Douthat har Kasper Støvring over de seneste år henvist til skribenter med forbindelse til det katolsk-dominerede tidsskrift First Things, til den ortodokse Rod Dreher, der konverterede fra katolicisme, og ikke mindst til Patrick Deneen, der er professor i politisk teori ved det katolske universitet Notre Dame i USA.
Fælles for de nævnte katolske amerikanere er, at de er værdikonservative, og at de primært retter deres skyts mod liberalismen frem for socialismen. Fælles for dem er samtidig, at de har inspireret en god håndfuld nationalkonservative danskere udover Kasper Støvring.
I sognepræst Anders Raahauges klumme ”Kiosken” i Kristeligt Dagblad, er der jævnligt henvisninger til magasinet First Things og katolske skribenter som Ross Douthat, Michael Brendan Dougherty og ekskatolikken Rod Dreher, der altså nu er ortodoks. Og da der hen over sommeren foregik en debat i det borgerlige Danmark med konservativ kritik af det liberale, var det blandt andet med inspiration fra og henvisninger til de kommunitære katolikker og ikke mindst bogen ”Why liberalism failed” (Hvorfor liberalismen slog fejl) af politologen Patrick Deneen. Det gjaldt blandt andre ægteparret Eva og Rune Selsing, der skrev, at den politiske liberalisme i Danmark mangler moral.
Nyt syn på markedsøkonomien
Christian Egander Skov, der er redaktør ved det konservative tidsskrift Critique, er endnu et eksempel på en konservativ, der har fundet inspiration hos katolske konservative i USA. Han har forsket i konservativ modernitetskritik og ser overlap mellem flere af de toneangivende katolske debattørers tanker og den borgerlige debat, der foregår i Danmark nu. Ifølge ham er inspirationen et resultat af nye tanker fra den katolske strømning i amerikansk konservatisme, der kommer af et nyt syn på markedsøkonomien.
”De katolske konservative mente tidligere, at markedsøkonomien eksisterede i samklang med katolske værdier, og derfor var der en klassisk liberalistisk strømning inden for amerikansk konservatisme. Det nye er, at en gruppe intellektuelle katolikker formulerer en meget velartikuleret intellektuel kritik, der ikke bare retter sig mod venstrefløjen, men også mod den klassiske liberalisme. De mener, at den økonomiske liberalisme har skabt en radikal individualiseringsideologi, ophøjer det frie valg som det vigtigste i alle livets spørgsmål på bekostning af fællesskab, familie og kirke,” siger han.
Ifølge Christian Egander Skov er kronen på værket i den katolske liberalismekritik bogen ”Why liberalism failed” af førnævnte Patrick Deneen fra Notre Dame-universitetet. Bogen udkom i 2017, og har fået en vis udbredelse blandt konservative i Danmark, vurderer han.
”Det er ham, der har haft den største virkningshistorie i Danmark og for alvor er blevet læst. Og det er ikke, fordi han er katolik, men fordi det er en meget velargumenteret kapitalismekritik, som kobler liberalisme og modernitet sammen,” siger han.
Andreas Rude, der skriver om den katolske kirke for Kristeligt Dagblad har også bud på, hvorfor konservative danskere får inspiration fra katolske intellektuelle fra USA. Han har selv fulgt skriverierne i magasinet First Things og bemærket at argumenterne derfra også finder vej til danske debatspalter.
”Det er en gruppe af værdikonservative katolikker, som er enormt velskrivende og slet ikke bange for at være dogmatiske. Jeg kan godt se, hvorfor det kan være interessant for værdikonservative danskere, som ikke har meget dogmatisk konservatisme at forholde sig til herhjemme. De er meget politisk ukorrekte, men samtidig meget akademiske,” siger han og tilføjer, at der i USA er en bredere tradition for at forbinde kristendom og det akademiske end i Danmark.
”I Danmark forbinder vi ikke konfessionel kristendom med akademisk stringens og prestige. Dertil fylder 1800-tallets folkelige – og uakademiske – vækkelser stadig for meget. Sådan er det ikke i amerikansk katolicisme, og det har nok overrasket de danske meningsdannere. I USA kan man både være ansat i en tænketank eller på et universitet og være højprofileret kristen.”
Siver katolsk moral moral med over?
Spørgsmålet er, om der siver katolsk moral med over, når danske nationalkonservative bliver inspireret af tænkere fra denne tradition. Flere af disse er udtalte kritikere af uforpligtende sex, skilsmisse, pornografi og abort. Det gav måske ekko i en debat i det borgerlige medie Kontrasts podcast i sommer, der handlede om anklager om seksuelle overgreb mod Naser Khader. Her sagde debattøren Rune Selsing:
”Jeg synes, det er noget pjat at gå at have sex til højre og venstre, når man er en voksen mand. Allerede der synes jeg, det er barnligt. I den alder burde man have fået en mere moden livsstil.”
På samme medies hjemmeside skrev Kasper Støvring i foråret:
”De liberale skelner mellem offentlig og privat moral: De vil ikke fordømme individets valg, selv om de måske endda indrømmer, at disse valg på både individ- og samfundsplan kan være ødelæggende. Så de forholder sig tavse om unges enorme alkoholforbrug og promiskuitet, ringeagt over for kernefamilien, kirkegang og national samhørighed, stofmisbrug, utroskab, pornografi, abort, uvilje mod at få børn og meget andet.”
Spørger man Kasper Støvring selv, er det ikke katolsk inspiration, men moralske standpunkter, han også havde inden. Han er dog inspireret af de katolske konservative, men mener ikke, at deres katolicisme er udtalt.
”Jeg tænker ikke først og fremmest på dem som katolikker, men som konservative. Jeg er hverken blevet mere eller mindre optaget af spørgsmål om seksualmoral eller abort. Der, hvor jeg finder inspiration, er primært i deres kritik af den individualisme, som den liberale ideologi har skabt i hele Vesten, og som abort og promiskuøs livsførelse er et symptom på. Jeg synes ikke, at man behøver være katolik for at købe den analyse,” siger han.
Kasper Støvting tilføjer, at der kan være en årsag til, at disse tanker bliver formuleret af netop katolikker.
”Der ligger måske en katolsk impuls i forsøget på at revitalisere et stærkt civilsamfundsfællesskab gennem kirke og familie, mens protestantismen historisk set har været mere optaget af individet og den enkeltes gudsforhold.
Men det behøver jo ikke betyde, at denne form for dydsetik og betoning af fællesskab ikke skulle kunne vinde indpas i en protestantisk tankegang,” siger Kasper Støvring.