Da israelitterne var på vej gennem ørkenen fra Egypten til det forjættede land, sendte Moses på et tidspunkt 12 spejdere ind for at udforske Kana’an. De kom tilbage og fortalte, at landet virkelig flød med mælk og honning, og de havde vindruer, granatæbler og figner med, så israelitterne selv kunne få syn for sagn.
Nu har DR 1 sendt ikke 12, men to spejdere ind i fremtiden for at teste den. De to er popduoen Keld og Hilda Heick, der altid har været ”med på beatet”, som det lyder i introduktionen. ”Keld og Hilda tester fremtiden” hedder programmerne, der i denne tid sendes om søndagen. Parret bliver sendt ind i det forjættede land i form af et hus i Roskilde udstyret med alle tænkelige teknologiske finesser, som – måske/måske ikke – en dag bliver en del af de flestes hverdag.
De to bliver budt velkommen af en venligsindet robot, som de straks navngiver Olga, og de får et telefonnummer til en teknologivicevært, de kan ringe til, hvis noget driller. Der står en Tesla i garagen, køleskabet kan overvåges fra mobiltelefonen, og hver dag dukker der pakker op til de to fremtidsspejdere.
En dag er det en rullende foderrobot, som kan fjernstyres, så pudlen Bertil kan få godbidder, selvom Keld og Hilda er på udflugt til Syddansk Universitet i Odense for at se på robotteknologi og blandt andet operere i et kyllingebryst via robot.
En anden dag er det en fårekyllingefarm, som kan forsyne parret med proteinrig mad, hvis de ikke skulle være interesseret i de crispy melorme, der også indgår i fremtidens menu.
Jeg har aldrig ligefrem været fan af Keld og Hilda. Men når man ser dem tusse rundt og teste fremtiden, må man overgive sig! Det er et regulært scoop med de to som testpiloter. Naturligt skeptiske, men også åbne og nysgerrige og med på den værste.
Om morgenen afviser Hilda med en latter kategorisk at spise melorme, og inden dagen er omme, gnasker mormor Hilda de ristede insekter i sig med velbehag, mens et par børnebørn ser forbeholdne til.
Keld har sine udfordringer med Teslaen, der både kan overhale og baglæns parallelparkere, uden at chaufføren skal røre en finger.
Arbejdsdelingen er klar, som den nu er hos ældre ægtepar, men man kan mærke, at de nyder at dele udforskningen af fremtiden med hinanden. Som seer er man i charmerende og lattermildt selskab med Keld og Hilda, samtidig med at man får et indblik i, hvad teknologien kan bidrage med til hverdagen i fremtiden.
Er det værd at gå ind i det forjættede land, som Keld og Hilda udforsker? Både-og. Teknologien vil helt sikkert gøre livet nemmere og forbedre velfærd og sundhed på nogle områder. På andre områder får udsigten til den teknologiske fremtid en til at drømme om at indlogere sig permanent hos ”Bonderøven”, fordi teknologien dybest set overflødiggør mennesket. Er det gode liv også det ubesværlige liv? Hvad bliver der egentlig af køreglæden, hvis Teslaen kører selv?
Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.