Grundtvig holdt på et tidspunkt en række såkaldte Mands Minde-foredrag, en serie erindringsforedrag om hans egen tid. Det er enetaler, og den form kan være behagelig for taleren, så længe han har noget at sige, og nogen gider hører på ham, men det er dog en stiv og halvdød form, som Grundtvig udtrykker det.
Hvis det skal være levende oplysning, må foredragsformen i det mindste ”afvexle med en friere Form, hvorunder også De kan få et ord indført”, siger han til tilhørerne i det første af ikke færre end 51 foredrag. Når han havde ordet, slap han det ikke. I princippet var Grundtvig til samtale, men i praksis havde han svært ved det. Omvendt skulle det have været med Søren Kierkegaard. Af gode grund er der ikke radiooptagelser med hverken Grundtvig eller Kierkegaard, men for tiden kan man få Kierkegaard i øret på P1 og opleve hans samtaleduelighed.
”Kierkegaard på egen krop” hedder podcastserien på DR, hvor den 47-årige Thomas Klinkby er i vildrede og søger råd hos Søren Kierkegaard, der deltager med stand-in, Christian Hjortkjær, teolog og højskolelærer på Silkeborg Højskole. Det er fem samtaler om store eksistentielle temaer som død, tilfælde, mod, kærlighed og tvivl.
Genren er ”biblio-terapi”, altså en terapeutisk læsning, hvor spørgsmålet er, om en almindelig forvirret mand kan bruge Søren Kierkegaard til noget. Svaret er ja. I hvert fald får lytteren noget med sig, når Christian Hjortkjær lukker op for Kierkegaard-posen. Også Hjortkjærs tilgang til Kierkegaard er i grunden terapeutisk: ”Hvad skal vi bruge Kierkegaards tekst til, hvis ikke til at forstå os selv?”, som han spørger i et af de første afsnit.
Det starter lige på og hårdt i den første udsendelse: ”Det er en helt almindelig tirsdag, og jeg er bange for at dø.” Thomas Klinkby har noget i klemme i samtalerne. Det brænder på, Hjortkjær lytter og stiller tanker og refleksioner af Søren Kierkegaard til rådighed i samtalen. Klinkby får en opgave i hvert afsnit.
I afsnittet om død skal han for eksempel gå en tur på kirkegården og minde sig selv om døden. Samtalerne er personlige, men også almene. De angår flere end manden i terapi. Som lytter bliver man lidt klogere på Søren Kierkegaard og livet i almindelighed. Biblio-terapi er ikke nogen nem genre. Når terapeuten har et helt bibliotek at forvalte, er risikoen, at han stiller op som leksikon; en slags terapiens svar på jukeboxen: X antal enetaler om, at ”her siger Søren Kierkegaard…” Sådan går det heldigvis ikke i dette tilfælde.
Christian Hjortkjær lytter og spørger og stiller Søren Kierkegaard relevant til rådighed i samtalen. Og måske har Grundtvig så en lille del af æren for det? Samtalerne med eleverne på højskolen har uden tvivl skærpet Hjortkjærs sans for den friere form, der giver enetalen baghjul i levende oplysning. Og ”Kierkegaard på egen krop” er lige netop det: levende oplysning. P1 når det er bedst.
Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.