Kærlighedsforståelsen bakkes op af neuropsykologi

Vi-følelse er følelsesmæssig enhed. Dem og os-følelse er følelsesmæssig skilsmisse, skriver Ole Aagaard Olsen

Den danske filosof Søren Kierkegaards kærlighedsbegreb har fået aktuel betydning i det moderne parforhold, skriver psykolog
Den danske filosof Søren Kierkegaards kærlighedsbegreb har fået aktuel betydning i det moderne parforhold, skriver psykolog. Foto: Scanpix.

SØREN KIERKEGAARD har fået aktuel betydning for kærligheden i det parforhold, som vist stadig må betegnes som samfundets byggesten nummer et.

Hos Kierkegaard bor kærligheden ikke i det enkelte menneskes unikke personlighed. Forskelligheden. Kærligheden bor i det åndelige, der er fælles for alle, som en universel mellembestemmelse for, at mennesker kan knytte bånd. Som ånd må Kierkegaards kærlighedsbegreb siges at stå stærkere end nogensinde, fordi det viser sig at svare til kroppens sociale autonome nervesystem.

Kierkegaards kærlighedsbegreb er enten-eller i form af næstekærlighedens enhed. Enten har du næstekærlighed til enhver, eller også har du ikke næstekærlighed til nogen. Har du næstekærlighed til bare én, så har du egentlig næstekærlighed til alle.

Dén kærlighedens enhed er kilde og opretholder til den erotiske forkærlighed i parforholdet hos Kierkegaard. Næstekærlighed er ikke som den kærlighed, du har til dem, der er dig mest kær. En praktisk rettesnor for næstekærlighed er først af alt at se skaberværket mennesket, medmennesket, i ubetinget enhver - inklusive Breivik, din eks og din nabo. Det gælder ikke mindst, når du har brug for at beskytte dig selv mod en medskabning, fordi dine grænser overskrides.

Kierkegaards kærlighedsbegreb er sat af Gud, men næstekærlighedens enhed som kærlighedens mellembestemmelse kan ses som videnskabeligt underbygget op til et niveau, der også gælder for evolutionen. Polyvagalteorien viser nemlig, at også det autonome sociale nervesystem er enten-eller. Nervesystemet er enten i vi-følelse eller i dem og os-følelse. Ganske vist kan dit intellekt nuancere den biologi, men afhængigt af, om du er tryg eller utryg ved det andet menneske, stemmer din mave og dit hjerte din sindstilstand til enten at komme det i møde eller tage afstand fra det.

Vi-følelse er følelsesmæssig enhed. Dem og os-følelse er følelsesmæssig skilsmisse. Når du kropsligt er stemt til dem og os-følelse, så kan ingen, heller ikke din elskede, lige dér være følelsesmæssigt forbundet med dig. Når du kropsligt er stemt til vi-følelse, så kan du ikke lige dér mærke hadet til det menneske, som du intellektuelt ved, at du hader! Konklusionen er, at kropslig neuropsykologi er i samklang med næstekærlighedens åndelige enhed.

Glemmer eller nægter du først af alt at se (elske) medmennesket, når du moralsk dømmer skyldig, så opstår der en følelsesmæssig skilsmisse mellem dig og den skyldige. Her er den åndeligt og biologisk funderede hovedpointe, at skilsmissen også indtræder mellem dig og din partner. 

Syntesen mellem neuropsykologi og ånd er kilde og opretholder til parforholdet og samfundet. Men syntesen er kun mulighed, siger Søren Kierkegaard, når kærligheden ikke forsøges skilt ad, for ellers går den i stykker. Erkendelse af kroppens nødvendighed er kærlighedens mulighed.

Ole Aagaard Olsen er psykolog