Kierkegaards kirkekamp: Folkekirken er blevet til teater

Er du en god kristen i dagens Danmark og vil følge Søren Kierkegaards råd, så meld dig ud af folkekirken. For groft sagt, så har staten skabt en teaterscene med præsterne som skuespillere, hvor det gælder om at fornøje folk, skriver læser

"Forskjellen mellem Theatret og Kirken er væsentligen den, at Theatret ærligt og redeligt vedgaaer sig at være hvad det er; Kirken derimod er et Theater, der paa alle Maader, uredeligt søger at skjule hvad det er," sagde den danske filosof og teolog Søren Kierkegaard. Her ses hans grav på Assistens Kirkegård i København
"Forskjellen mellem Theatret og Kirken er væsentligen den, at Theatret ærligt og redeligt vedgaaer sig at være hvad det er; Kirken derimod er et Theater, der paa alle Maader, uredeligt søger at skjule hvad det er," sagde den danske filosof og teolog Søren Kierkegaard. Her ses hans grav på Assistens Kirkegård i København. Foto: Leif Tuxen.

Dette debatindlæg er skrevet af Jesper Vind, biolog, Værløse

Just i øjeblikket må det være på sin plads at skrive om Søren A. Kierkegaards kamp mod kirken. Dels er det 200 år siden, Søren blev født, hvilket det efterhånden må være alle bekendt, og dels har Kirkeministeriet sat gang i en debat om en eventuel ny styringsstruktur for folkekirken.

Et debatoplæg til en ny struktur i folkekirken har været sendt til høring, og høringsfristen er netop udløbet. Derfor er just dette øjeblik et passende tidspunkt at se på Kierkegaards holdning til folkekirken.

Kort før sin død i november 1855 skrev Søren en række korte tidskrifter, kaldet Øieblikket, hvor han hudflettede statskirken, præsterne og den enkelte borger.

Teksterne er barsk kost for præster og folk med svage nerver, så læs med forsigtighed. Med overvejende sandsynlighed ville Søren dog have skrevet en endnu mere barsk version i dagens Danmark, da folkekirken nok er blevet endnu værre set med Kirkegaardske briller.

Kierkegaard mente, at staten umuliggjorde kristendommen ved at gøre den til en statskirke:

Det der behøver at oplyses er da, at hvad Staten har gjort og gjør er, om muligt, at umuliggjøre Christendom.

Staten har oprettet et folketeater med præsterne som skuespillere:

Forskjellen mellem Theatret og Kirken er væsentligen den, at Theatret ærligt og redeligt vedgaaer sig at være hvad det er; Kirken derimod er et Theater, der paa alle Maader, uredeligt søger at skjule hvad det er.

Ingen præster er ærlige omkring dette skuespil.

Men der er, ganske bogstavelig, ingen Undtagelse; der er, ganske bogstavelig, ikke en eneste ærlig Præst.

Ikke blot er præsterne uærlige; de er også menneskeædere, som lever af at profitere på de kristne, som døde i kampen for kristendommen.

Tilsidst slaaer man Eder ihjel (de rigtige kristne); og naar I da ere døde, saa tage de rette Menneske-Ædere fat, Præsterne, der leve af at æde Eder!

Særlige vederstyggeligt er præsternes menneskefiskeri i forbindelse med barnedåb og konfirmation. Præsterne gør det blot for at få flere sjæle til at betale deres løn. Blandt andet skrev Kierkegaard:

Det at blive Christen forudsætter (ifølge det nye Testamente) en personlig Bevidsthed om Synd og om sig som Synder. Man seer da let, at dette Hele med som Barn at blive Christen, ja at man netop maa blive det som Barn, er hverken mere eller mindre end Fjas, som fjasende Præster, formodentlig i Kraft af deres Eed paa det nye Testamente, sætte Menneskene i Hovedet, for at Præstens Næringsvei og Carriere kan komme istand.

Præsterne har skabt sig en levevej på at indfange børn til folkekirken i den alder, hvor børnene ikke ved noget om livet. Hvad ville Kierkegaard have sagt til spaghetti-gudstjenester og minikonfirmander i dagens Danmark?

Skam jer, skam jer, skam jer.

Kirkegaards anbefaling er derfor at lade folkekirkens struktur styrte sammen. Luk den danske folkekirke:

Lad det da styrte sammen dette Skrammel, skaf det bort, luk alle disse Boutiquer og Boder.

I stedet bør Gud dyrkes i enkelthed, for som Kierke-gaard skriver:

Og lad os atter dyrke Gud i Simpelhed, istedetfor at holde ham for Nar i Pragtbygninger, lad det atter blive Alvor, og være forbi med Legen.

I dag, mere end 150 år efter denne kritik, er det måske værd at lytte til Søren Kierkegaard. Er tiden kommet til at lukke folkekirkens teaterscene? Det er en overvejelse værd, men svært at gennemføre.

Den enkelte borger anbefalede Søren Kierkegaard følgende:

Dette er det min Pligt at sige, dette: hvo Du end er, hvilket Dit Liv forresten ved (hvis Du ellers deeltager) at lade være at deeltage i den offentlige Gudsdyrkelse, som den nu er, har Du bestandigt een og en stor Skyld mindre.

Så hvis du undlader at deltage i folkekirkens teater, så har du en ting mindre at have dårlig samvittighed over.

Er du en god kristen i dagens Danmark og vil følge Søren Kierkegaards råd, så meld dig ud af folkekirken. For groft sagt, så har staten skabt en teaterscene med præsterne som skuespillere, hvor det gælder om at fornøje folk samt indfange nye teatergængere i så ung en alder som muligt, således at teaterstykket kan fortsætte og skuespillerne få deres løn. Det er folkekirke-teateret i en nøddeskal. Opsig dit abonnement på dette teater.

Jesper Vindbiolog, Hejrebakken 20, Værløse