Kristeligt Dagblad har de seneste dage kørt en serie med navnet ”Et kig i krystalkuglen”. Serien har til hensigt at gøre opmærksom på, at der er en stigende tendens til, at der kigges for dybt i krystalkuglen. At det omsig-gribende traditionstab og den øgede sekularisering betyder, at ikke bare folkekirkens medlemmer, men også præsterne flere steder opererer med en religiøs pluralisme, hvor folkekirkens grundlag tilsættes elementer fra den alternative verden. At det senmoderne menneske går sine egne alternative religiøse veje, og at præster flere steder vælger at gå med.
Men som fremtidsforsker er det en anden vinkel, der er interessant. Nemlig den, at vi med et ”kig ind i krystalkuglen” også kan få udpeget, hvordan vi i fremtiden bør svare på den tendens. Hvordan kan vi møde trenden, så det er og bliver evangeliets vitaminer, der er både alfa og omega, det første og det sidste, begyndelsen og enden i den bevægelse?
For det er jo det, der er opgaven!
Opgaven er ikke at følge det søgende senmoderne menneske, hvorhen det går, men at blive på folkekirkens grundlag og så bygge bro over til menneskets længsler og behov for med Søren Kierkegaards ord at blive sig selv og finde sin plads i tilværelsen. For hvis vi følger det senmoderne menneske, hvorhen det går, ja, så ender vi netop med horoskoper, håndlæsninger og krystaller og svigter dermed både mennesket og evangeliet, da disse tolkninger efterlader mennesket indkroget i og overladt til sig selv.
Men svigtet er også totalt, hvis vi fuldstændig vender ryggen til mennesket og ikke prøver at bygge bro imellem evangeliet og mennesket, for så efterlades det også alene. Opgaven er altså at forblive på folkekirkens grundlag og så derfra bygge bro over til det senmoderne menneske. Men hvordan nu det?
Den tyske teolog Isolde Karle har i sin bog ”Der Pfarrberuf als Profession” (på dansk: præstearbejde som profession) nogle særdeles relevante og tankevækkende pointer til at løse netop den udfordring.
Karle peger på, at det for at være en dygtig præst i dag, ikke længere er nok ”bare” at være en dygtig teolog. Det skal præsten naturligvis også være, men hvor det tidligere var tilstrækkeligt sammen med det at have et personligt gudsforhold, ja, så er det i senmoderniteten ikke længere nok.
Karle peger på, at det at kunne bygge bro imellem evangeliet og det senmoderne menneske i dag er en af præstens vigtigste opgaver. Ifølge Karle sker det ved, at præsten formår at afkode verden og det senmoderne menneske. Præsten skal altså evne at foretage en slags kulturanalyse af samtiden og af samtidens menneske, således at det senmoderne menneskes behov og længsler indfanges.
I ovennævnte problemstilling betyder det, at det er vigtigt for præsten i dag at kunne afkode de alternative strømninger og det senmoderne menneskes søgen imod dem. Ikke gå med dem, men afkode dem!
Men en kulturanalyse og en afkodning af samtiden og samtidens menneske gør det ikke alene. For at kunne svare på det senmoderne menneskes behov og længsler kræves det nemlig ifølge Karle ydermere, at præsten formår at oversætte den kristne dogmatik til et forståeligt sprog, så mennesket føler sig tiltalt og talt til i sin søgen. Hvis det søgende senmoderne menneske skal kunne bruge evangeliet, så det giver mening og har værdi, og så det kan mærke, at evangeliet altid er en fordring eller trøst til hin enkelte, ja, så er det ifølge Karle afgørende, at også de kommunikative evner er på plads.
Hvorfor nu al den snak om Karle?
Fordi Karle jo netop peger på, at det er vigtigt, at vi som præster bliver hjemme på folkekirkens grundlag. Vi skal ikke til at lege med krystaller, foregive, at vi kan tale med de døde, håndlæse og dyrke yoga.
Men Isolde Karle peger også på, hvor vigtigt det er, at præster i dag kommer ned fra den høje dogmatiske hest og rent faktisk formår at bygge bro imellem evangeliet og det senmoderne menneske; formår at levere svar til det senmoderne menneskes søgen. Og det gør vi ikke ved at kigge i krystalkuglen, men derimod ved at blive hjemme og så bygge bro fra evangeliet til det søgende senmoderne menneske!
Birgitte Kragh Engholm er sognepræst, udvikler, forfatter og fremtidsforsker.