Historien om Kim Schumacher, 1980’ernes speedsnakkende tv-vært, er en vild og sammensat historie om et menneske og et årti. Den fortælles i DR 2-dokumentaren ”Kim Schumacher – i alle regnbuens 80'er farver”, som også er et genbesøg i årtiet, hvor DR mistede sit monopol. Schumacher var inspireret af musikkanalen MTV og mødte modstand i DR. Samtidig blev han et våben i konkurrencen mod TV 2, der udgjorde en tv-revolution, hvor public service ændrede karakter på godt og ondt. En transformation, som Schumacher spillede en rolle i.
Dokumentaren er historien om en mand, der ikke var bange for at stikke ud og være anderledes. Om, hvordan han kastede glimmer over fattigfirserne med inspiration fra musikscenen i New York. Og historien om, hvordan Schumacher gik fra at være de unges idol, der blev lyttet til på ghettoblasteren på landets teenagerværelser, til at blive allemandseje, quiz-studievært i bedste sendetid.
Det er samtidig historien om, hvordan Schumacher på toppen af sin karriere i et nytårsshow på kanten af 1990’erne skubbede daværende DR-koryfæer som Erling Bundgaard og Per Wiking til side og stod som fremtidens tv-vært. Og historien om, at han knap et halvt år efter døde af aids, et chok for selv nære venner, som han ikke havde fortalt om sin sygdom.
Det er historien om den vildeste fest, de største orgier, der endte i død og alt for mange begravelser af unge, homoseksuelle mænd. Schumacher var woke, før nogen i Danmark havde hørt om begrebet, og hans radio-speak var fuld af homoerotiske toner, der gik hen over hovedet på størstedelen af dem, der lyttede til hans programmer dengang i 1980’erne.
Modsætningerne er så store, at man næsten ikke kan rumme dem. I tredje afsnit af dokumentaren, som vises på DR 2 i denne uge, træder det stadig tydeligere frem, at den vilde spiral også var en dødsspiral. Kilder til historien er Kim Schumachers venner og kolleger og en tidligere kammerat fra kostskolen, hvor et seksuelt overgreb fra en lærer mere end antydes. Schumacher var, som en af hans venner udtrykker det, “en mand med mange lag, smækfyldt af hemmeligheder”. På trods af al hurtigsnakken forbliver mennesket Schumacher en gådefuld skikkelse.
Alle regnbuens 80’er-farver står klart og lysende på den hvide baggrund i Schumachers genopbyggede studie, hvor han huserede med farvestrålende jakkesæt, makeup og glimmer. Set fra 2020’erne er det ikke til at overse, at 1980’er-farverne har sorte skygger. Dokumentaren viser, hvordan Kim Schumacher blev fanget i sit eget image. Opmærksomheden blev en byrde: Manden, der havde levet af at tiltrække sig opmærksomhed, fik DR’s kostumeafdeling til at hjælpe sig med netop ikke at vække opsigt. Det er disse modsætninger, som gør dokumentaren seværdig – og genbesøget i 1980’erne, et årti med meget glimmer og meget gråd.
Birgitte Stoklund Larsen er sognepræst og stiftskonsulent.