Kører man en halv time ud af Budapest, kommer man til en lille søvnig provinsby med 7000 indbyggere. På byskiltet står der Paty, og selvom mange ungarere kender den af navn, så skiller byen sig ikke ud fra mængden – bortset fra på ét punkt, for i den seneste tid er Paty blevet symbolet på en større geopolitisk historie. Provinsbyen er nemlig hjemsted for kinesiske Huaweis største fabrik i verden uden for Kina. Det er altså her, at det store slag om fremtidens teknologi slås mellem Vesten og Kina.
For en måned siden blev fabrikken udvidet betragteligt, så den nu beskæftiger 2000 medarbejdere. Fabrikkens logistik er blevet effektiviseret takket være Huaweis egen 5G-teknologi, der gør det muligt for eksempelvis selvkørende gaffeltrucks og kunstigt intelligente robotter at udføre en større del af arbejdsopgaverne på fabrikkens forsyningscenter. Enhver bevægelse registreres, mens algoritmer løbende udregner, hvordan der kan effektiviseres yderligere.
”Den nye fabrik i Paty er virkelig kulminationen på den fjerde industrielle revolution. Huaweis teknologi gør virksomheder og mennesker i stand til at blive endnu mere konkurrencedygtige,” forklarer Tamas Boday, den ungarske chef på Huawei-fabrikken.
Han fortæller, at han er stolt over, at Ungarn i dag er centrum for teknologiens udvikling, men han vil helst ikke tale for meget om fremtiden.
En forsmag på en større konflikt
I kulissen er de kinesiske ejere nemlig for længst gået videre fra udviklingen af 5G-mobilteknologi. 5G-teknologien er kaldt for fremtidens mobilteknologi, og er langt mere avanceret end den 4G-teknologi, som eksempelvis vores mobiltelefoner i dag bruger til at få adgang til internettet. Men teknologien har også været omdrejningspunktet for en konflikt mellem Vesten og Kina, da Huawei er en af verdens førende udviklere af 5G-teknologi.
De senere år har budt på enorme konflikter mellem Vesten og Kina, som mistænkes for at have brugt Huaweis teknologi til at spionere i europæiske lande. Med præsident Donald Trump i spidsen lykkedes det USA at få overtalt en række vestlige lande til at droppe kinesiske Huawei og vælge andre udbydere i stedet.
”Alt dette var bare en lille forsmag på, hvilke internationale konflikter der venter,” advarer Agnes Szunomar, professor i økonomi ved Corvinus-universitetet i Budapest.
Nu handler det allerede om den næste generation af mobilteknologi, 6G. Szunomár forudser, at 6G bliver afgørende for alt fra teleinfrastruktur og dataindsamling til kunstig intelligens og kvantecomputere. Allerede nu – længe inden 5G-teknologien overhovedet har nået alle mobilmasterne i Europa – er næste runde i den globale kamp om datamagt i fuld gang: Nye opgørelser viser, at Kina i 2021 tegnede sig for knap halvdelen alle patentansøgninger med hensyn til 6G-teknologi. Det placerer Kina et godt stykke foran USA og længder foran Europa.
”Det enorme potentiale for integration af 6G i mennesker og hverdag udgør derfor en endnu større sikkerhedspolitisk udfordring end 5G,” siger Agnes Szunomar.
Hun mener, at hvis Kinas forspring i patenter er udtryk for overlegen teknologi, så har kineserne chancen for at skabe næste generations globale informationsrum i sit eget autoritære billede.
”Men 6G er ikke 6G, før teknologien både er udviklet og udrullet i den fysiske verden,” understreger professoren.
Omstridte sager og kinesisk import
Nogle måneder før fabriksudvidelsen i Paty underskrev den ungarske regering en ny samarbejdsaftale med Huawei. Det var i efteråret 2021. Laszlo György, ungarsk statssekretær i ministeriet for innovation og teknologi, som underskrev aftalen, hævdede ved den lejlighed, at investeringen i Paty er ”et glimrende eksempel på, at Ungarn er på forkant med den teknologiske udvikling.”
På et pressemøde uddybede han:
”Lande, der ikke udnytter sådan en mulighed, vil miste deres konkurrenceevne. Disse teknologiplatforme vil være afgørende i de kommende årtier.”
Vestens kritik af Kina tog til under coronapandemien, men her i Ungarn blev det kinesiske aftryk samtidigt endnu tydeligere. Premierminister Viktor Orbans regering importerede kinesiske vacciner af tvivlsom kvalitet og respiratorer til overpris, og så igangsatte man byggeriet af et omdiskuteret kinesisk eliteuniversitet i Budapest, Fudan Universitet. Samtidig steg de kinesiske investeringer i Ungarn med mere end 100 procent under pandemien, mens det gik den anden vej i de fleste andre europæiske lande.
”Det har længe været Orban-regeringens strategi at diversificere Ungarns udenrigspolitik. Begrundelsen er, at man vil udvide sit manøvrerum og gøre Ungarn mindre afhængig af én stormagt,” forklarer Matyas Mervay, ungarsk historiker tilknyttet New York University.
Han mener, at Orbans selvudråbte åbning mod øst skal forstås ud fra det perspektiv.
”Det er sandsynligvis årsagen bag samarbejdet om at udvikle Huaweis 6G-teknologi,” siger han.
I sidste ende må Ungarn rette ind
I en tid med russisk krig i Ukraine, hvor Vesten forsøger at stå sammen, har Viktor Orban atter været i vælten for at gå imod den europæiske konsensus – blandt andet med hans syn på, hvilke sanktioner der skal og ikke skal indføres mod Rusland.
Hvad angår Kina, bliver Ungarn i mediet Balkan Insight beskrevet som ”en trojansk hest for kinesisk og russisk indflydelse”.
Ifølge Matyas Mervay har Ungarn en lang historie, hvor man i mere end et århundrede har stået ”på den forkerte side” i internationale konflikter, herunder i de to verdenskrige.
”Nu forsøger Orban, hvad hans forgængere fra det 20. århundrede forsøgte – og mislykkedes med: At spille på begge heste og holde sit land ude af konfrontation,” som historikeren siger.
Han mener, at den ungarske leder indtil videre har opnået netop det ved at drage fordel af både venskabet med den russiske præsident Vladimir Putin og Ungarns medlemskab af EU og Nato. Men på trods af, at Orbán selv og hans internationale kritikere overdriver premierministerens magt og handlekraft, så er Ungarn et lille land i periferien af den globale økonomi.
”Det betyder, at Ungarn bliver nødt til at følge de globale tendenser og ikke mindst følge Tyskland, hvis økonomi Ungarn er bundet til med tusinde bånd,” påpeger Matyas Mervay.
Han ser den samme situation med landets forhold til Kina som med russerne:
”Så længe der findes andre, mere fremtrædende europæiske lande – især Frankrig og Tyskland – som fortsætter med at gøre forretninger med Kina, mens de fordømmer kinesernes brud på menneskerettighederne, så vil Ungarn gøre det samme. Forskellen er, at Orbán siger det højt og uden behov for at skjule noget,” siger historikeren.
”Hvis krigen med Rusland eller USA’s konflikt med Kina kommer til et punkt, hvor samarbejdet ophører, så vil Ungarn falde på linje med sine militære og politiske allierede. Ungarerne har ikke noget valg,” slutter Matyas Mervay.