Prøv avisen
Global debat

Kina prøver at stække akademisk frihed: Cambridge-forlag afviser kinesisk krav

Cambridge University Press valgte i første omgang at rette ind over for den kinesiske censur. Det var nødvendigt at fjerne enkelte titler for at beskytte alle de andre, lød forklaringen. Foto: Mark Schiefelbein/AP/ritzau

Det førte til ophedet debat og trusler om boykot, da forlaget på Cambridge Universitet valgte at fjerne over 300 akademiske udgivelser efter henvendelse fra kinesiske myndigheder. Nu har forlaget skiftet kurs, men sagen er blot et eksempel på omfattende censurpraksis i Kina

Som verdens ældste forlag på et af de mest velansete universiteter har Cambridge University Press i århundreder været garant for akademisk kvalitet og troværdighed. Et image, den traditionsrige institution de seneste dage har måttet kæmpe for at opretholde. Det begyndte med et krav fra Kina.

Forlaget er udgiver af det ansete tidsskrift China Quarterly, der publicerer Kina-relaterede akademiske artikler og boganmeldelser.

Kun udgivelser af højeste standard kommer i betragtning. Men pludselig var over 300 titler fjernet fra den kinesiske udgave af tidsskriftets hjemmeside. Det skete sidste fredag efter henvendelser fra de kinesiske myndigheder, der truede med at blokere adgangen til alle forlagets udgivelser i Kina, hvis ikke kravet blev mødt.

På listen over fjernede titler gik en række emner igen. Minoritetsspørgsmål fra Tibet og Xinjiang, forholdet til Taiwan, studenteroprøret i 1989 og samfundseksperimenter i Folkerepublikkens første år udgjorde en stor del. Med andre ord emner, der i Kina bliver opfattet som følsomme og kritiske over for landets styre.

Cambridge-forlaget beklagede situationen, men valgte i første omgang at rette ind. Det var nødvendigt at fjerne enkelte titler for at beskytte alle de andre, lød forklaringen. Beslutning blev truffet uden at konsultere redaktøren af China Quarterly eller at informere forfatterne af udgivelserne.

De første reaktioner dukkede hurtigt op. I starten på hjemmesider tilknyttet universiteter og på sociale medier – siden i form af en mere organiseret akademisk protestbevægelse. En online-underskriftindsamling forbeholdt akademikere og personer med tilknytning til højere læreanstalter fik hen over weekenden hundredvis af støtteerklæringer.

”Hvis Cambridge University Press bøjer sig for kravene fra den kinesiske regering, forbeholder vi os som akademikere og universiteter retten til at handle, herunder at boykotte Cambridge University Press og relaterede tidsskrifter,” stod der i indledningen til indsamlingen.

Flere Kina-forskere valgte selv at spidse pennen og publicere deres egen kritik. Kinas censurerede historieskrivning ville fremover være blåstemplet af Cambridge University Press, skrev Greg Distelhorst fra Massachusetts Institute of Technology og Jessica Chen Weiss fra Cornell University i et åbent brev til forlaget.

Andre pegede på risikoen for, at magthavere i andre lande ville lade sig inspirere. Men især den kendsgerning, at det britiske forlag også har store økonomiske interesser i Kina, var med til at vække forargelse. Cambridge University Press er en milliardforretning og har haft tocifrede vækstrater i Kina de seneste fem år. Ved at afvise kineserne risikerede forlaget derfor at sætte en lukrativ forretning over styr. Ved at føje dem ville forlagets og i den sidste ende muligvis hele universitetets renommé og troværdighed lide skade. Profit over for principper. Markedsadgang over for akademisk frihed. Mandag valgte universitetets ledelse at prioritere sidstnævnte. Beslutningen om at fjerne udvalgte titler havde været midlertidig, lød det i en udtalelse. Publikationerne blev efterfølgende lagt på hjemmesiden igen.

Den kinesiske regering har i årevis blokeret for adgangen til udenlandske medier, den anser for at være for kritiske. Det er derfor ikke muligt at læse internet-udgaven af The New York Times, hvis man befinder sig i Kina. Akademiske værker på engelsk har derimod i mindre grad været et mål for den kinesiske censur.

Men under den nuværende ledelse i toppen af kommunistpartiet har styret løbende styrket kontrollen med, hvilken slags indhold der er tilgængelig for kinesiske borgere. Ifølge redaktøren på China Quarterly, Tim Pringler, er tilfældet fra Cambridge en del af den udvikling.

”Nye lovgivningsmæssige og tilsyneladende ideologiske begrænsninger for akademisk frihed og offentligt engagement i Kina, der er opstået siden 2012 under ledelse af Xi Jinping og Li Keqiang, tyder på, at den akademiske friheds jammerlige tilstand er politisk drevet. Hvad der er uset, er, at dens rækkevidde nu når ud til internationale institutioner som Cambridge University Press,” skriver han i en klumme i The Guardian.

Sigende er det da også, at afvisningen af det kinesiske krav er blevet censureret i Kina. Tirsdag offentliggjorde universitetet sin beslutning på et af Kinas førende sociale medier. Teksten, der var på kinesisk, blev delt over to tusinde gange, før den blev bortcensureret.