Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Global debat

Kina til unge kammerater: Få så to børn

Gennem mere end 35 år har kinesiske forældre som dette forældrepar på Den Himmelske Freds Plads i det centrale Beijing vænnet sig til kun at måtte få et barn. Men i flere af landets regioner opfordrer kommunistpartiet nu folk til at få flere børn, fordi det lave antal fødsler ses som en direkte trussel mod Kinas fortsatte udvikling. – Foto: Kim Kyung-Hoon

Efter afskaffelsen af etbarnspolitikken opfordrer myndighederne nu medlemmer af kommunistpartiet til at få flere børn, men mange tøver stadig

I mere end 35 år har kineserne fået tudet ørerne fulde med, at de kun måtte få ét barn, men nu har piben fået en anden lyd.

”Unge kammerater bør gå forrest og få to børn, mens ældre kammerater skal uddanne og opfordre deres egne børn til det,” hedder det nu i storbyen Yichang i Hubei-provinsen i det centrale Kina.

Det er byens sundheds- og familieplanlægningskommission, der på sin hjemmeside opfordrer alle byens medlemmer af kommunistpartiet og det kommunistiske ungdomsforbund til at tage fat. Det er folk, som typisk arbejder for bystyret eller offentlige institutioner som skoler og hospitaler.

Tiltaget kommer, efter at det fra årsskiftet blev tilladt for alle kinesiske par at få to børn.

Ironisk nok blev Yichang, der har omkring fire millioner indbyggere, tidligere hædret som en frontløber i etbarnspolikken. I 2010 blev byen fremhævet som et nationalt forbillede, fordi den havde succes med at holde fødselstallet nede på under ét barn per kvinde, skriver avisen South China Morning Post.

Etbarnspolitikken blev indført i 1979 med den begrundelse, at for mange munde ville æde den økonomiske vækst i Kina. Derfor måtte ægtepar i byerne nu kun få et barn, mens par på landet måtte få to, hvis det første barn var en pige.

Politikken blev håndhævet med både stok og gulerod og krævede et kæmpe bureaukrati. Det viser en artikel fra avisen The Guardian, der for nogle år siden besøgte Henan-provinsen for at undersøge, hvordan man gjorde dér.

17.000 administratorer og 22.000 sygeplejersker og teknisk personale var beskæftiget i provinsens familieplanlægning. Desuden var der 9,6 millioner frivillige, der deltog i forskellige former for arbejde som at sprede propaganda og overvåge kvinders menstruationscyklus.

Der var også økonomiske incitamenter til dem, der overholdt reglerne. Lovlydige forældre fik et månedligt tilskud, ekstra pensionsydelser, bedre sygehusbehandling, fortrinsret til offentlige stillinger, ekstra jordkvoter og i nogle tilfælde gratis bolig. Til gengæld vankede der bøder til dem, der brød reglerne, og offentligt ansatte risikerede at blive fyret.

”Henan har meget at lære verden om familieplanlægning, men det er en hård lektie at lære. Embedsmænd fra Afrika og Indien kommer for at undersøge, hvad vi gør i Kina, men jeg er ikke sikker på, at de kan gøre det på samme måde. De har ikke et kommunistparti, så det er vanskeligt for dem at tage så stærke skridt,” forklarede en embedsmand dengang.

I dag sætter kommunistpartiet så alle kræfter ind på det stik modsatte. I flere områder lokker man med blandt andet bedre sygehusbehandling og længere barselsorlov til mødre, der får et barn mere. Det lave antal fødsler ses nu som en direkte trussel mod Kinas fortsatte udvikling.

Det samme gælder byen Yichang, der har haft et lavt fødselstal i det sidste årti.

”Hvis det fortsætter, vil det bringe ekstremt høj risiko og skade den økonomiske og sociale udvikling samt familiernes lykke i byen,” skriver kommissionen og advarer mod et aldrende samfund, mangel på arbejdskraft og en haltende urbanisering.

På de sociale medier tager kineserne dog kovendingen med et gran salt:

”Det er virkelig latterligt,” skriver en bruger på det sociale medie Sina Weibo.

”Før overvågede regeringen nøje, at folk ikke fik et barn mere. Nu tvinger de folk til at gøre det. Har vi menneskerettigheder eller ej?”.