Kirkeminister Manu Sareens (R) officielle, religionsneutrale julekort, som er refereret i Kristeligt Dagblad den 23. december, lægger sig i slipstrømmen af afkristningen af Danmark generelt. Tænk engang, at kirkeministeren ikke kan finde ud af at sende julekort med symboler på den kristne højtid, men i stedet på politisk korrekt vis udnytter lejligheden til at promovere intetsigende årstidshilsener.
LÆS OGSÅ: Kirkeministeren sender religionsneutrale julekort
Hvad har kristendommen mon gjort de kulturradikale, siden den gang på gang skal udsættes for en så stedmoderlig behandling af dette segment? På et tidspunkt var det kirkeklokkeringning ved solopgang og solnedgang, de kulturradikale havde set sig gale på.
I den glade juletid kunne medierne også berette om skoleledere, som bortcensurerede visse vers i julesalmerne, og der var sågar skoleledere, som ikke ville have, at skolen deltog i de traditionsrige juleafslutninger i kirken. For ikke at støde muslimske elever hed det sig.
Den tyske forfatter Henryk Broder kalder dette fænomen for forudilende kapitulation. Man giver køb på sin egen kultur herunder sædvaner og skikke, inden der eventuelt er mennesker fra en anden kulturkreds, som fremsætter krav om en kulturændring. Krav, der helt indlysende kan afvises hvis altså man har mandsmodet til at sige fra.
EN BEKENDT har for nylig fortalt mig, at de på hendes barns skole fik at vide, at juleafslutningen i den lokale folkekirke var indrettet således, at de muslimske børn på skolen godt kunne deltage. Man kan ikke lade være med at fundere over, hvad det mon er, der er ændret, således at denne julegudstjeneste åbenbart kan afholdes uden at støde nogen muslimske elever.
Hvorfor står man ikke fast forankret og er stolt af sin egen kristne kultur i stedet for denne beskæmmende behagesyge med at gå op i, hvem man eventuelt kunne komme til at krænke? Hvorfra kommer denne ligegyldighed over for ens egen kultur?
Man kunne fristes til at omskrive en velkendt strofe til følgende: Et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan en kristen kultur forgå, hvor folket ikke selv vil det.
Rachel Adelberg Johansen,
sygeplejerske,
Uraniavænget 19,
Odense NV