Prøv avisen
Debat

Uenighed om datoer præger den ortodokse verden

Når det gælder beregningen af påsken, er der i den ortodokse verden indgået et kompromis mellem brugerne af ”gammel” og ”ny” kalender, således at næsten alle ortodokse beregner påske efter juliansk kalender.

Det vil være et stort fremskridt, hvis alle ortodokse kirker gik over til at bruge gregoriansk eller ”ny” kalender, både når det gælder jul og påske samt kirkeårets øvrige højtider. Dermed ville megen forvirring kunne undgås, skriver Poul Sebbelov

Den 20. januar Kristeligt Dagblad en artikel om brugen af kalender i den ortodokse kirke, herunder beregningen af påskedatoen og mulige ændringer heraf. Artiklen manglede væsentlige oplysninger og kan give anledning til misforståelser. Derfor nedenstående:

Nogle ortodokse kirker, for eksempel den russiske og den serbiske, benytter den julianske kalender, som for tiden har en forskydning på 13 dage i forhold til den gregorianske. Det betyder, at efter juliansk tidsregning falder den 25. december på den gregorianske kalenders 7. januar.

Ingen ortodokse fejrer altså egentlig jul den 7. januar, men de ortodokse, som sværger til ”gammel kalender”, insisterer på, at 25. december ligger en uge inde i januar.

Andre ortodokse kirker, for eksempel den græske, den rumænske og den bulgarske benytter overvejende gregoriansk kalender. For dem falder den 25. december faktisk på den 25. december, på hvilken dato de derfor fejrer jul.

Denne gregorianske eller ”nye” kalender stemmer bedre overens med skik og brug i vestlige lande.

Når det gælder beregningen af påsken, er der i den ortodokse verden indgået et kompromis mellem brugerne af ”gammel” og ”ny” kalender, således at næsten alle ortodokse beregner påske efter juliansk kalender. Der er dog visse undtagelser herfra, for eksempel fejrer den ortodokse kirke i Finland påske efter gregoriansk kalender.

Efter denne skribents opfattelse ville det være et stort fremskridt, hvis alle ortodokse kirker gik over til at bruge gregoriansk eller ”ny” kalender, både når det gælder jul og påske samt kirkeårets øvrige højtider. Dermed ville megen forvirring kunne undgås.

Den gregorianske kalender er astronomisk mere nøjagtig. Derfor vil forskellen mellem de to blive stadigt større. I år 2100 udvides den for eksempel fra 13 til 14 dage, og hvis de, der bruger juliansk kalender, fortsat vil referere julefejringen til den 25. december, vil denne dato derefter falde på den gregorianske 8. januar, 100 år senere på den 9. januar og så fremdeles.

Efter sigende har dette allerede ført til heftige diskussioner i Rusland, hvor konservative teologer afviser, at Kristi fødsel nogen sinde vil kunne fejres på anden dato end den 7. januar.

Men den tid, den sorg.

Poul Sebbelov er præst i den ortodokse kirke