I en meget stor annonce i Kristeligt Dagblad den 18. december søgte Nørrebro Provsti i Københavns Stift en provstisekretær - benævnt direktionssekretær i et tilsvarende opslag i et andet provsti. I annoncen var angivet 15 punkter med omfattende og ambitiøse ”krav” til kvalifikationer og egenskaber.
Ambitionerne for en strukturændring i folkekirken blotlægges her med al ønskelig tydelighed. Provsterne (der er 107) skal - frigjort fra præstelig kontakt med en menighed - fremtidig være 100 procent administratorer og bistået af et sekretariat lede og fordele arbejdet for provstiets præster og i praksis blandt andet gennem herredømme over budgetter øve betydelig indflydelse på menighedsrådsrådenes i forvejen stærkt reducerede virkemuligheder.
De lokale menigheder ophører i løbet af en kortere årrække i vidt omfang med at eksistere. Provstikirken med en provstimenighed afløser sognemenigheden, og provstiet udsender snart den ene snart den anden præst til gudstjenester og kirkelige handlinger i nogle af de lokale kirker.
Præstens personlige tilknytning til en menighed og dens medlemmer afvikles. Præstelig vejledning til medlemmer vil med en vagthavende præst foregå med tidsbestilling på provstiets centrale sekretariatskontor. Dér vil også samtale i forbindelse med dåb, ægteskab og begravelse kunne finde sted.
Provstisekretariatet vil på normal bureaukratisk vis hurtigt blive bemandet med jurist, it-medarbejder, mediekonsulent, personalerådgiver med videre og tilhørende sekretærbistand - og kantinemedarbejdere. En årlig udgift pr. provsti på ikke under fem millioner kroner. Rekrutteringen af præster vil indskrænke sig til dem, der under disse vilkår er til rådighed. De dygtige og engagerede vil slet ikke søge sådan arbejdsmæssig fremtid.
Tilbage vil være en gruppe af personer, der tiltrækkes af en funktionærstilling og som tilbyder embedseksamen på baggrund af et meget beskedent fagligt niveau. Det oplyses, at kendskab til Bibelen kan indskrænkes til læsning af et enkelt evangelium. Sværmeri med indflydelse fra andre religioner vil få gode vilkår.
Det er i stigende omfang er det ikke muligt at få oprettet et menighedsråd, og flugt fra disse skyldes, at arbejdet hæmmes stærkt af bureaukrati, der nu udbygges med magtfulde provstier.
Hvem har besluttet denne udvikling? Gejstligheden? Hvor er Landsforeningen af Menighedsråd? Kirkens bureaukrati består nu af et ministerium med over 100 medarbejdere og sekretariater i 10 stifter med måske 200. I bunden af pyramiden finder vi menighedsråd reelt med meget små virkemidler.
Er det en hensigtsmæssig fordeling mellem administration og indsatsen med forkyndelse, der drejer sig om det enkelte mennneskes kendskab og tillid til Kristus og til kernen i hans budskab, som er ret enkelt?
Jens Smedegaard Andersen, forhenværende dommer, Sofievej 9, Hellerup