Kirkens komet

Modstanden mod indførelse af homoseksuelt ægteskab i Frankrig har fået en uventet, pink bannerkvinde, der drager lige så usandsynlige grupper til

Virginie Tellene, kendt som "Frigide Barjot," kæmper for retten til en fri seksualitet, men mener ikke, at dette hænger sammen med retten til reproduktion. Hun ses her i en demonstration imod homoseksuelt ægteskab i Paris' gader
Virginie Tellene, kendt som "Frigide Barjot," kæmper for retten til en fri seksualitet, men mener ikke, at dette hænger sammen med retten til reproduktion. Hun ses her i en demonstration imod homoseksuelt ægteskab i Paris' gader. Foto: MIGUEL MEDINA Denmark.

I PARIS FANDT I SØNDAGS en stor demonstration sted i protest mod den socialistiske regerings planer om indførelse af homoseksuelt ægteskab og ret til adoption/kunstig befrugtning for homoseksuelle par. Omkring en halv million mennesker vandrede ad tre ruter gennem den franske hovedstad under parolen Alle er født af en mand og en kvinde.

LÆS OGSÅ: Homoægteskaber på vej i Frankrig

Ud over størrelsen var det særlige ved demonstrationen dens brogede sammensætning. Den hed også La Manif pour tous: demonstrationen for alle. Man spiller på lovforslagets navn: ægteskab for alle. Brogetheden kan den takke sin initiativtager for. Frigide Barjot, farverig sanger i bandet Dead Pompidous, tidligere standupper og tv-vært. Hun har kontakter i alle lejre, men er tillige nyomvendt katolik.

Mere end 30 forskellige grupper vandrede derfor ad boulevarderne i Paris. Foruden de oplagte katolske organisationer indgik også forbund af homoseksuelle med navne som Homovox og Man er mere bøsse/lesbisk uden ægteskab, franske protestanter, buddhister og patriotiske muslimer med navnet Frankrigs sønner.

Forrest og i pink dress vandrede både Barjot og Xavier Bongibault, fremtrædende bøsse. Han sammenlignede den socialistiske regerings opfattelse af homoseksuelle med nazismens, blot spejlvendt. Man bliver hele tiden ved at forklare os, at alle homoseksuelle går ind for dette lovforslag, fordi de er homoseksuelle. Det er en chokerende og homofob logik fra regeringens side, citeres han i Le Point fra demonstrationen. At sige, at alle homoseksuelle har deres seksuelle orientering som eneste instinkt, er den samme linje, som blev forsvaret af en mand, som Tyskland kendte godt fra og med 1933. Der er megen smerte blandt de homoseksuelle, der er imod dette lovforslag, og som regeringen ikke vil lytte til, lød det fra Bongibault.

FRIGIDE BARJOTS BORGERLIGE navn er Virginie Tellenne; hendes punk-navn hentyder jo til Brigitte Bardot (Frigide udtales frisjit på fransk). Hun er 50, gift og har to drenge. Selv voksede hun op i et overklassehjem i Lyon.

Le Nouvel Observateur aflægger besøg hjemme hos hende og hendes mand. Hun har på alle andre områder end ægteskabets og familiens den samme indstilling, som hun altid har haft, understreger hun. Ja til seksuel kærlighed, ja til at enhver har ret til sin seksualitet, nej til homfobien. Men man kan ikke sige, at hele samfundet skal homoseksualisere sig.

Hun er kendt for det fyndige udsagn Der er ingen æg i testiklerne, for hun synes, det er en pointe, at to mænd eller to kvinder ikke selv kan få børn. Reproduktion og kønsforskel hænger sammen, også når det gælder familien. Hun vil kæmpe imod, at man erstatter det biologiske køn med det sociale køn.

Sin hjemvenden til den katolske kirke daterer Barjot til 2004. I 2009 stiftede hun bevægelsen Touche pas à mon Pape! til forsvar for pave Benedikt XVI mod angreb fra både de reaktionære lefèbvrister og fra venstre.

Til LExpress fortæller hun: Nogle af mine homoseksuelle venner taler ikke længere til mig. Det er bare ærgerligt. For at være fri skal man ikke være afhængig af nogen. Jeg skrider frem med mine overbevisninger og mine kløer. Jesus, min eneste Herre, han slipper mig ikke. Til samme magasin udtaler en katolsk præst: Barjot er en ustyrlig, men værdifuld komet for kirken.

INITIATIVET MOD DEN NYE LOV fortsætter under navnet La Manif pour tous. På initiativets hjemmeside skriver de, at de anser kønsforskellen som et fundament under menneskelig identitet og samfund. Den vil juridisk og praktisk blive udvisket af den nye lov, som baner vej for en indbildt social forplantning, løsrevet fra den menneskelige realitet.

På Homovox hjemmeside hører man franske bøsser erklære, at de ikke har brug for loven og ikke selv ønsker den normalisering, de anser den som. Vi vil forblive anderledes, hedder det. En synes, alle børn har ret til en mor.

I et interview udtaler Xavier Bongibault sit ubehag ved udsigten til rugemødre i Frankrig. De kommer jo til at udleje deres livmoder, siger han bekymret. Og hvis man baserer ægteskabet på kærlighed, hvad da om tre elsker hinanden? Så må de også have lov at gifte sig, lyder kritikken fra den 21-årige Bongibault.

Det er svært at vurdere, hvor regnbuefarvet denne franske modstand egentlig er, men det står klart, at den rækker langt videre end den katolske kirkes rækker.

Anders Raahauge er kulturjournalist