Prøv avisen
Debat

Kjeld Holm: Polemik om begravelsesprædiken er sladder

Kjeld Holm er tidligere biskop i Aarhus Stift. Foto: Søren Staal

Det er fint med polemik, men den er lettere at tage alvorligt, hvis den har et forhold til det, der polemiseres mod. Ellers bliver det – som i dette tilfælde – ikke til bedemandssnak, men til sladder, skriver Kjeld Holm om kritik af begravelsesprædikener

Det er tankevækkende, så megen interesse en begravelsesprædiken kan få. Først Jens Ole Christensen i sin ”kirkeligt set” med en efterfølgende replik til mig, fordi jeg havde tilladt mig at svare på hans kritik af mine prædikener ved Anker Jørgensens og Niels Helveg Petersens bisættelser. Og senere sognepræst Niels Grymer, der belærende holder en hel lille prædiken for mig.

Jeg har altid haft det svært med belæringer, ikke mindst, når det her handler om en bisættelse, hvor mig bekendt ingen af de to var med. Deres polemik går på, at jeg ikke forkyndte Kristus. Grymer fortæller mig endda, at taknemmeligheden over et afsluttet liv ikke kan stå alene. ”Der kan jo også være så mange andre følelser blandet ind i en afsked. Der kan være konflikter, der ikke blev forsonet, skyld, bitterhed og følelsen af meningsløshed”.

Som om jeg ikke vidste det. Og Jens Ole Christensen belærer mig om, at vi skal ”forkynde evangeliet om Jesus Kristus ind i den sorg, taknemmelighed, skyld, ensomhed, der fylder den dag”. Det er heller ikke en synsvinkel, der er mig fremmed.

Vel, mine prædikener blev offentliggjort og er dermed ikke hævet over kritik, men jeg ville nok have taget det mere alvorligt, hvis det havde været familierne, der udtrykte en sådan kritik, men ingen af dem sad naturligvis inde med Christensens og Grymers teologiske kundskab og skråsikre meninger.

Men lad mig forsøge at forklare mig lidt nærmere. For mig indgår en begravelsesprædiken i en sammenhæng. Fra det øjeblik, man påtager sig opgaven. Det vigtigste er derfor samtalen, eller måske samtalerne med de pårørende. Det er her, man bliver klar over, hvad der er på spil for dem, også om konflikter, bitterhed med mere, og ikke mindst taknemmeligheden! For mig har det altid været af vigtighed, at netop prædikenen forholdt sig til denne eller disse samtaler. Og ved dem var hverken Jens Ole Christensen eller Niels Grymer med. Eller de tror måske ikke, at der i disse kan lyde en forkyndelse? Og netop til dem, situationen virkelig vedrører?

Og så er der selve handlingen i kirken. De to herrer kender ”kun” min prædiken. Og for mig er ritualet noget langt dybere, end Jens Ole Christensen synes. For ham er det åbenbart kun en ramme for hans bestræbelser på at få samlet en troende kreds. Det bekymrer ham, hvis ikke det er konsekvensen. Den bekymring deler jeg ikke. Men lad mig citere i uddrag den afsluttende bøn, jeg anvender: ”Særligt takker vi dig for NN, som vi her steder til hvile. Tak for alle gode dage, men tak også for de gange, hvor det var svært, og hvor han og vi måtte lære at være tålmodige, at tilgive og selv bede om tilgivelse. Vær med alle os, der er ladt tilbage… Og vi beder dig og stoler på, at du, som oprejste din søn fra de døde, også vil oprejse os og vor slægt… Det beder vi i Vor Herres Jesu Kristi navn”.

Det er det sidste, der bliver sagt, før slutsalmen. Jeg ved ikke, hvordan de to kritikere af mig vil karakterisere forkyndelsen i den? Og salmernes forkyndelse har jeg slet ikke nævnt. Men det er måske for Christensen og Grymer kun ledsagemusik for deres vigtige meninger?

Det er fint med polemik, men den er lettere at tage alvorligt, hvis den har et forhold til det, der polemiseres mod. Ellers bliver det – som i dette tilfælde – ikke til bedemandssnak, men til sladder.

Kjeld Holm er tidligere biskop i Aarhus Stift.