Klap lige hesten. Urimelig svada mod katolsk kirke

DET ER NOGET AF en svada mod den katolske kirke i Danmark, som Kaare Rübner Jørgensen afleverer i Kristeligt Dagblad mandag den 30. januar. Hvad angår kirken som institution, kan han have ret i nogle af sine kritikpunkter, da den jo består af mennesker, som ikke alle hører til Guds bedste børn. Vi er dog mange katolikker, som elsker kirken, fordi vi tror, at den er Kristi mystiske legeme, som vi alle er en del af i form af levende celler.

Når Kaare Rübner Jørgensen skriver, at kirken undertrykker kvinder, diskriminerer fraskilte og homoseksuelle, anbefaler forældre regelmæssigt at piske deres børn og udøver et meningstyranni over for sine medlemmer, er det påstande, der må stå for hans egen regning.

Det kan godt være, at han har oplevet den slags i de sydamerikanske lande, hvor han har opholdt sig, og hvor der hersker en anden kultur, end hvad vi er vant til herhjemme, men at påstå, at det er kirken, der står bag de uhyrligheder, han opremser, afspejler blot en utrolig aggressiv holdning over for den katolske kirke.

Der findes sikkert reaktionære biskopper, men man må ikke glemme, at det er katolske nonner og præster, der har reddet mange brasilianske gadebørn fra død og elendighed ved at oprette hjem og skoler for midler indsamlet gennem Caritas. Vi samler jævnligt penge ind i den katolske kirke i Nykøbing F til forskellige projekter i verden for nylig til et kvindekrisecenter i Indien.

For mig står kirken som Guds gave til menneskeheden trods svigt inden for kirkens egne rækker. Svigt har der altid været i kirkens historie, men altid kom der en lutring og fornyelse indefra, fordi Gud henvendte sig til ydmyge mennesker, som var lydhøre over for hans budskab.

Blandt mange kan vi nævne i ældre tid Hildegard af Bingen, Katarina af Siena, Jeanne dArc, i nyere tid pave Johannes Poul II, pave Johannes XXIII, som for alvor fik lukket vinduerne op til omverdenen, og tænk på alt det, Abbé Pierre udrettede for verdens fattigste forhutlede skæbner.

Kaare Rübner Jørgensen mener, at den danske biskop ikke kan tillade sig at opkræve kirkeskat uden først at indhente tilladelsen hos Danmarks katolikker. Dertil vil jeg svare, at kirken ikke er et politisk parti, hvor flertallet bestemmer, hvem der skal være kirkens leder. Når den katolske kirke i Danmark vokser, skyldes det i høj grad de mange indvandrere fra katolske lande som for eksempel Polen og Filippinerne. De har svært ved at forstå den danske model for opkrævning af folkekirkeskat. Til gengæld lægger de tit store beløb i kassen, når der er indsamling til velgørende formål.

Jeg ved ikke, hvad det er for en teologi, som den mærkværdige kirkeretning, Kaare Rübner Jørgensen er formand for, bygger sin identitet på, men det kan ikke være på Bibelen.

Karla Andersen,

pensioneret folkeskolelærer,

Sofiegade 13, Nykøbing F