Klarsyn i de foldede hænder – ”Sygt nok” om det sunde i bøn

Kristeligt Dagblad må være en tabubrydende avis, påpeger Jesper Bacher, efter at han hørt radioprogram fra P1' "Sygt nok"

Hvad vil det sige at være sund og rask? Hvordan opstår sygdomme? Og hjælper det på sundheden, når vi beder til Gud? Spørgsmålene har været mange i P1's "Sygt nok" - et radioprogram, der for nylig lukkede og slukkede.
Hvad vil det sige at være sund og rask? Hvordan opstår sygdomme? Og hjælper det på sundheden, når vi beder til Gud? Spørgsmålene har været mange i P1's "Sygt nok" - et radioprogram, der for nylig lukkede og slukkede. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR.

Nærværende dagblad regnes normalt for en pæn avis med et sobert sprog og en god tone, men ikke desto mindre må Kristeligt Dagblad regnes for en dansk presses store tabubrydere. I hvert fald hvis man skal tro en meningsmåling, som Gallup lavede for Berlingske Tidende tilbage i 2016. Her spurgte man danskerne om, hvad der må regnes for vor tids største tabuer? På førstepladsen kom psykisk sygdom, andenpladsen blev indtaget af religion og tro, mens døden løb med tredjepladsen. I lyset af hvor meget disse emner fylder i spalterne, kunne Kristeligt Dagblad glimrende markedsføre sig som Danmarks anti-tabu avis.

Jeg stødte på en omtale af meningsmålingen i ”Sygt nok” P1s sundhedsprogram, som nu er lukket ned, men som til det sidste var fuld af vitaminer.

Sundhedsprogrammet stillede nemlig spørgsmålet: Hjælper det at bede? For nogle af os er det som at spørge: Bliver jorden våd, når det regner? Sådan er det selvfølgelig langt fra alle, som har det med bøn, og spørgsmålet var også om, man kunne dokumentere bønnens effekt rent videnskabeligt? Niels Christian Hvidt, Danmarks professor i åndelig omsorg på Syddansk Universitet, som næsten altid er med, når forholdet mellem tro og sundhed er til drøftelse, fortalte om de undersøgelser, som viser, at tro er godt for helbredet, og hvorledes et religiøst fællesskab er modgift mod den dræber, som hedder ensomhed. Det er sikkert rigtigt nok. Troen sætter sig mange frugter, men det kan også være sundheds- og livsfarligt at være et troende menneske. Jesus døde på korset, og ifølge traditionen døde 11 ud af 12 disciple en voldelig død. Kristendommen lover ikke et langt, men et evigt liv.

Den mest opbyggelige deltager i ”Sygt nok” var dog præst på Rigshospitalet Lotte Mørk. Mørk var noget af et sjælesørgerisk lys. Da Lotte Mørk kommenterede meningsmålingen om de største tabuer, sagde hun, at vor tids største tabu i virkeligheden var fiaskoen eller magtesløsheden. Også moderne, kompetente og stærke mennesker med fod på tilværelsen og styr på livet oplever at tabe magten og kontrollen. Der er dem, som vil kalde tro og bøn for en illusion. Ret beset er det imidlertid vores magt over tingene, som er illusorisk. Et bedende menneske er ikke en eskapist, men en realist, som er stor nok til at se sin egen lidenhed i øjnene.

Studievært og læge Maja Thiele spurgte Niels Christian Hvidt og Lotte Mørk, om de som religiøse mennesker følte sig mere magtesløse end gennemsnittet af danskere?

”Næ”, lød svaret fra Lotte Mørk: ”Vi har bare erkendt den magtesløshed og er måske

ikke så skræmt af den”.

Det er en selvsagt en velsignelse, at lægevidenskaben har givet os mere kontrol over sygdomme og lidelser, men almægtige bliver vi aldrig. Der er en gammel vittighed, som siger, at forskellen på Gud og en overlæge er, at Gud ved, han ikke er overlæge. Den vrangforestilling er nu langt fra begrænset til overlæger.

Jesper Bacher er sognepræst.