Prøv avisen

KLM-faget skal forberede de unge på hele menneskelivet

Skolen skal ikke alene forberede eleven til erhverslivet og samfundslivet, men også til menneskelivet. Dertil er der ikke mindst brug for at vække sansen for vor historie og vor tradition, skriver Jørgen Juul Petersen, cand.theol. og tidligere sognepræst.

Fællesfaget KLM ruster lærerne til opgaven og giver mulighed for at drøfte kristendom udenfor kirken, mener Jørgen Juul Petersen, cand.theol. og tidligere sognepræst

SOM DET FREMGÅR af flere indlæg i Kristeligt Dagblad, kom regeringen her i foråret med et forslag til en ny læreruddannelse, hvor blandt andet det fælles dannelsesfag for alle de lærerstuderende kristendom/livsoplysning/medborgerskab (KLM) udgår. Et fag, der ellers netop har været med til at perspektivere den pædagogiske lærerfaglighed og åbne for et omfattende livsområde, hvor der gælder andre erfaringer og regler end i det pædagogiske værksted.

Kundskab er magt, sagde den engelske filosof Francis Bacon. Det førte til, at kundskabsopfattelsen efterhånden blev indsnævret til det kun nyttige. Hensynet til konkurrence og effektivitet dominerede. Men der er også andet på spil i skolen end at få magt og kunne klare sig.

LÆS OGSÅ: Naivt forslag. Rustningskapløbet har forblændet uddannelsesministeren

Finfølelse og værdighed lærer man af sit hjerte og ikke af dansemesteren, siger Dostojevskij. Men finfølelse og værdighed lærer man kun af sit hjerte, hvis man har et hjerte, og det vil sige, hvis hjertet ikke er sygnet hen af mangel på næring under en ensidig overbetoning af troen på kundskab som magt, tilføjer den gamle Askov-forstander Knud Hansen.

DER ER ANDET PÅ SPIL end kompetencer med faglighed og psykologisk og pædagogisk håndtering af elever og klasser. Skolen skal ikke alene forberede eleven til erhvervslivet og samfundslivet, men også til menneskelivet. Dertil er der ikke mindst brug for at vække sansen for vor historie og vor tradition. For vel er vi som mennesker selv med til at skabe vor historie, men vi er også selv skabt af historien.

Ændringen i fokus fra det, man kalder livsoplysning, til døgnets modeord som metode, professionalisme og faglighed kan få én til at tænke på den berømte pædagog John Dewey (1859-1952).

LÆS OGSÅ: Borgerlige går sammen med Enhedslisten om at bevare religionsfag for lærere

Dewey var forkæmper for videnskaben som midlet til social reform. Han havde en næsten rørende tro på, at man kunne opnå det samme inden for det sociale område med fornuft og videnskabelig metode, som man havde opnået inden for naturvidenskabens område.

MENNESKET ER sådan en slags mekanik, der kan skilles ad og sættes sammen, som man nu ønsker det. Ondskab og undertrykkelse skyldes kulturel og videnskabelig forsinkelse. Vi skal med videnskaben frigøre os fra historien og genskabe os selv på ny. Hans tankegang medfører en blindhed over for tradition og historie, der kun kan ses som udtryk for mørk reaktion.

Dewey har et naivt positivt syn på mennesket og dets tilpasningsduelighed, på dets natur og dets fornuft og fornuftens mulighed for at sætte sig ud over naturens og sin egen og sin gruppes indbyggede fare: den altid fristende tro på egen ufejlbarlighed.

LÆS OGSÅ: KLM er et centralt fag for lærere

Over for den fortrængning af historisk bevidsthed og dyrkelse af en historieløs videnskabelighed, som præger vor tid, og som vi altså kan genfinde hos en pragmatiker som John Dewey, kan fællesfaget KLM netop bidrage til en forståelse af vor kulturelle baggrund og vor historie.

Faget kan åbne for et større synsfelt i en tid, der er langt mere hensynsløs i sin indladende effektive formålsbestemthed end før. At være menneske er noget mere end at være et samfundsvæsen. Vi er tilbøjelige til at se bort fra dette noget mere og i stedet se mennesket som en funktion af et eller andet.

Fællesfaget KLM er med til at give dette bredere og dybere perspektiv på lærernes faglighed og deres professionalisme. Det er det ene. Men et andet og lige så vigtigt argument for fagets betydning er dets fokus på kristendom og religion.

Det er nødvendigt, at der findes et ikke-konfessionelt sted uden for de religiøse samfund, uden for kirken, hvor der er plads til en fri drøftelse af kirke, kristendom og religion. Det vil være uheldigt med en polarisering mellem en religionsfjendtlig og en religionsfortrængende skoleundervisning uden undervisning i salmedigtning og andre religiøse tekster og så en konfessionel indforstået reaktionær kirkeundervisning.

Det er mere end vigtigt, at også skolen kan komme med sit bidrag til denne diskussion, for at der kan blive et frugtbart samspil mellem livsoplysning og tro og mellem kultur og religion.