Kurt Strand: Det er klogt af Macron at forklare ytringsfrihed

Vreden er opildnet i mellemøsten, efter den franske præsident Emmanuel Macron har insisteret på, at undervisere gerne må vise tegninger af profeten Muhammed i skoler

Macron insisterer på at tale med dem, der føler sig forurettet af det officielle Frankrig. Og det er klogt, mener Kurt Strand.
Macron insisterer på at tale med dem, der føler sig forurettet af det officielle Frankrig. Og det er klogt, mener Kurt Strand. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix.

Der var kuldegysende mindelser om mellemøstlige afbrændinger af dannebrogsflag i 2006, da ”Deadline” på DR 2 mandag aften viste billeder af vrede tyrkere, der satte ild til franske trikolorer. Vreden er opildnet af den franske præsident Emmanuel Macrons insisteren på retten til at vise tegninger af profeten Muhammed i skolerne efter halshugningen af læreren Samuel Paty for nylig, hvilket har fået debatten om retten til at ytre sig til – meget bogstaveligt – at blusse op igen.

Tv-indslaget viste, at flagbrænderne endda synes at have opbakning fra præsident Erdogan, der med sin vanligt indignerede og småråbende røst har opfordret til boykot af franske varer: ”I skal ikke være til fals for dem. I skal ikke købe dem.”

Som politisk pressionsmiddel er boykotten selvfølgelig en legitim reaktion, når et land forsøger at presse et andet til at skifte kurs. Men kun sjældent er den særlig virksom, fordi varer og andre ydelser ofte finder alternative veje.

Således sikkert også i Tyrkiet, hvor der har været en del moro over præsidentfruens hang til at vise sig ved offentlige begivenheder med en taske fra det eksklusive franske mærke Hermès. For hvordan vil hun mon klare sig, hvis vareboykotten bliver så effektiv, som hendes husbond opfordrer til?

Om en boykot er mere eller mindre effektiv, er imidlertid ikke det centrale i den aktuelle og vigtige diskussion om ytringsfrihed. Fordi den jo netop skal være en diskussion, så duer det ikke at trække og smide ultimative kort på bordet. Dermed stopper muligheden for dialog, og det er derfor klogt, når Macron insisterer på at tale med dem, der føler sig forurettet af det officielle Frankrig.

Af ”Deadline”-indslaget mandag aften fremgik således, at franske diplomater forsøger at aftale møder med regeringsrepræsentanter i en lang række mellemøstlige lande – hvor der også er opfordringer til boykot – for at forklare, hvad ytringsfrihedens væsen er for en størrelse.

Det er en klog tilgang, og den vil forhåbentlig vise sig at være mere gennemtænkt end tidligere Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussens lodrette afvisning af ambassadører fra Mellemøsten, da de i begyndelsen af 2006 forsøgte at komme i dialog om Morgenavisen Jyllands-Postens muhammedtegninger. Fogh kunne nemlig have benyttet lejligheden til at slå fast, at han selvfølgelig ikke kunne eller skulle blande sig. Og han kunne i praksis have vist, hvordan åben dialog og fordomsfri diskussion er vigtige grundpiller i demokratiske samfund, hvor vi hylder retten til at være uenige.

Om det så lykkes at trænge igennem en eller flere fundamentalistiske mure, er selvfølgelig en anden sag. Men forsøget skal gøres, for som vi alle ved, så fremmer samtale (måske) forståelsen. Nok ikke hos dem, der i disse dage brænder flag i Tyrkiet.

Men muligvis hos de millioner af besindige tyrkere, der ikke nødvendigvis er enige i hverken afbrændinger eller uforsonlig præsidentretorik.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.