Gennem det seneste år har flere medier fortalt om dårligt psykisk arbejdsmiljø i folkekirken.Fortællingerne handler blandt andet om ulykkelige sager i nogle af Københavns Stifts kirker, hvor medarbejdere og frivillige på den ene eller anden måde er gået skævt af hinanden. Det ene ord har taget det andet, og arbejdsmiljøet har udviklet sig fra skidt til værre. Flere gange har jeg som biskop været indblandet i at finde en løsning.
Men hvorfor bliver de her sager ved med at dukke op? Kan frivillige og ansatte i folkekirken ikke arbejde side om side om det fælles formål uden at ryge i totterne på hinanden?
Svaret er: Jo, og det gør de da også i langt de fleste af de over 100 kirker, som hører under Københavns Stift.
Men folkekirken er en stor arbejdsplads med mange engagerede mennesker. Hvor mange engagerede mennesker mødes, der støder vi også sommetider sammen. Nogle gange kan et samarbejde desværre gå så skævt, at parterne skal have hjælp til at finde hinanden igen.
Det er ulykkeligt både for de involverede og for deres kolleger, mens det står på. Derfor bliver jeg også ked af at høre om arbejdsmiljøproblemer, som ikke er løst i opløbet, men har fået lov at bide sig fast. For krænkelser som mobning og chikane må aldrig være en del af arbejdsdagen. Det må aldrig blive så svært at gå på arbejde, at det går ud over ens psykiske velbefindende.
For at forstå, hvad der er på spil, er det vigtigt at forstå folkekirkens struktur. Kirkerne er selvstændige arbejdspladser, når det handler om kirkefunktionærerne. Menighedsrådet, som består af frivillige, har pligt til og ansvar for kirkefunktionærerne. Jeg, som biskop, bliver involveret, hvis der er tale om en arbejdsmiljøsag, der involverer præsten.
Folkekirkens ledelsesstruktur med de to søjler er kompleks, og modellen tager ikke højde for virkeligheden. Der, hvor mennesker med stærke holdninger og meninger skal mødes om et samarbejde.
Hver gang der opstår gnidninger mellem præster eller mellem præster og menighedsråd, kan det påvirke alle kirkelige ansatte på stedet. Og med den ledelsesstruktur, vi har i dag, bliver alle ansatte ikke nødvendigvis involveret i løsningen af problemet.
Som biskop ligger det mig meget på sinde, at der er et godt arbejdsmiljø i stiftets kirker. Hører jeg og stiftsadministrationen om problemer med det psykiske arbejdsmiljø, hvor præster i en eller anden udstrækning er involveret, så handler vi på det. Hvis stiftets menighedsråd har brug for det, så hjælper vi også dem til at handle, når de får kendskab til arbejdsmiljøproblemer blandt faggrupper, som de har pligt til og ansvar for.
Vi sætter ind med samtale og mægling, og ender det med et påbud fra Arbejdstilsynet, så sættes der ind med en arbejdsmiljøkonsulent ude i kirken.
Folkekirken har også en arbejdsmiljørådgivning, som rådgiver og vejleder om at forebygge og løse udfordringer med miljøet i kirkerne. Så dér er også hjælp at hente.
Uanset hvilken struktur, man er underlagt, så har alle – ansatte som frivillige – et ansvar for at behandle hinanden ordentligt. Det gælder i folkekirken som på alle andre arbejdspladser.
Konflikter i folkekirken er ikke en ny problemstilling. Derfor har Københavns Stift sat ind med oplysning om, hvor og hvordan man kan søge hjælp, hvis man oplever krænkelser eller mobning. Det fortsætter vi med.
Et stort problem i kirken har været, at folk i nogle tilfælde går stille med deres problemer, måske fordi det er små arbejdspladser, hvor man er nødt til at få hverdagen til at fungere. Derfor kan der gå lang tid, før vi bliver inddraget. Det sker måske også i andre brancher. Det er heldigvis ikke mit indtryk, at arbejdsmiljøet lider mere i Københavns Stift end mange andre steder. Men vi vil gerne have problemerne frem i lyset.
Aktuelt er vi i gang med at implementere konkrete redskaber som actioncards for godt arbejdsmiljø og en handlingsplan mod seksuel chikane. Det er redskaber, som alle provster og præster i stiftet skal kende til, og som vi håber, menighedsrådene også vil lade sig inspirere af.
Allerhelst vil vi forebygge, at uenighed udvikler sig til konflikter. Vi vil forebygge krænkende handlinger som mobning og seksuel chikane. Går det alligevel galt, er vi nødt til at kende problemet for at kunne hjælpe.
Det kan være en kompleks opgaveløsning, for når arbejdsrelationer først er gået i baglås, kan det tage tid at få løst problemerne.
Så hvis du oplever problemer med det psykiske arbejdsmiljø, så råb op, søg hjælp. Det gælder, uanset om det handler om dig eller din kollega. Og det gælder, uanset hvilken arbejdsplads du er en del af.
Tal med hinanden. Tag fat i nærmeste leder eller arbejdsmiljørepræsentant. Eller kontakt den øverste ledelse. For det skal være trygt at gå på arbejde i folkekirken.
Peter Skov-Jakobsen er biskop i Københavns Stift.