I en historisk faktaboks skrev Kristeligt Dagblad den 30. juli, at den tyske kejsers indførelse af dødsstraf for gendåb i 1530 "fik Luthers fulde opbakning". Da den fremtrædende gendøber Balthasar Hubmaier blev henrettet i 1528, tog Luther ellers offentligt skarpt afstand fra det, men skulle så have ændret sit syn radikalt et par år efter.
Det viser sig nu, at avisens oplysninger stammer fra Martin Schwarz Lausten, som hævder, at Luther ikke alene ændrede sit syn på dødsstraf for kætteri, men at det endda nu fik hans "fulde opbakning".
Denne fejlagtige og grove påstand bygger Martin Schwarz Lausten på et ikke offentliggjort brev af Melanchthon med en usikker datering (1531 eller 1541).
I min kommentar her i avisen den 9. august gjorde jeg opmærksom på, at Luther og alle topteologerne i Wittenberg faktisk udsendte en offentlig betænkning på tryk i 1536, hvor man klart og tydeligt fastholder synspunkterne fra 1528. Der er altså ingen ændring i synet i Luthers egne offentlige skrifter.
"Det er ikke rigtigt og gør mig virkelig ondt, at man myrder, brænder og henretter disse stakkels mennesker så grueligt. Hvorfor vil man straffe dem verdsligt, hvis de kun fejler i troen og ellers ikke også er oprørske eller på andre måder står øvrigheden imod?" Sådan skriver Luther i sit skrift "Om gendåben" fra 1528 (WA 26, 145).
Og med betænkningen fra 1536 er det så heldigt, at vi har det brev, som teologerne i Wittenberg vedlagde betænkningen. I dette brev til fyrsten er de så flinke at skrive, hvad betænkningen handler om. Her understreger de netop, at det er dem "meget magtpåliggende at undgå blodsudgydelser". I stedet for taler de om en differentieret reaktion fra myndighedernes side over for gendøberne, alt efter personer og omstændigheder. De verdslige domstole skal regulere straffene efter en grundig undersøgelse og tage rimeligt hensyn til de faktiske forhold (WA 50, 6).
Det er noget af et kunststykke, når Martin Schwarz Lausten på den baggrund kan oplyse, at indførelse af dødsstraf for gendåb i 1530 "fik Luthers fulde opbakning". Og selv ikke i Melanchthons utrykte brev, som Martin Schwarz Lausten henviser til, er der grundlag for en sådan konklusion.
Indholdet i brevet svarer meget til indholdet i betænkningen fra 1536 og er tilføjet en lille note af Luther, hvor han skriver, at han er enig i brevets synspunkter. Luther tilføjer: "Selvom det virker strengt, at man straffer gendøberne med sværdet, så er det dog endnu mere strengt, at de fordømmer ordets tjeneste og ikke fører nogen sikker lære, men undertrykker den rette lære og oven i købet vil omstyrte lov og orden."
Det er denne lille notits, der har fået Martin Schwarz Lausten og andre med ham til at hævde, at Luther skulle have ændret sit syn på dødsstraf for gendåb og nu gav det sin fulde opbakning. Til det er der blot at sige, at det er meget besynderligt, at seriøse fagfolk uden videre kan læse udtrykket "at straffe med sværdet" som synonymt med dødsstraf. Det er jo dog både i Bibelen og hos Luther blot et almindeligt udtryk for den verdslige magt uden præcisering af nogen speciel straf. Og i det brev, som Luther erklærer sig enig i, er der nævnt en bred vifte af reaktioner fra myndighedernes side.
Man må derfor konstatere, at det både er en fejlagtig og skrøbelig begrundelse at bygge en så grov beskyldning mod Luther på. Og det modsiges desuden af Luthers egne offentlige udtalelser i 1528 og 1536.
Desuden er det heller ikke rigtigt, som Martin Schwarz Lausten skriver i sit debatindlæg den 16. august, at jeg kun nævner "verdslige oprør" i forbindelse med min omtale af Wittenberg-teologernes betænkning fra 1536. Jeg skriver netop meget tydeligt, at reformatorerne på ingen måde giver plads til fri religionsudøvelse, men skelner meget skarpt mellem det offentlige og private rum.
Privat kunne folk tro, som de ville, men offentligt var der kun plads til én religion, som var fyrstens lutherske tro. Hvis man ikke ville respektere det, kunne det i værste fald føre til udvisning. Men hovedsagen her er, at man ingen steder finder belæg for en påstand om, at dødsstraf for vranglære fik Luthers fulde opbakning. Det er og bliver en fejlagtig, udokumenteret og grov beskyldning uden hold i de historiske kendsgerninger.
Finn B. Andersen,
cand.theol.,
Rydevænget 121, 2. th., Århus V
Det omtalte Lutherværk kan læses på: http://nbn-resolving.de/urn:nbn:de:bvb: 12-bsb00024348-4