Prøv avisen

Kom nu! Danmarks Radio sætter den musikalske sammenhængskraft på spil

Nu er DR inde i en vanskelig fase, hvor fire kanaler skal koges ned til tre. Så bliver man tvunget til at tænke nyt, og det er vel sundt, skriver Carsten Thomasen. Foto: .

Udfordringen burde efter min ringe mening være, at vi har mindst ét program på DR, som tør tage handsken op og dyrke alsidigheden, både hvad indhold og målgrupper angår, men så sandelig også hvad musik angår, skriver Carsten Thomasen

DET ER IKKE LET at være multiradio – men DR spiller en større rolle, end institutionen tilsyneladende selv er bevidst om. Jeg holder meget af Danmarks Radio – og har gjort det altid. Jeg tror, DR har betydet meget i min opdragelse, såvel med oplysning som med mit forhold til musik. Jeg er ikke helt ung, men jeg tror, at det stadigvæk kunne gælde for mange i Danmark også fremover.

Det er derfor, jeg er en af DR's ihærdige kritikere. Gennem den seneste halve snes år har jeg skrevet mange breve til DR's afdelingsdirektører og til pressen. Det har mest drejet sig om P4's musikkoncept og de alt for mange nyhedsudsendelser.

LÆS OGSÅ:
DR lukker populære radioprogrammer

Nu er DR inde i en vanskelig fase, hvor fire kanaler skal koges ned til tre. Så bliver man tvunget til at tænke nyt, og det er vel sundt?

JEG ER BEVIDST OM, at jeg fra lokalradioernes start i begyndelsen af 1980'erne som medarbejder har været med til at presse DR ud i en konkurrencesituation. DR lagde pludselig hele musikkonceptet om og gik målrettet efter (næsten) samme koncept som de mange nye lokalradioer.

Det betød, at en lang række musikgenrer helt blev udeladt til fordel for den musik, som de kommercielle lokalradioer spillede – det vil sige dansk- og engelsksproget pop.

Som ansvarlig for en lokalradio undrede jeg mig i slutningen af 1980'erne over, at man i DR var så skræmt, at man lod hånt om sin ældre lytterskare. Jeg var og er stadig meget forundret over, at det skete næsten uden protester fra lytterne.

Siden er det blevet endnu mere udtalt – så udtalt, at DR nu opdeler Danmarks befolkning i segmenter: de unge, der vil have hardcore pop, de lidt mere modne, der vil have pop tilbage fra 1970'erne og fremefter – og en gruppe, der gerne vil have klassisk.

Den sidste gruppe dropper man så fra den 1. november i år.

Herefter henviser DR til en række programmer, som man ikke kan høre på den almindelige radio eller i bilen, men på en særlig radio, som skal indkøbes til formålet.

"DE UNGE SNYDES for klassisk musik," var en overskrift i Kristeligt Dagblad lørdag den 16. marts. Ja, det er lige præcis det, der er min pointe. Dog ikke kun for klassisk – men for alsidigheden. Og ikke kun de unge. Hvorfor skal vi puttes i båse, så man ikke kan lytte til samme program som sine husfæller?

Jeg har en stor del af min musiske opdragelse fra DR. Jeg holder derfor af næsten alle musiske genrer – fordi DR tidligere var alsidig og havde forskellige programværter, som hver især havde deres favoritgenrer. Det musiske spekter var bredt.

Nu er det uhyre smalt – så smalt, at man præcis ved, hvad man får at høre, når man åbner for et program. Der er ikke plads til overraskelser. DAB-radioen rendyrker den tendens.

Er det godt for os allesammen? For "sammenhængskraften"? At vi har hver vores kanal?

HVIS VI SKAL BEVARE den kæmpe skat, der findes i de forskellige musikgenrer nytter det vel ikke, at vi skjuler den for hinanden, fordi vi tror, at "så slår de nok over på et andet program, og så er de tabt".

Udfordringen burde efter min ringe mening være, at vi har mindst ét program på DR, som tør tage handsken op og dyrke alsidigheden, både hvad indhold og målgrupper angår, men så sandelig også hvad musik angår. Et program, som alle ofte lytter til – uanset alder eller musisk smag. Et program, som giver os en fælles platform.

Carsten Thomasen

Orionvej 30, Frederikshavn