Prøv avisen
Debat

Tidligere lærer: Vores uddannelsesopfattelse er totalitær og forrående

Alle ansvarlige i uddannelsesverdenen forsøger med det yderste af neglene at holde fast i et formål om åndsfrihed, ligeværd og demokrati, men noget grundlæggende er ændret. Foto: Astrid Dalum

Det er på tide, at danske politikere vågner op og tager ansvaret for dansk uddannelsespolitik. Det indebærer modet og styrken til at gå imod det globale lærings- og målingsvanvid, skriver tidligere lærer

Netop afdøde Zygmunt Bauman beskriver i 1989 i sit hovedværk ”Modernitet og holocaust” det umenneskelige folkemord, der er udtænkt og gennemført i det mest moderne, rationelle samfund, på et tidspunkt, hvor man ellers kunne tro, at vores civilisatoriske og kulturelle præstationer havde nået et højdepunkt. Den tro faldt ubønhørligt til jorden med udskillelsen af og drabet på seks millioner mennesker. Hvad har man lært?

Har man lært, at menneskelighed ikke er noget, man kan opnå ved at uddanne til rationalitet alene? Har man lært, at ligeværdig, det er ikke noget, man bliver, men noget man er, fra det øjeblik man fødes og senere også er, fra det øjeblik man træder ind ad skoleporten? Har man lært, at demokrati skal skabes igen og igen som afgørende begivenheder både i samfundets og i skolens virkelighed? Har man lært at spørge: Hvad vil vi med vores liv? Med vores samfund? Med andre ord: Uddanner vi til og med åndsfrihed, ligeværd og demokrati?

Nej! Lyder det rungende fra lærere, børn og forældre. Vi er på vej ud over kanten til en totalitær og forrående uddannelsesopfattelse. Den nye læringsskole – folkeskole og læreruddannelse – nedbryder livsmod og lyst til at værne om demokrati og menneskelighed. Læringsskolen bygger på en konkurrence- og præstationskultur, hvor det er alles kamp mod alle. Har vi da helt opgivet velfærdssamfundets etik og moral?

Ikke kun lærere, børn, unge og forældre, men også forskere råber vagt i gevær.

Blandt andet skriver den danske forsker Lejf Moos i sin bog fra 2016 ”Pædagogisk ledelse i en læringsmålstyret skole?”: ”Med folkeskolereformen kan folkeskolen ende som en rigtig god, effektiv OECD-skole. McKinsey skal således følge og styre implementeringen af skolereformerne og rapportere til Moderniseringsstyrelsen i Finansministeriet. McKinsey har for eksempel også udarbejdet Moderniseringsstyrelsens pjece om ’God arbejdsgiveradfærd’. Nogle af de kæmpestore konsulentfirmaer – såsom Pearson – har allerede overtaget eksaminationerne i nogle lande, ligesom nogle af dem sælger skole- og uddannelsespakker over hele verden. Godt hjulpet af den globale standardisering omkring kompetencemålene. Når uddannelse er blevet interessant for de store konsulenthuse, er det, fordi uddannelsesindustrien er blevet så globalt standardiseret, at produkterne – tjenesteydelserne – som de leverer, kan sælges overalt som standardvarer ligesom pizzaer og sodavand […]”.

Alle ansvarlige i uddannelsesverdenen forsøger med det yderste af neglene at holde fast i et formål om åndsfrihed, ligeværd og demokrati, men noget grundlæggende er ændret. Den hollandske uddannelsesforsker Gert Biesta siger herom i et interview om den danske læringsskole og de læringsplatforme, der er udformet af konsulentfirmaer:

”Dette er præcis den katastrofale nedbrydning af skolen, som jeg har advaret imod i alt, hvad jeg har skrevet i de sidste 10-15 år. Og skønt jeg ikke er overrasket over, at det sker – det er et ’logisk’ skridt i udviklingen – så er det selvfølgelig meget bekymrende, at det er sket, og at det er sket så hurtigt.”

I læringsskolen – folkeskolen og læreruddannelsen – drejer det sig i dagens Danmark ikke om at stille spørgsmål om, hvem vi er, eller om, hvordan det er ønskværdigt, at vi opfører os over for hinanden. Dannelsessynet er i dag: Hvordan kan fagene og fagdidaktikken rationelt lære eleverne ”at blive til noget”, så de kan komme til at ”fungere effektivt” i samfundet. Men var det ikke netop denne måde at tænke dannelse på, som førte til holocaust?

Det er på tide, at danske politikere vågner op og tager ansvaret for dansk uddannelsespolitik. Det indebærer modet og styrken til at gå imod det globale lærings- og målingsvanvid.

Danmark er nok et lille land, men et lille land kan godt være et foregangsland: Kom nu kære politikere! Gå foran, det vil sige gå imod den globale uddannelsesindustri – vi har så meget etisk og pædagogisk gods her i Grundtvigs, Kierkegaards og Løgstrups hjemland.

Lærke Grandjean er tidligere lærer, nu skribent og foredragsholder og medredaktør på bogen ”Uddannelse for en menneskelig fremtid – Gert Biestas pædagogiske tænkning”, som udkommer til maj.

Lærke Grandjean er tidligere lærer, nu skribent og foredragsholder og medredaktør på bogen ”Uddannelse for en menneskelig fremtid – Gert Biestas pædagogiske tænkning”, som udkommer til maj.