SENT I AFTEN vil den 17-årige Michelle være i gang med at gennemrode en affaldscontainer. Hun leder ikke efter effekter til et skoleprojekt om overflodssamfundet. Hun leder efter mad, der kan hjælpe hende selv og hendes handicappede mor med at overleve.
Det er Danmark anno 2014.
Michelles mor blev for to år siden ramt af blodpropper i hjernen. Da sygedagpengene udløb, kom hun på kontanthjælp. Michelle er eneste hjælp, når hendes mor ligger syg med følger af blodpropperne, og der skal tømmes brækspand og assisteres ved toiletbesøg. Sådan kan det foregå i flere dage og nætter.
Som situationen er dokumenteret i en lokal sektion af JyskeVestkysten, er familiens rådighedsbeløb 500 kroner om ugen hver uge. Der er ingen yderligere hjælp at hente fra kommunen.
Michelles mors rettigheder krænkes i forhold til FNs handicapkonvention, der siger, at handicappede skal have støtte til at opfylde deres forpligtelser som forældre. Her får Michelle en soloopgave med at holde familien kørende både økonomisk og praktisk. Hun har pligter som en voksen og uddannet social- og sundhedsassistent, selvom hun formelt set stadig er et barn og har ret til den omsorg, som FNs børnekonvention giver.
Børnekonventionen taler om ret til tilstrækkelig levefod, social tryghed og passende ernæring. Her overlades en mindreårig til at forsørge sig selv og sin mor helt/delvist. Det er særligt udgifterne til moderens dyre medicin, der gør det nødvendigt at leve af mad, der ellers er kasseret.
BØRNEKONVENTIONEN taler om ret til leg, hvile og fritid. Det mærker Michelle ikke meget til. Konventionen taler også om ret til skolegang, læring og uddannelse. Men Michelle er ude at skralde flere aftener om ugen og kommer sent i seng. Hendes forpligtelser på hjemmefronten gør, at hun oftest møder søvndrukken i skolen.
Den danske lovgivning på børne- og handicapområdet er ikke i tilstrækkelig grad i stand til at opfylde forpligtelserne i de konventioner, vi har underskrevet. Den eneste måde at beskytte børns rettigheder på er derfor, at inkorporere konventionerne i vores lovgivning.
Det vil sætte danske domstole i stand til at føre sager som Michelles, men virkningen vil ikke være begrænset til retssalene. En inkorporation vil også gøre det ulovligt for offentlige myndigheder for eksempel Michelles kommune at handle på en måde, der er uforenlig med konventionen.
Det vil for eksempel betyde, at kommunen ikke må nægte Michelles mor uddannet handicaphjælp og dermed vil Michelle blive aflastet i sin funktion som fuldtids social- og sundhedsassistent.
Det vil også betyde, at kommunen ikke må nægte Michelles mor støtte til medicinudgifter hvilket vil gøre det unødvendigt for Michelle at lede efter kasseret mad om natten.
En inkorporation af Børnekonventionen vil sikre, at Michelle kan passe sin skole, gå til noget i sin fritid og få passende ernæring.
Derfor er det på tide at indarbejde FN-konventionen om børns rettigheder i vores lovgivning. Og 25-året for konventionens tilblivelse er en udmærket anledning til at lade de fine ord blive til virkelighed.
René Skau Björnsson er formand for Børnesagens Fællesråd