At overanalysere sine følelser leder ikke til klarhed – men depression

Når folk kommer til psykologen med depression, er det psykologens ansvar sammen med den depressive at blive fortrolige med og granske deres tanker og følelser - men alt med måde. For meget søgen efter svar kan også gøre det værre, skriver psykolog

Studier viser, at det er omfanget af analyse og grubleri, der forårsager psykisk lidelse som depression. At hjælpe personen til at blive bevidst om det er selve omdrejningspunktet i den metakognitive behandling, skriver klinikchef.
Studier viser, at det er omfanget af analyse og grubleri, der forårsager psykisk lidelse som depression. At hjælpe personen til at blive bevidst om det er selve omdrejningspunktet i den metakognitive behandling, skriver klinikchef. Foto: Nima Stock/ritzau.

Under overskriften: ”Når vi forsøger at behandle os uden om lidelsen, mister vi retningen i vores liv,” skrev psykolog Anne Ekkert 29. juni et debatindlæg her i Kristeligt Dagbladom behandling af psykisk lidelse.

Læs også: Tema om depression

Hun råber vagt i gevær med budskabet om, at vi er ved at miste forståelsen af mennesket som et fortolkende væsen, der forsøger at skabe mening i sin tilværelse. Nye behandlingsmetoder – blandt andet metakognitiv terapi – har en del af skylden, forstår jeg på læserbrevet, da vi efter Ekkerts forståelse fjerner fokus fra årsagen til et menneskes psykiske lidelse og i stedet ser det syge som et onde, der skal fjernes.

Jeg er enig med Ekkert i, at det inden for psykologien er almindeligt anerkendt, at menneskers trivsel et godt stykke ad vejen afhænger af, om vi oplever mening og sammenhæng i livet. Men jeg undrer mig over, at Ekkert ikke entydigt lader forstå, at hendes fineste opgave som klinisk psykolog er at mindske klienters lidelse ved netop at betragte det syge som et onde, hun skal forsøge at fjerne. Og jeg ærgrer mig over, at hun ved at kalde metakognitiv terapi ”seneste skud på stammen” skærer alle nye behandlingsmetoder over én kam og betragter dem som tilgange, der vil forandre tanker og følelser eller skubbe dem væk.

Som jeg læser debatindlægget, har Anne Ekkert misforstået metakognitiv terapi. Hun peger på, at vi behandlere sjældnere og sjældnere forsøger at forstå, hvorfor mennesket har det dårligt, og derfor også sjældnere sætter årsagen til lidelsen ind i en mere meningsfuld sammenhæng. Jeg mener netop, at det er det, vi gør i metakognitiv terapi.

Studier viser, at det er omfanget af analyse og grubleri, der forårsager psykisk lidelse. At hjælpe personen til at blive bevidst om det er selve omdrejningspunktet i den metakognitive behandling.

Når et menneske med depression kommer til mig i metakognitiv terapi, afdækker vi den tænkning, som den pågældende gør sig. Ikke i indholdet af tankerne, men omfanget af og tid brugt på at håndtere tanker.

Det er naturligt at føle sig trist, håbløs, uduelig, mindre værd etcetera indimellem. Det er uundgåeligt at opleve kriser og sorger og perioder med tvivl i sit liv. Derfor skal vi hverken ændre eller undgå de følelser, der følger af op- og nedture. Vi skal – som Ekkert siger – bruge disse følelser, uanset om de er lyse eller mørke, som rettesnore eller som kompas, om man vil. Det er godt at tænke sig om og søge en mening eller et svar på et givent dilemma i livet. Men når vi over-bruger dette kompas og gør det til selve meningen at finde svar, forbruger vi uanede mængder af tid på denne analyseren, og lader os suge ind i en spiral af grublerier. Og så kammer det over.

Her er det, at Anne Ekkerts budskab om den menneskelige søgen og den psykologiske behandling kommer til kort. For når et menneske, som sidder fast i denne spiral af grublerier, søger hjælp hos psykologen og her opfordres til at lytte endnu mere til og tale endnu mere om sine tanker og følelser, bærer vi ved til det bål, der fører til – og fastholder – psykisk sygdom.

Ekkert skriver, at vi som professionelle skal hjælpe mennesker til at blive fortrolige med deres tanker og følelser. Det er jeg naturligvis enig i. Men alt med måde, som man siger. Som professionelle har vi også et ansvar for at hjælpe mennesker til at stoppe et usundt selvfokus i tide og forsøge at helbrede psykisk lidelse.

Når årsagen til psykisk lidelse er overhåndtering af tanker for eksempel i form af konstant søgen efter svar, skal psykologen ikke trække den lidende længere ind i psykisk lidelse ved at opfordre til mere tænkning og mere snak. Psykologen skal hjælpe personen til at komme ud af spiralen og lade tankerne være.

Pia Callesen er ph.d. og klinikchef.