Dansk Sprognævn har på et bestyrelsesmøde torsdag den 26. februar 2015 besluttet at undersøge om der er behov for at ændre kommareglerne.
Det er en hovedløs beslutning fordi konklusionerne er givet på forhånd. Sprognævnets nuværende formand, Jørn Lund, har som bekendt aldrig selv fulgt nævnets anbefaling med hensyn til valgfrit startkomma. Det er derfor oplagt at antage at formålet med undersøgelsen er at komme frem til et resultat der kan legitimere en beslutning om at afskaffe det valgfrie startkomma.
Nævnet vil beslutte at fastholde startkommaet, og de vil sandsynligvis erstatte valgfriheden med et letbenet alternativ som ingen kan finde ud af. Efter en forhåbentlig meget langvarig undersøgelse får vi at se om ikke visse konservative kræfter i nævnet ”sejrer” i kommakrigen. Jeg håber jeg tager fejl.
Den aktuelle kommadebat blev indledt i Weekendavisen for et par måneder siden. Sprognævnets formand lod en kommabombe springe med en udtalelse om at det er noget rod med de kommaer, og at noget må gøres.
Disse udtalelser resulterede i en livlig debat på nettet og i diverse fagblade. Denne debat bruger nævnets bestyrelse til at konstatere at de hellere må hjælpe med at kvalificere debatten og se på kommareglerne. Smart konkluderet! Formålet med kommabomben har hele tiden været at bane vejen for en ændring af kommareglerne.
Kommareglerne er klare som de er. Synes du forresten der mangler startkommaer i denne tekst? Der mangler ikke et eneste.
Jeg synes også kommareglerne skal ændres, men kun på ét punkt: Afskaf startkommaet. Startkommaet er det komma der står foran en ledsætning (bisætning). Her er et eksempel:
Teorier, som skal afprøves i praksis (med startkomma). Teorier som skal afprøves i praksis (uden startkomma)
Eftersom langt de fleste kommafejl netop er ”glemte” startkommaer, bør man naturligvis afskaffe denne regel. En enkelt kommaregel skal ikke være skyld i uendelig mange kommafejl.
Nævnet vil konkludere at eftersom et klart flertal underviser i og følger de gamle kommaregler, er det valgfrie startkomma ikke slået an. Undersøgelsen vil næppe forklare det med at nævnet aldrig har gjort en seriøs indsats for at forklare kommareglerne. Det er uklart for mange hvad et startkomma er, og at det i mange år har været valgfrit at sætte startkommaer.
Jeg synes en kvalificeret konklusion vil være den modsatte: Eftersom der er så mange kommafejl (specielt de glemte startkommaer), er det gamle komma fra 1918 heller ikke slået an. Det har haft sin prøvetid i snart 100 år. De fleste mennesker har ganske vist taget det til sig men kan ikke finde ud af det - selvom de tror de kan.
Språkrådet, den norske pendant til Sprognævnet, skriver klogt på sprakradet.no: ”Husk at vi setter komma for at det skal bli lettere å lese, ikke for at det skal bli vanskeligere å skrive.”
Dette er netop formålet med at fravælge startkommaet og i øvrigt følge de gældende kommaregler.
Jane Hansen, cand.mag. og direktør, Danske Sprogseminarer, Turbinevej 26, Hellebæk