Kommentar: Hvad er klimaretfærdighed?

Vi har ikke blot ret til at bruge af jordens ressourcer, vi er også forpligtigede til at forvalte dem, skriver klimarådgiver Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp

Med sine 93 meter er Aarhus Domkirke, Skt. Clemens Kirke, Danmarks længste kirke og har samtidig landets største kalkmaleri på hele 220 kvadratmeter. Maleriet afbilleder blandt andre Sankt Clemens, som er de søfarendes helgen, og som siden år 926 har været skytshelgen for Aarhus by. Domkirken stod første gang færdig omkring 1300.
Med sine 93 meter er Aarhus Domkirke, Skt. Clemens Kirke, Danmarks længste kirke og har samtidig landets største kalkmaleri på hele 220 kvadratmeter. Maleriet afbilleder blandt andre Sankt Clemens, som er de søfarendes helgen, og som siden år 926 har været skytshelgen for Aarhus by. Domkirken stod første gang færdig omkring 1300. Foto: Jakob Dall Denmark.

Debatten om, hvordan klimaopgaverne skal fordeles spidser til. Alle er meget bevidste om, at noget skal gøres, men det underliggende spørgsmål er, hvem der skal gøre hvad.

De nuværende klimaforhandlinger i Bonn dækker mange temaer. Vi skal mindske vores udslip, tilpasse os til klimaforandringernes effekter og skabe en grøn og bæredygtig udvikling. Det er en stor omstilling, vi taler om, både for rige og fattige lande.

KOMMENTAR: Hvem skal trække klimaet i den rigtige retning?

Selvom omstilling til en grøn udvikling er godt i det lange løb, kan det være både dyrt og svært i et kortsigtet perspektiv. Selvom regeringerne ikke taler åbent om det her i Bonn, så regner de alle på effekterne for beskæftigelser, vækst og mulig eksport. Mange tænker nok: Hvis nu de andre lande kan gå foran, så får vi lidt pusterum.

Til en vis grad er der også logik i denne måde at tænke på. Når det handler om global opvarmning, er reduktion af udslip i Kina lige så godt som reduktion af udslip i Danmark.

I Folkekirkens Nødhjælp arbejder vi med klima, da vi ved, at det har en afgørende betydning for udviklingen i de lande, hvor vi arbejder. Vores slogan, Vi tror på et liv før døden, tager udgangspunkt i vores kirkelige ståsted og en overbevisning om, at Gud har skabt alle mennesker med den samme ret til udvikling. Men med retten følger også en forpligtelse. Vi har ikke blot ret til at bruge af jordens ressourcer, vi er også forpligtigede til at forvalte dem.

KOMMENTAR: En katastrofe for klodens fattigste

Hvis alle mennesker skal have de samme rettigheder, bliver spørgsmålet om retfærdighed afgørende. Det kan godt være, at reduktion af udslip lige så godt kan ske i ulandene, men det er ikke fair, at de mennesker som har bidraget mindst til de globale klimaproblemer, skal være dem, der rydder op efter os andre. Og når det handler om tilpasning, bliver spørgsmålet om retfærdighed endnu større. Det er dem, der skaber problemet, der har ansvaret for at finde løsningen, hvilket for mange af de fattigste handler om gode og effektive tilpasningsprojekter.

Som eksempel kan vi bruge Uganda. Et fattigt land, som vil få øgede mængder regn og oversvømmelser i de kommende årtier på grund af klimaforandringerne. Disse akutte problemer skal løses. Skal Uganda betale med penge fra for eksempel skoler og hospitaler? Eller er det os i Danmark og andre rige lande, der skal give klimaspørgsmålet et større fokus?

KOMMENTAR: Topmøde om klimaets fremtid lover ikke for godt

Pilen kommer til at pege på os i de rige lande. Både fordi vores velstand er skabt gennem store udslip, og fordi vores nuværende konsumption og måde at leve på langtfra er bæredygtig. Alle må og skal hjælpe til, men hovedansvaret ligger hos os.

Det er dog svært at konkretisere spørgsmålet om retfærdighed. Skal ansvaret vurderes ud fra historiske udslip? Eller måske forventede udslip i fremtiden? Og skal man måle ud fra totale udslip, eller hvor meget vi udleder per person?

Internt i EU findes der en nøgle for fordeling af klimaansvaret. Foreløbigt er det ikke realistisk at skabe en nøgle globalt. Men forhandlingerne om klimaretfærdighed kører videre, og det ser ud til at blive et af hovedtemaerne i de kommende år.

Mattias Söderberg er klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og delegationsleder for Folkekirkens Nødhjælps internationale alliance, ACT alliance. Du kan følge ham på Twitter under navnet "Mattias_S", hvor han løbende skriver om mødet.