Konfirmandforberedelsen skal åbenbart helst sejle sin egen sø uden for skoletiden

Det er nærmest at føje spot til skade, når to ministre henviser til, at konfirmandforberedelsen undtagelsesvis kan finde sted om aftenen eller i weekenden, skriver debattør

 Gode hensigter er ikke nok. Det er de ansvarlige politikeres opgave at få bragt orden i stedet for det makværk, den nuværende situation frembyder, skriver debattør. Arkivfoto.
Gode hensigter er ikke nok. Det er de ansvarlige politikeres opgave at få bragt orden i stedet for det makværk, den nuværende situation frembyder, skriver debattør. Arkivfoto. Foto: Richard Clark.

Tak til Christine Antorini (S) og Marianne Jelved (R) for prompte svar til mig i Kristeligt Dagblad den 2. maj. Det er godt at vide, at der er gode hensigter, og at man tilkendegiver et ønske om at hjælpe kirken med de vanskeligheder, den nye skolelov vitterlig har givet for konfirmandforberedelsen over hele landet.

Desværre er indlægget noget selvmodsigende. 

Dels siger man, at det er forkert at påpege, at konfirmandforberedelsen er sat uden for døren, dels henviser man til den foreliggende rapport fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, FUV, hvor det fremgår, at det mange steder netop forholder sig sådan. Her vises det nemlig, at 15-16 procent har oplevet, at konfirmandforberedelsen er blevet flyttet uden for skoletiden.

At loven ikke overholdes, og at dette er på konfirmandforberedelsens bekostning, viser alle undersøgelser klart, og alligevel maler man et skønmaleri, som om alt var i bedste orden. 

Det er nærmest at føje spot til skade, når de to ministre tillige henviser til, at konfirmandforberedelsen undtagelsesvis kan finde sted om aftenen eller i weekenden. Jamen, tak da!

Det har altid været sådan, at præster ud over konfirmandforberedelsen har lavet særlige arrangementer for de unge. Dette er dog ikke noget, der skal forhandles hverken med skoleledelser eller andre autoriteter. Når det alligevel bringes ind i sammenhængen, får man desværre det indtryk, at konfirmandforberedelsen alligevel ikke skal tilgodeses efter loven. Den skal helst sejle sin egen sø uden for skoletiden, og så skal vi tilmed sige tak dertil, som havde vi fået en gave. 

Det stilles i udsigt, at der skal udarbejdes en eksempelsamling med konkrete eksempler på ordninger, hvor lovgivningen respekteres til de lokale parters tilfredshed. Dette skulle være til inspiration for fremtidens lokale samarbejde mellem skole og kirke. Foreløbig finder vi desværre alt for mange eksempler på det modsatte, nemlig på, hvorledes det ikke bør være, og hvor i det mindste en af parterne føler sig meget utilfredsstillet.

Kære ministre: Gode hensigter er ikke nok. Det er de ansvarlige politikeres opgave at få bragt orden i stedet for det makværk, den nuværende situation frembyder. Vi håber på mindre bortforklaring og mere handling.

Anna Døssing Gunnertoft er præst, cand.pæd.phil. og religionspædagogisk konsulent i Aalborg Stift