Konfirmandundervisningen er de facto afskaffet

Kan det virkelig være rigtigt, at konfirmandundervisningen ikke længere må ligge i skoletiden med den begrundelse, at det er forkyndende undervisning og derfor ikke hører hjemme her?

Ole Buchardt Olesen, sognepræst opg politisk debattør. -

Debatindlæg af Ole Buchardt Olesen,sognepræst,Poppelvang 20, Gilleleje

EFTER FORLIGET om heldagsskole er vedtaget af samtlige partier i Folketinget sidste efterår, og den tidligere uddannelsesminister Morten Østergaard generelt har gjort det slemme ved konfirmandundervisningen, som vi var mange, der frygtede han ville gøre, er det tid til endnu en gang at bede politikere bag forliget tænke sig om en ekstra gang nu, hvor vi både har fået en ny uddannelsesminister og en ny kirkeministier.

Kan det virkelig være rigtigt, at konfirmandundervisningen ikke længere må ligge i skoletiden med den begrundelse, at det er forkyndende undervisning og derfor ikke hører hjemme her?

Som det ser ud nu, er konfirmandundervisning fra landets højeste sted forvist fra skoletiden og dermed sendt ud på en færd, der kun kan betyde en langsom eller hurtig forsvinden ud af danskernes liv og traditioner. Konfirmandundervisningen er jo kristendommens livline her i landet, hvor ellers trosbesindelse og forkyndelse er forbudt alle andre steder end i kirken. Skal kristendommen bestå, må nogen jo rent faktisk have lov til at høre noget, og nogen må have lov til at forkynde for nogen. Ellers forvitrer troen i landet. Det er da logik også for uddannelses- og kirkeministre, skulle man tro.

Er det virkeligt, hvad I ønsker, I landets betydende og ledende mænd og kvinder? Har Grundlovens paragraf 4 slet ingen magt over politikernes samvittighed og forpligtelse? Hvis ikke en sikring af en i øvrigt anordningsbestemt ret til konfirmandundervisning må kunne få politikerne til at aktivere statens understøttelse af kirken ifølge Grundlovens ord, hvad kan så?

LÆS OGSÅ: Skoler vil flytte konfirmationsforberedelsen

Den 13. juni sidste år skrev jeg om heldagsskolens mulige betydning for konfirmandundervisningen her i bladet blandt andet følgende: Nu kommer så heldagsskolen, og det bliver vel aldrig mere til gode, solide morgentimer. Det skulle da lige være, hvis de partier, som er så forhippede på heldagsskolen, nu i den endelige aftale forpligter skolerne til at inkorporere konfirmandundervisningen i konceptet. Så det også vil være muligt i årene fremover at undervise konfirmanderne på tidspunkter og under former, der gør, at det vil være muligt at leve op til anordningen for konfirmandundervisningen, hvor der står, at undervisningen foregår i to ugentlige lektioner i det skoleår, i hvilket der om foråret holdes konfirmation. (Anordning 1989-12-02 nr. 744).

Hvis ikke politikerne her eksplicit forholder sig til dette spørgsmål samt spørgsmålet om minikonfirmander, så må man frygte, at de unge lige så stille siver fra konfirmandundervisningen og altså dermed ikke får noget kendskab til den tro og det trosliv, som de er døbt på. På længere sigt skal man ikke være noget geni for at regne ud, at det i så fald vil være kristendommens afskaffelse i Danmark. Men måske er det også, hvad politikerne bag helhedsskolen ønsker?.

Hvad jeg altså dengang antydede som et muligt scenarie, er nu fuld virkelighed. Jeg har haft konfirmander om eftermiddagen fra klokken 15 til 16.30, med den variation indlagt i nogle måneder at have aftenarrangementer som afveksling for de sene eftermiddagstimer.

Jeg må tilstå, at jeg som frygtet har oplevet store problemer med fravær og forsømmelse, manglende koncentration og uro i undervisningen. Forældrene forklarer, at deres børn er trætte, de går til ekstraundervisning, eller børnene arbejder eftermiddage eller aftener, eller de går til sport eller musik.

Jeg må altså forstå, at det ikke kan være anderledes, endsige nogensinde blive bedre. Hertil kommer, at mange forældre tror, at det er mig, der af magelighedsgrunde ikke ønsker at undervise børnene om morgenen, og derfor giver de mig skylden for miseren! Folk ved åbenbart intet om, hvad deres politikere har gang i med hensyn til konfirmandundervisningen. Sidste sommer spurgte jeg en folketingspolitiker fra DF, om det virkelig kunne være sådan, at Folketinget ikke har tænkt sig at gøre noget aktivt for at sikre konfirmandundervisningen fremover. Han svarede mig ligeud, kort og godt: Det er ikke en sag for Folketinget. Det må I selv se at finde ud af ude i sognene og kommunerne.

Derfor har jeg heller ikke de bedste forhåbninger til, at en mulig redningsaktion for konfirmanderne skal udgå fra Christiansborg. Men vi håber jo. Nu har jeg i hvert fald gjort mig den anstrengelse offentligt endnu en gang at gøre det høje Folketing samt hvem ellers der gider læse det opmærksom på problemet.

Lad os sætte vor lid til, at den nye uddannelsesminister, Sofie Carsten Nielsen, og den nye kirkeminister, Marianne Jelved, kan se problemet og faren for, at konfirmationen helt skal glide ud af vor kultur og dermed også danskernes forståelse for og viden om kristendommen som deres religiøse ståsted og livsanskuelse. Hvis det imidlertid i virkeligheden er, hvad politikerne ønsker med heldagsskolen: at kristendommen i landet skal nedtones eller helt forsvinde, så burde de som minimum have den anstændighed at fortælle vælgerne dette.

Ole Buchardt Olesen,sognepræst,Poppelvang 20, Gilleleje