Kirkeligt set af ph.d. og generalsekretær i Bibelselskabet Morten Thomsen Højsgaard
Det buldrede og bragede, da TV 2 Lorry i sidste uge lagde vejen forbi Roskilde Domkirke. Lyseffekter oplyste den historiske kirkebygning i et dramatisk farvespil. Musik, som de unge vil have, fyldte rummet. Medlevende og eftertænksomme unge ansigter blev indfanget.
Anledningen var det nu årligt tilbagevendende event, som samler nogle tusinder af stiftets konfirmander og giver dem en storladen oplevelse med tro og kirke.
LÆS OGSÅ: Rød og blå blok i kamp om konfirmation
Folkekirken sætter alle sejl til i disse år, for at konfirmanderne skal føle sig velkomne og godt tilpas. Events i domkirkerne, udflugter, der skaber sammenhold, inddragelse af teater og drama, særligt indbudte foredragsholdere, gospelgudstjenester, nye materialer, nye projekter med salmesang i øjenhøjde, religionspædagogisk efteruddannelse for præster og meget, meget andet står på programmet.
Og det virker. Konfirmationen, der blev indført helt tilbage i 1736, er i dag en udbredt succes både for de unge og for folkekirken.
48.805 unge blev konfirmeret i 2012. Det svarer til 71 procent af årgangen. Når andelen ikke er endnu højere, skyldes det blandt andet, at vi i to-tre årtier har haft en befolkningstilvækst baseret på indvandring fra ikke-folkekirkelige kulturer. De unge, som er opvokset i en folkekirkelig sammenhæng, vælger altovervejende at blive konfirmerede. En del af de unge, der ikke er blevet døbt som små, vælger nu tilmed aktivt at blive døbt forud for konfirmationen.
TV 2 offentliggjorde sidste år en undersøgelse, der viste, at der bruges 29.120 kroner i gennemsnit pr. konfirmationsfest landet over. På den baggrund udtalte forbrugerøkonom hos Nordea Ann Lehmann Erichsen rammende, at konfirmationerne stadig er en meget vigtig begivenhed for familier, fordi det er en ting, der kun sker én gang i et barns liv.
I en vigtig tid i de unges personlige udvikling, typisk i 7. eller 8. klasse, kommer konfirmationen som en kærkommen anledning til at stå mere på egne ben, at tænke over livet, at forstå den kirke og den kultur, man er en del af, og samtidig få at vide, at man er elsket og holdt af.
I langt de fleste sogne har skole og kirke et fornuftigt og historisk afstemt samarbejde, som indebærer, at forberedelsen til konfirmationen ligger inden for normal skoletid. En undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov, som Kristeligt Dagblad skrev om for nogle år siden, viste da også, at over halvdelen af befolkningen inklusive de unge vil bevare præstens timer med kommende konfirmander i den normale skoletid.
Nok er konfirmationen opfundet og holdt ved lige af kirken, af samfundet, af systemet. Men det er i høj grad de unge selv og deres familier, som aktivt vælger denne tradition til. Helt på samme måde som julen heller ikke er noget, nogen tvinges til at holde i Danmark. Begivenheden er så attraktiv, så interessant, så indgroet, at den igen og igen suger opmærksomhed til sig.
Set på denne baggrund virker det besynderligt, at chefkonsulent Anette Faye Jacobsen fra Institut for Menneskerettigheder her i avisen forleden udtalte: Mange forældre og skoler synes i dag ikke, at konfirmationsforberedelse skal have noget med skolen at gøre. Det er muligt, at det er Anette Faye Jacobsens eget synspunkt. Men udsagnet er misvisende i forhold til den store sammenhæng.
Flertallet i Danmark bakker nemlig i holdning og handling op om konfirmationen, herunder at forberedelsen hertil er noget, der ligger inden for normal skoletid. Det samme gør et politisk flertal i Folketinget. Som Religionslærerforeningens formand, John Rydahl, i ugens løb sammenfattede det: Der er intet i den nye skolereform, som ændrer ved, at kirken har krav på, at konfirmationsforberedelsen ligger inden for tidsrummet 8-16, men at den mere præcise placering er op til lokal forhandling.
Både folkeskolen og folkekirken er i den grad lokale foretagender, og ja, der er skoler og såmænd også kirker, som eksperimenterer med at lægge forberedelsen til konfirmationen i nye rammer inden for normal skoletid. Men derfra og til, at mange skulle mene, at forberedelsen til konfirmationen slet ikke skal have noget med skolen at gøre, der er nu langt.
Konfirmationen er i Danmark kommet for at blive. Heldigvis arbejder skole og kirke som to bærende samfundsinstitutioner de fleste steder godt sammen, også om dette. Dermed opfylder de ikke bare gældende lov. De sikrer også, at de fleste unge og deres familier får mulighed for at leve det liv med de markører på vejen fra barn til voksen, som de faktisk ønsker. Der er også et mindretal af unge med for eksempel muslimsk eller en overbevist ateistisk baggrund, som går forskellige andre veje. Det skal der naturligvis være plads til i et land med udstrakte frihedsrettigheder.
Enhver kan også frit skifte kanal, næste gang fjernsynet rapporterer fra en domkirke fuld af levende lyd, farvespil og festlige unge mennesker. Men der er ingen grund til at puste sig op og slukke demonstrativt for signalet til alle de husstande, som sætter pris på at følge med og tage del i, hvad der ved særlige og vigtige anledninger sker i folkekirken.
Kirkeligt set skrives på skift af folketingsmedlem og tidligere minister Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm, teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm og ph.d. og generalsekretær i Bibelselskabet Morten Thomsen Højsgaard