Konflikten mellem Tyrkiet og Rusland kan ændre Mellemøstens magtbalance

Tyrkiets nedskydning af en russisk fly under påskud af, at den havde krænket Tyrkiets luftrum, er en strategisk fejltagelse af dimensioner, skriver Robert Ellis

Putin har opportunistisk benyttet sig af magttomrummet i Mellemøsten til at stadfæste Ruslands position i den verdensdel i håb om at bruge kampen mod Islamisk Stat som forhandlingsbrik for at komme ud af moradset i Ukraine, skriver debattør.
Putin har opportunistisk benyttet sig af magttomrummet i Mellemøsten til at stadfæste Ruslands position i den verdensdel i håb om at bruge kampen mod Islamisk Stat som forhandlingsbrik for at komme ud af moradset i Ukraine, skriver debattør. Foto: Paul Gypteau/AFP .

TYRKIETS nedskydning af en russisk Su-24 jagerbomber den 24. november under påskud af, at den havde krænket Tyrkiets luftrum, er en strategisk fejltagelse af dimensioner, da det kan forrykke hele magtbalancen i Mellemøsten og føre til en konfrontation med Rusland.

For tre år siden erklærede Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, dengang han var premierminister, at en kortvarig krænkelse af luftrummet aldrig kan være en undskyldning for et angreb, men det var netop det, den 17 sekunders overflyvning blev brugt som påskud til.

Under et bombardement af turkmenske oprørere i det nordlige Syrien overfløj det russiske fly en blindtarm, der stak ud fra Hatay-provinsen i det sydlige Tyrkiet.

Tyrkiet hævder, at 10 radioadvarsler blev givet på engelsk, men disse er komplet uforståelige. Dagen efter meddelte Tyrkiets premierminister, Ahmet Davutoglu, på et gruppemøde i det regerende AK-parti, at han personligt havde givet ordren til at nedskyde flyet.

DEN RUSSISKE udenrigsminister, Sergei Lavrov, betegnede nedskydningen som ”en planlagt provokation”, men udelukkede en miltær respons. Imidlertid har præsident Putin, som kaldte handlingen ”et dolkestød i ryggen”, understreget, at Rusland ikke vil nøjes med sanktioner mod tyrkiske tomater og byggeprojekter, men at der kommer meget mere.

Der er udstedt forbud mod charterrejser til Tyrkiet, et gasledningsprojekt er sat i bero, arbejdet på Tyrkiets første kernekraftværk, som Rusland står for, er standset, og Tyrkiet, der får næsten 60 procent af sin naturgas fra Rusland, forbereder sig på en kold vinter.

Ifølge en lederartikel i denne uge i dagbladet Berlingske er det ”fuldkomment evident”, at Ruslands formål med en indgriben i Syrien er at forhindre Vesten i at skabe fred i landet, men det kunne meget vel tænkes, at det modsatte er tilfældet.

Putin har opportunistisk benyttet sig af magttomrummet i Mellemøsten til at stadfæste Ruslands position i den verdensdel i håb om at bruge kampen mod Islamisk Stat som forhandlingsbrik for at komme ud af moradset i Ukraine.

Tyrkiet har med sin handlemåde forpurret den mulighed og i stedet bidraget til at trække fronterne op. Nato har udtrykt sin solidaritet med Tyrkiet over krænkelsen af Tyrkiets luftrum, men samtidig undgår organisationen at blive trukket ind i en konfrontation med Rusland.

Det skal samtidig noteres, at Tyrkiet i 2014 var ansvarlig for 2244 krænkelser af sin Nato-partner Grækenlands luftrum, og indtil oktober i år har der været 1443 overflyvninger.

INDEN NYVALGET i Tyrkiet den 1. november erklærede den kendte tyrkisk whistleblower Fuat Avni, at Erdogan ville bruge nedskydningen af et russisk fly for at styrke sine gen position, og det er det, der er sket.

Tyrkiet har sammen med Saudi-Arabien, Golfstaterne og med amerikansk opbakning forsynet og støttet sunni-ekstremister i Syrien i et forsøg på at styrte Bashar al-Assads regime.

Denne politik har givet bagslag, og derfor har Erdogan behov for at polere sine akkreditiver over for Vesten, selvom det sker på bekostning af en bred alliance mod Islamisk Stat.

USA's præsident, Barack Obamas, administration støtter et såkaldt moderat alternativ til Assads regime, men det er den rene ønsketænkning.

Som mellemøstekspert Robert Fisk bemærkede i den engelske avis The Independent: ”Hvem har nogensinde hørt om en moderat med en kalashnikov?”.

Robert Ellis kommenterer jævnligt tyrkiske forhold i dansk og udenlandsk dagspresse