SORTE SKYER trækker sammen over landets privat- og friskoler, hvis vi igen får en socialdemokratisk ledet regering. Partiet ønsker at gennemføre en markant reduktion i det statstilskud, som de frie skoler får, som vil bringe det ned på det laveste niveau, siden den nuværende tilskudsordning blev indført i 1992.
Formålet er at bruge flere penge på folkeskolen, som partiet mener er nødlidende på en række områder. Men både diagnosen og kuren er forkert på flere planer. For det første er det sandt nok, at folkeskolen er meget vigtig for vores samfund og bør prioriteres højt. Der er stor søgning til privat- og friskoler i disse år, og det er blandt andet et symptom på, at folkeskolen er udfordret. Men løsningen på folkeskolens udfordringer kan aldrig være at forringe alternativet. Det må og skal være at gøre folkeskolen bedre.
Den opgave skal socialdemokraterne på Christiansborg dog ikke påtage sig, for det er først og fremmest et kommunalt ansvar. Når folkeskolen er udfordret i disse år så, skyldes det blandt andet, at man på Christiansborg har gennemført en folkeskolereform, der opstiller meget detaljerede retningslinjer for timetal, indhold med mere, som på mange måder er svære at få til at fungere i dagligdagen på den enkelte folkeskole.
Derfor kunne socialdemokraterne hjælpe folkeskolen ved at være med til at slække på nogle af de stramme centralt fastsatte retningslinjer, så man lokalt fik bedre muligheder for at tilrettelægge undervisningen ud fra de behov, der er på den enkelte skole.
Socialdemokratiet fokuserer til gengæld snævert på de økonomiske ressourcer til skolerne, men også her må der meldes hus forbi. Det er en opgave, der henhører under det kommunale demokrati at prioritere mellem folkeskole, børnepasning, ældrepleje og de mange andre borgernære opgaver, der ligger i kommunerne.
Politik handler grundlæggende om prioritering, og fratager man kommunerne mulighederne for at prioritere den ene form for service frem for den anden, så udhuler man det kommunale demokrati.
Sidst, men bestemt ikke mindst, så bryder socialdemokraternes tankegang med en central del af dansk skoletradition, hvor det netop altid har været prioriteret højt, at forældre kunne vælge et andet tilbud end folkeskolen, hvis de foretrak det af for eksempel idémæssige, religiøse eller lokale årsager, og at denne mulighed netop ikke kun skulle være forbeholdt de allermest velhavende.
Friskoleforeningen har estimeret, at op mod 100 friskoler må lukke, hvis Socialdemokratiets forslag gennemføres, og dermed vil mulighederne for at vælge et alternativ til folkeskolen af blive markant forringet, ligesom den sociale skævhed i, hvilke familier der har mulighed for det, vil blive forøget markant.
Nikolaj Bøgh (K) er folketingskandidat og kommunalbestyrelsesmedlem, Frederiksberg.